Tag - folk

Plader vi overså

Plader vi overså 2023: Del 1

Vi er nu nået til vejs ende med tilbageblikket på året, der gik. Traditionen tro kommer her et overblik over nogle af de bedste plader fra 2023, som gled under radaren, men som redaktionen gerne har ville fremhæve på falderebet. I denne artikel ser vi på plader fra første halvdel af 2023.

Plader

M Rosenbaum: Perversions

M Rosenbaum har skabt en lovende debutplade, der lander med et stille, melankolsk brag på den danske singer-songwriter-scene. Men selvom pladen dyrker inderligheden, savner man til tider, at der blev gravet lidt dybere og leget lidt mere med udtrykket.

Plader

Lankum: False Lankum

Den irske folkkvartet Lankum piller på deres genfortolkninger af folkballader musikkens rødder op og lægger dem i jorden igen i nye, intrikate mønstre. Dystert og angstprovokerende, sørgmodigt og blidt benytter False Lankum folktraditionen til at ramme den mørkere ende af det menneskelige følelsesspektrum.

Plader

Eee Gee: Winning

Eee Gees debutalbum Winning er en stærk samling af potentielle radiosingler, der understreger hendes store evner inden for sangskrivning. Albummet som helhed mangler noget sammenhængskraft, men kvaliteten ved de enkelte sang er ikke til at rafle om.

Plader

Jake Xerxes Fussell: Good and Green Again

For Jake Xerxes Fussell er folkemusik noget tvetydigt – på én gang både reaktionær og progressiv. Og det bliver den måske nødt til at være, hvis den skal forblive relevant. På sit seneste album, Good and Green Again, støver han fortidens glemte folkesange så smukt af, at det faktisk bliver tvivlsomt, om støvet overhovedet nogensinde havde lagt sig.

Plader

Juan Wauters: Real Life Situations

Uruguayansk-amerikanske Juan Wauters har lavet et fragmenteret indiepopalbum, der leger med både folk, soveværelses-R’n’B og hip-hop. Sangene er både inderlige og vellydende, men flowet afbrydes også af mindre interessante feltoptagelser.

Plader

Younolovebunny: Monster Jazz

Younolovebunnys nyeste album Monster Jazz, er en omgang hjemmelavet tweepop, der charmerer sig direkte ind i sommerhjertet. De gode melodier er i overflod, og musikken emmer af 70’ernes folk og især 90’ernes lo-fi rock og pop. Dovenskab og opstemthed på en og samme gang.

Koncerter

Bona Fide, 26.11.20, Alice, København

Med sans for underspillet drama indtog den gotiske duo Bona Fide scenen med deres unikke folkesange. Her førte de publikum ind i glemte sagn om kærlighed, længsel og ensomme riddere, hele tiden balancerende på grænsen til noget større.