Efter fem Ã¥rs kreativ stilhed er der sÃ¥ sandelig kommet fart over feltet for Sufjan Stevens. Ikke nok med, at han i weekenden udgav en ny ep digtialt, har han …
Med fornem sangskrivning, enorm kompositorisk vælde og ikke mindst stort anlagte konceptalbums om amerikanske stater, skrev Sufjan Stevens sig i sidste Ã¥rti ind i de musikalske historiebøger som en moderne …
Chapter har med Three forsøgt at lave et helstøbt, melankolsk folkrock-album, der tager fat på livets mere alvorlige sider. Resultatet er et selvhøjtideligt og til tider næsten irriterende dybfølt album, der føles kunstigt og uvedkommende.
The Low Anthem er mestre i at skabe en stemningsfuld melankoli og ikke slippe taget i den. Havde de bare givet los og ladet fredag være fredag et par gange, ville også de stille passager nu have været en del mere virkningsfulde.
Drømmende, gotiskt og hamrende smukt. Ja, Marissa Nadlers udtryk er ikke af denne verden. Den amerikanske mystiker har lige siden udgivelsen af Ballads of Living and Dying tryllebundet drømmere og fantaster verden over med sine …
Norske Kim Hiorthøys nye projekt er bandet Drivan, der med elektronik og svensk sang skaber et hjemmelavet lydbillede, der blander det personlige og upersonlige. Og som er meget langt fra disko.
Jens Blendstrup sidder pÃ¥ et indelukket kollegieværelse og lytter til Holmes’ næsten for rigtige, smÃ¥poppede alt. country.
Med Saint Bartlett fortsætter Damien Jurado udviklingen fra det nedbarberede til det fuldskæggede, men som helhed er Jurados nyeste plade en lidt skizofren størrelse, selvom den lover godt for den fremtidige udvikling.
Rygtet om musikken var løbet i forvejen, og menneskerne myldrede til, men måske var der blevet råbt for meget »ulven kommer.«
Erlend Øye og Eirik Glambek Bøes afslappede musik var en perfekt vækning, der masserede de hårdt prøvede festivalører. Samtidig underholdt duoen godt, mens de skabte en hjertelig fællesskabsstemning på Arena.
Tirsdag havde mange forladt Roskilde Festival til fordel for Devendra Banhart i København. Her viste han, at han både formår at spille rocket, sjovt, sært, psykedelisk og rørende. I hvert fald i koncertens første to tredjedele.
Il Tempo Gigantes debutplade ved ikke helt, hvilket ben den skal stå på. Elementerne er gode, og man kan ikke klage over måden, det udføres på, men bandet formår ikke at samle alle fragmenter, hvilket sender lytteren på slingrekurs.
PÃ¥ sit album Been Listening lyder Johnny Flynn som ‘en, der spiller, at han spiller folkmusik’. Albummet mangler energi, nerve og lyst til at være til stede.
En af nyere tids mest særegne musikere, Sufjan Stevens, er ifølge en udtalelse fra The Nationals guitarist, Bryce Dessner, gÃ¥et i studiet for at indspille den første regulære albumopfølger til mesterværket …
Karen Elson – supermodel og gift med Jack White – debuterer med et udspil, der låner fra bl.a. americana, folk og country. The Ghost Who Walks vil og kan rigtig meget, men bliver aldrig et helstøbt album.
Fanø er for de fleste mennesker nok mest en ferieø eller det sted, hvor Johnny Madsen bor, men snart er det ogsÃ¥ en festivalø. Nogle af de styrende kræfter bag …
Drew Andrews leverer med sit første soloudspil en kedelig omgang akustisk folk, der meget hurtigt er glemt igen – heldigvis.
Phosphorescent indtager countryland efter alle kunstens regler og giver derved dødsstødet til den lyd, som gav ham sit gennembrud.
Med udgangspunkt i sit nyeste album præsenterede Bonnie ‘Prince’ Billy et velfungerende og fængende sæt, selvom man nok kunne have ønsket sig lidt mere intensitet fra gemmerne.
DR’s store koncerthus kan i det rette selskab snildt danne rammen for intime oplevelser. Joanna Newsom og band ønskede at fÃ¥ publikum helt tæt pÃ¥. Det fik de – og vi fik et par timers betagende musik til gengæld.
Den svenske halvdel af Susurrus Station, der også slår sine folder i sideprojekterne Zouaves og Dead Cinema, har begået en lille genistreg af et album i krydsfeltet mellem to kontinenter.
Josiah Wolf træder væk fra trommesættet og sætter sig i førersædet for sit eget projekt, hvor han spiller alle instrumenter selv. Albummet er en slags musikalsk terapi, efter et parforhold der bristede.
Med sit første album under kunstnernavnet Lone Wolf udgiver engelske Paul Marshall en plade, der byder på musik, som på en gang er eftertænksom, melankolsk, optimistisk og det meste af vejen bare smuk.
Stille storm har et storslået pladecover, som indkapsler musikkens stemning. Der er ikke nogen bedre måde at beskrive Suna på end som lyden af ensomhed på en vindblæst slette, mens du danser med fossiler.
Frontmanden fra Mimas – aka Dad Rocks! – aka Snævar Njáll Albertsson – har begÃ¥et en ep, der primært udmærker sig ved et vidunderligt tekstunivers. Rent musikalsk falmer den hen ad vejen.
