Sæt kryds i kalenderen, hvis du har brug for lidt musikalsk massage. Det var sådan Anders Hougaard Laustsen omtalte The Amazings debutalbum i sin anmeldelse fra sidste år.
Men selvom det …
Få overvældende øjeblikke i den musikalske skabelsesproces går hånd i hånd med afsavn og ligegyldighed for Tim Smith. Jeg mødte Midlakes forsanger til en tristessepræget samtale, der endte med et 112-opkald.
Forklædt som Saybia leverer Midlake denne gang uinspireret middelalderpop og dårlig sangskrivning.
Tom McRae laver musik til dage, hvor man føler sig varm om hjertet og måske lidt hyggemelankolsk. Ikke til de dage, hvor ens kyniske side kun kræver originalitet.
Når man er faret vild i en natlig snestorm på Amager Fælled, er The Golden Archipelago måske verdens mest passende soundtrack. Heldigvis tror man også på pladens fortællinger om naturkræfter og isolation hjemme i stuen.
Causa Sui giver her en grundig gennemgang af de plader, der inspirerede bandet til deres Summer Sessions. Det er en imponerende og inspirerende tur gennem jazz- og krautrock-landskaber.
Trods enkelte fine takter og et par sikre publikumsfavoritter var fredagens Midlake-koncert en noget blodfattig oplevelse. En højere grad af tilstedeværelse, spilleglæde og kommunikation over scenekanten havde gjort underværker.
Så er den her! Undertoners liste over de bedste plader fra 2009. Men inden følger et lille blik på årets tendenser…
Idlewild er god for en række fængende indierockskæringer, men på Post Electric Blues er det småt med øjeblikke, der er meget mere end dét. Musikken tjener sit formål, men særlig skelsættende bliver den aldrig.
Espers blander neo-psykedelisk folk, akustiske dele og elektrisk guitar, hvilket gør deres musik en anelse skæv og inspireret af 60′er-musikken og singer/songwriter-genren. På den måde blandes de blødere genrer med et mere råt islæt.
Hermed fjerde album fra det akustiske ”The Second Coming”-fænomen Simon Finn, der med sin patos og sans for det indadvendte drama forsøger at udvide udtrykket og ikke mindst følge op på mesterværket Accidental Life fra ‘07.
Hvis du trænger til blide toner i en stadig koldere tid, så søg mod vores svenske broderfolk. Her serveres folkrock og neopsykedelisk pop, der blidt masserer sjælen.
De canadiske enæggede tvillinger Tegan og Sara Quin var glade for at være opgraderet til »the big room« for første gang. Her leverede de en solid koncert med næsten alle de powerfyldte indierocksange fra det nye album plus gamle godbidder.
Tre timer kan gå på et øjeblik, når man er i godt selskab. Det måtte jeg sande efter en overrumplende koncert med Monsters of Folk, der ikke blot bød på velspillet rock, men også på nye, interessante syn på bagmændenes egne produktioner.
Om en uge, dvs. fredag den 20. november, spiller Monsters of Folk i Store Vega. Det burde ikke komme som en overraskelse for fans af Bright Eyes, M. Ward og …
Med store ambitioner og stor integritet prøver danske The Rumour Said Fire kræfter med amerikansk folk- og indierock. Inspirationskilderne og ambitionerne bindes sammen af stærk sangskrivning og resulterer i en rigtig fin ep.
Mumford & Sons spiller på deres debut en moderne omgang folkrock, der er inspireret af lige dele Beach Boys og The Band. Desværre bliver bandets ene trick ret hurtigt gammelt, for den dynamiske struktur bliver på intet tidspunkt udfordret.
Ambient-troubadouren Kurt Vile har med to uhørt lovende plader på under to år skabt det perfekte udgangspunkt for sin Matador-debut. Lyden af amerikansk landevej har aldrig lydt mere indbydende.
Den dansk/amerikanske duo Susurus Station returnerer efter tre års fravær med en særdeles ambitiøs opfølger til deres debut 1, 2 Unbuckle the Blue. Det er der kommet en svært definerbar plade ud af.
På sit 17. studiealbum (!!) har The Mountain Goats taget et grundigt tag i Biblen, og det er der kommet et lille, stille, underfundigt og underspillet konceptalbum ud af. Her skal lyttes godt efter, så er man advaret, men det er bestemt umagen værd.
The Bitter Tears spiller en moderne retrospektiv folk-rock, der til tider bevæger sig helt op i de højeste luftlag og andre gange bevæger sig i det landlige Amerikas tætteste krat af underspillet, traditionel sangskrivning.
Ambient folk? Psykedelisk kormusik? Glem alt om genrer, og tag med Volcano Choir på musikalsk opdagelsesrejse.
Kiila spiller noget så umiddelbart utjekket som finsk folkrock. Men filtreret igennem psych, freejazz og en forkærlighed for udknaldet eksperimenteren – og kombineret med gode sange – ender det hele alligevel med at være temmelig sejt.
Fresh Poems er en småkedelig, indierocket debut fra et ellers lovende band.
Tredje Homesick Hank-udspil er dejligt at lytte til. Neonskiltet siger nordicana og skandinavisk melankoli. Det er ikke overdrevet trist, indelukket eller navlepillende, ej heller noget studie i jubelglade sange, og det er faktisk ikke så tosset endda.
