Tag - folk

Plader

Sufjan Stevens: Carrie & Lowell

Musik, som tager sit udspring i hjertets inderste kamre, og ord, der flyder fra selve hovedstolen, smelter nogle gange sammen og bliver til vægtige og væsentlige værker. Sufjan Stevens har med Carrie & Lowell kreeret et personligt, melankolsk og sitrende mesterværk.

Plader

Jessica Pratt: On Your Own Love Again

Med sit andet udspil arbejder Jessica Pratt videre med at udfolde sit personlige univers af nedbarberede melodier og udfordrende skønsang uden for tid og rum. Som en kvindelig pendant til Nick Drake rummer Pratts numre en sangskrivningsmæssig fuldkommenhed tilført en underliggende mystik, som er svært charmerende, og værket er i sin helhed forbløffende fuldendt.

Plader

Olga Bell: Krai

Russiske Olga Bell er et mystisk bekendtskab, der cirkler om rent instrumentale udtryk samt de russiske ord og dyriske lyde, hun selv fremkalder. På sin vis distancerende, men der er meget at hente, hvis man lader sig fange ind af Krais varierede, labyrintiske lydbillede.

Plader

Spillemændene: Mellemspil EP

Spillemændenes seneste ep, Mellemspil, fortsætter, hvor debutpladen fra sidste år slap. Det er dansksproget, stemningsfuldt sortsyn med poetiske tekster og en vokal, der ville gøre Djævlen grøn af misundelse.

Koncerter

Neutral Milk Hotel, 07.08.14, Store Vega, København

Måske var det den enorme ventetid for at opleve Neutral Milk Hotel på dansk grund, måske var det anbefalingen om at droppe fotografering, der skabte et øget fokus på bandet – måske var folkrockerne bare i verdensklasse. Man gik i al fald fra Vega med en følelse af at have været vidne til noget særligt.

Plader

Get Your Gun: The Worrying Kind

Tag folk- og countrymusikkens skæbnefortællinger tilsat stonerrockens tyngde, og du har det danske band Get Your Gun, som meget vel kan gå en storslået fremtid i møde. I første omgang venter Roskilde Festival - don't miss it.

Plader

Sharon Van Etten: Are We There

Sharon Van Etten er med Are We There på banen igen med mere kuldslået kærlighed, flere bristede forudsætninger og fortællinger om overgange. En samling stærke folk- og indierocksange, hvor der ikke er nogen retfærdighed at hente.

Plader

Mirah: Changing Light

Det seneste soloalbum fra singer/songwriteren Mirah præsenterer sig selv som et 'break-up-album' og dirrer for det meste også af intensitet. Men Changing Light stikker i mange og til tider alt for poppede retninger - veludført, men lidt for uinteressant.

Plader

Broken Twin: May

Broken Twins debutalbum May er på en og samme tid stærkt og skrøbeligt. Melankolien gennemsyrer samtlige numre, men håbet skinner trods alt igennem. Knug det tårevædede lydtæppe så hårdt, du kan, dyk ned i de sorgfyldte tekster, og mærk efter.

Koncerter

Timber Timbre, 13.04.14, Lille Vega, København

Mørket piblede frem alle steder, da canadiske Timber Timbre søndag aften gæstede Lille Vega. Og dog. Der var først og fremmest plads til løssluppen og charmerende opvarming fra Sean Nicholas Savage, mens Timber Timbre-frontmanden Taylor Kirk måtte grine med under ekstranumrene.

Plader

The War on Drugs: Lost in the Dream

Omringet af et tyktflydende, malerisk lydlandskab fortaber amerikanske The War on Drugs sig for en stund i drømmen. Og de tager heldigvis lytteren med på tur på Lost in the Dream. Ufarligt, men med en fabelagtig flow-fornemmelse.