Tag - freejazz

Nyheder

Eksperimenterende freakout på Nørrebro 8. maj

Nogle lørdage skal man bare droppe kukkassen derhjemme og den meningsløse druk med vennerne. Nogle lørdage skal man åbne sindet og lade det blive fyldt med ekspanderende musik. Musik, der løfter låget af hjelmen og roder rundt i de fastkørte neuron-baner i hjernen. Sådan en lørdag er den 8. maj. Der afholder det italienske pladeselskab QBICO nemlig koncert i København på Global, og det bliver med garanti en bevidsthedsudvidende oplevelse. På programmet er den tyske multikunstner Hartmut Geerken, der spiller sammen med freejazz-percussionisten Don Moye, der oprindelig var med i en af freejazzens stærkeste opstillinger, nemlig Art Ensemble of Chicago. I den mere afdæmpede afdeling spiller Frank Perry, der gennemsyret af østerlandsk filosofi og eftertænksomhed spiller på tibetanske synge-bowler. Men det skal nok blive vildt med den italiensk-finske kvartet Jooklo Finnish Quartet, som skruer op for den helt udknaldelde og kosmiske freejazz. Det danske og ganske uforudsigelige kollektiv Shiggajon spiller også denne aften med deres improviserede smeltepot af alskens indslag. Gruppen varierer fra to til tolv medlemmer, så hvad udtrykket bliver denne aften, er ikke til at sige. Arrangementet er støttet af KNTN og foregår på Global. Billetsalget starter i dag hos Insula Music. Her kan man også vælge at købe billet til fredagen, der står på flere musikalske totaloplevelser.

Plader

Supersilent: 9

Der bliver tænkt og tøvet en smule for meget på Supersilents niende udspil, 9. Uforløst er pladen, og uforløst sidder man tilbage, for kropsligheden er desværre lagt på hylden til fordel for alt for lange, ubrudte lydflader.

Artikler

Causa Sui anbefaler

Causa Sui giver her en grundig gennemgang af de plader, der inspirerede bandet til deres Summer Sessions. Det er en imponerende og inspirerende tur gennem jazz- og krautrock-landskaber.

Nyheder

Jackie-O Motherfucker spiller på Loppen

Jep, den skulle være god nok. Loppens hjemmeside har i hvert fald annonceret Jackie-O Motherfucker til at komme 27. marts 2010 (Rettelse: Koncertdato flyttet: 28. februar, se kommentar fra koncertarrangør nederst, red.). Jackie-O Motherfucker er en af de fornemste repræsentanter for den eksperimenterende, improviserede americana i stil med Sunburned Hand of the Man, No-Neck Blues Band o.lign. Med freejazzede arrangementer, der inkluderer støj, droner og til tider endda scratch, genfortolker de den amerikanske musikhistorie i uforudsigelige retninger. Bandets hovedmand er Tom Greenwood, der har haft mere end 40 samarbejdspartnere i bandet siden starten. I øjeblikket tæller bandet syv mand, men det er ikke sikkert, det er de samme syv, der kommer med til Danmark. De har desuden udgivet pladen Ballads of the Revolution i år. Sidst bandet var i Danmark spillede de i 2007 i både København og Århus, men indtil videre er der ikke andre datoer i Danmark end den i København.

Plader

David Sylvian: Manafon

David Sylvian vender efter seks år tilbage med en opfølger til Blemish og rammer med en række improviserede stykker nådesløst plet i sin afbildning af ramponerede skæbner.

Nyheder

Deerhoof, St. Vincent og Zu kommer til Roskilde Festival

Charmerende avantpop og støjende freejazz til årets Roskilde Festival Som vi skrev i vores konkurrence om at vinde billet til Roskilde Festival 2009, så er programmet næsten færdigt, men også kun næsten. Dvs., at der løbende stadig kommer flere navne til. I dag er der således blevet tilføjet tre navne, der bestemt er med til at højne niveauet på festivalen. Amerikanske Deerhoof med den charmerende japanske forsanger Satomi Matsuzaki i front kommer nemlig til festivalpladsen med deres skæve artpop, man blandt andet kunne opleve på sidste års Offend Maggie. De er kendt for at være en live-oplevelse af format, så der er bestemt noget at glæde sig over. Et andet popbrag, der elsker at udfordre sin lytter, er St. Vincent, der i 2007 udgav Marry Me og lige har udgivet et nyt album kaldet Actor. Hun forstår at arrangere sine sange, og derfor kan man kun håbe på, at hun tager et stort band med på Roskilde, så hendes sange rigtig kan folde sig ud. I det noget mere udfordrende stilleje ligger italienske Zu, der balancerer mellem hektisk freejazz og tung noiserock. Bandet har arbejdet sammen med jazzmusikeren Mats Gustafsson, der spillede med Sonic Youth på Roskilde Festival i 2005. En optagelse, der blev udgivet i Sonic Youths SYR-serie kaldet Andre Sider Af Sonic Youth. Hvis man overværede den koncert, har man en god fornemmelse af, hvor vi er henne af: Vær forberedt på en ekstremt larmende og intens oplevelse.

Plader

Greg Malcolm: Leather and Lacy

Greg Malcolm imponerer med sin første udgivelse på det lille kvalitetsbevidste label Interregnum fra Norge. Genfortolkningerne af den berømmede saxofonist Steve Lacys mere eller mindre abstrakte impro- og kompositioner sidder lige i skabet.

Nyheder

The Mars Volta, Fever Ray, Fleet Foxes og Den Sorte Skole til Roskilde Festival

En skizofren forsamling mødes på Dyrskuepladsen Ja, indtil videre har det været småt med annonceringer på Roskilde Festival ’09, der har fået Undertoners redaktion til at klaske deres tynde arme sammen i fryd, men det begynder at ligne noget. Og her snakker jeg ikke om de udvaskede jeans, hovednavnet Oasis er, men nærmere dagens nye navne. The Mars Volta kommer endelig og tilbagebetaler den koncert, de snød os for i 2005. De spillede godt nok sidste vinter i Store Vega, men de er også så suverænt et liveband med deres overdrevne blanding af posthardcore, freejazz og latin fever, at de bestemt vil klæde en mørk sommeraften med støv i halsen. Karin Dreijer fra The Knife spiller med sit nye soloprojekt Fever Ray. Et projekt, der er så iskoldt og mørkt, at det kan anbefales at slubre hver eneste solstråle, der bliver leveret i dagene inden, hvis man ikke vil opleve kryogen frysning. Hvis sceneshowet bare ligner noget af det, der udfolder sig til The Knifes liveshows, skal det nok blive en oplevelse. Varmen skal amerikanske Fleet Foxes nok levere. De har haft instant succes med deres anakronistiske indiepop med en overflod af harmonier, og selvom Lasse Winter Jensen gav deres debutplade nogle hug, så skal det nok blive et tilløbsstykke. Sidst, men ikke mindst er der dansk islæt fra Den Sorte Skole, der er velkendte for deres tjener-evner ved drejebordene, som oftest fører til en eklektisk fest gennem musikhistorien med et benhårdt beat at ryste rumpetten til. Jo, det lysner, og mon ikke Undertoners redaktion alligevel kommer til at halse rundt på dyrskuepladsen med deres lange, tynde arme slaskende efter sig for nu at nå alle de koncerter, de gerne vil se.

Plader

Kan Mikami & Ryojiro Furusawa: Tin

Men lad det ikke skræmme dig væk, for det er samtidig en improvisatorisk diamant, der både byder på jazz, folk og blues. Det er måske ikke lettilgængeligt, men det er også en pointe i sig selv. Kan Mikami og Ryojiro Furusawa er nemlig noget helt særligt.