The Coral har som altid skruet en plade sammen med flair for melodien. Alligevel havde det været rart, om bandet hele vejen kunne være lige så gode til at overraske, som de er på pladens sidste skæringer.

Med en samling instrumentalt overlegne musikere anført af Jonathan Meiburgs overrumplende og voldsomme vokal kunne Shearwater ikke skuffe, selvom man til tider kunne have ønsket, at førstnævnte fik lidt mere frirum til at udfolde sig.

Tiger Tunes,  The Blue Van, EPO-555 og Lis Er Stille. Det er blot et lille udsnit af de bands, der igennem tiden har spillet til musikarrangementet Oppenheimers Eftermiddag i Århus. …

To år efter debuten er The Acorns spidskompetencer at skabe medrivende og opfindsom folk i et helstøbt lydbillede. Selvom anonymiteten et par gange titter forbi, er No Ghost en lovende efterfølger.

Engelsk-svenske Fanfarlos indierock er meget Arcade Fire-inspireret, men bandet formår trods gode intentioner, mandolin og sav ikke at blive andet end en blodfattig udgave af de canadiske indierockere.

Hvis ikke du allerede har hørt om The Rumour Said Fire, er der noget helt galt. Bandet gik i 2009 fra at være et relativt obskurt folkrockband til, i kraft …

Sangeren fra The Beta Band er tilbage under eget navn. Og mens hans gamle band havde en nedadgående formkurve, præsterer Mason aldeles gedigen pop med insisterende rytmik og store følelser.

Et minde fra ungdommen, en legende fra forældrenes tid eller en ukendt, gammel hippie – uanset indgangsvinklen kunne alle gå fra CV Jørgensens koncert med respekt for en af dansk sanglyriks mestre.

Transient Songs spiller Pavement-inspireret, klassisk indierock med psykedeliske indslag. Der er godt skruet sammen, men dybest set lidt kedeligt.

Herlig guitardrevet, ærkeamerikansk collegerock, der leder tankerne hen på så fine bands som Weezer, Mudhoney, aktuelle Pavement og selveste Beatles. Quasi er ikke verdens mest originale sangskrivere, men de spiller røven vidunderligt ud af bukserne.

Sæt kryds i kalenderen, hvis du har brug for lidt musikalsk massage. Det var sådan Anders Hougaard Laustsen omtalte The Amazings debutalbum i sin anmeldelse fra sidste år.
Men selvom det …

Få overvældende øjeblikke i den musikalske skabelsesproces går hånd i hånd med afsavn og ligegyldighed for Tim Smith. Jeg mødte Midlakes forsanger til en tristessepræget samtale, der endte med et 112-opkald.

Forklædt som Saybia leverer Midlake denne gang uinspireret middelalderpop og dårlig sangskrivning.

Tom McRae laver musik til dage, hvor man føler sig varm om hjertet og måske lidt hyggemelankolsk. Ikke til de dage, hvor ens kyniske side kun kræver originalitet.

Når man er faret vild i en natlig snestorm på Amager Fælled, er The Golden Archipelago måske verdens mest passende soundtrack. Heldigvis tror man også på pladens fortællinger om naturkræfter og isolation hjemme i stuen.

Causa Sui giver her en grundig gennemgang af de plader, der inspirerede bandet til deres Summer Sessions. Det er en imponerende og inspirerende tur gennem jazz- og krautrock-landskaber.

Trods enkelte fine takter og et par sikre publikumsfavoritter var fredagens Midlake-koncert en noget blodfattig oplevelse. En højere grad af tilstedeværelse, spilleglæde og kommunikation over scenekanten havde gjort underværker.

Så er den her! Undertoners liste over de bedste plader fra 2009. Men inden følger et lille blik på årets tendenser…

Idlewild er god for en række fængende indierockskæringer, men på Post Electric Blues er det småt med øjeblikke, der er meget mere end dét. Musikken tjener sit formål, men særlig skelsættende bliver den aldrig.

Espers blander neo-psykedelisk folk, akustiske dele og elektrisk guitar, hvilket gør deres musik en anelse skæv og inspireret af 60′er-musikken og singer/songwriter-genren. På den måde blandes de blødere genrer med et mere råt islæt.

Hermed fjerde album fra det akustiske ”The Second Coming”-fænomen Simon Finn, der med sin patos og sans for det indadvendte drama forsøger at udvide udtrykket og ikke mindst følge op på mesterværket Accidental Life fra ’07.

Hvis du trænger til blide toner i en stadig koldere tid, så søg mod vores svenske broderfolk. Her serveres folkrock og neopsykedelisk pop, der blidt masserer sjælen.

De canadiske enæggede tvillinger Tegan og Sara Quin var glade for at være opgraderet til »the big room« for første gang. Her leverede de en solid koncert med næsten alle de powerfyldte indierocksange fra det nye album plus gamle godbidder.

Tre timer kan gå på et øjeblik, når man er i godt selskab. Det måtte jeg sande efter en overrumplende koncert med Monsters of Folk, der ikke blot bød på velspillet rock, men også på nye, interessante syn på bagmændenes egne produktioner.

Om en uge, dvs. fredag den 20. november, spiller Monsters of Folk i Store Vega. Det burde ikke komme som en overraskelse for fans af Bright Eyes, M. Ward og …