Tag - Gang Gang Dance

Plader

bEEdEEgEE: SUM/ONE

Gang Gang Dances Brian DeGraw inviterer til musikalsk legestue i sit soloprojekt. Man kommer vidt omkring, men synthpoppen udgør et indbydende fokuspunkt.

Der har været tegn på, at intensiteten i bydelens output var aftagende, men med Eye Contact rejser en af pionergrupperne bag Brooklyns nylige guldalder et ekstatisk monument over meget af det, der i en periode gjorde området til musikalsk epicenter.

»Bare jeg havde råd til en tur i Vega,« tænker du. »På denne tid af måneden har jeg jo i forvejen dårligt råd til at gøde min stuebirk.« Undertoner kan hjælpe dig. »Hvad? Undertoner?« Nemlig. Klik du bare her.

4AD fortsætter deres føromtalte hyring af nye kunstnere. Og denne gang har de fået fat i en af de store fisk. Måske ikke kommercielt, men i hvert fald et band, der har kunstnerisk succes. Gang Gang Dance udgiver nemlig deres næste plade på 4AD. Albummet bliver en opfølger til deres kritikerroste Saint Dymphna fra 2008. Hvornår det nye album mere præcist udkommer, er ikke afsløret endnu, men det skulle komme i løbet af 2010. Det stående spørgsmål er, om de lukker mere pop og hiphop ind i deres lydbillede, eller om de går helt nye veje. Spændingen stiger.

Så er der slik til de alternative musik-kredse fra Roskilde Festivalen Nu ser det ud til, at Roskilde Festivalen for alvor begynder at flirte med Undertoners redaktion. De sidste par mainstream-offentliggørelser som Kanye West, Lily Allen, Lil’ Wayne og Pet Shop Boys har da været fine nok, men vi har ikke haft rigtig grund til at juble siden offentliggørelsen af de elektroniske mindfuckere Black Dice, der leverede en forrygende koncert i efteråret, The Dodos, der gav en knap så støjende, men lige så fremragende koncert i november og Fucked Up, hvis album fra sidste år blev udråbt til et visionært og ambitiøst hardcore-mesterværk her på Undertoner. Nu har Roskilde-festivalen så også offentliggjort, at Gang Gang Dance kommer og spiller deres spirituelle lydafsøgninger. Og det vækker glæde ikke kun fordi de røg ind på en tredjeplads på Undertoners årsliste, men også fordi de har været et forrygende liveband de gange, de har spillet i Danmark. Derudover kommer Yeah Yeah Yeahs, som er vellidte på Undertoner-redaktionen, og desuden udgiver deres tredje album It’s Blitz den 13. april. De skal nok være garanter for en gang art-punket pop. Sidst, men ikke mindst er de nye indie-darlings The Pains of Being Pure at Heart blevet offentliggjort. Deres støjende indiepop har gået deres sejrsgang i blogosfæren og har ikke mindst fået et ekstra skud hype med hjælp fra Pitchfork. Ja, vi begynder at blive bløde i knæene herinde på redaktionen.

Gang Gang Dance byder brand trods Rygterne har svirret længe i den undergrund, Undertoner selvfølgelig har sine ører dybt nede i, men nu er det så ikke længere rygter, men faktum. Pop Revo 09 bliver beriget med en optræden fra det eksperimenterende newyorkerband Gang Gang Dance. Mange var ellers skeptiske omkring Gang Gang Dances potentielle optræden, da bandet mistede alt deres udstyr ved en brand i Amsterdam efter et show i februar. Men de har altså arbejdet hurtigt (ligesom Pop Revo-folkene også har, applaus for det) og har grejet klar til forhåbentlig at levere endnu et mindblowing show i Århus, der med sikkerhed blander tribal, postpunk, avantgarde og alt muligt andet, inden det via en stor psykedelisk blender sendes ud over folk i kaskader af lyd. Allerede nu vil jeg gerne skrue forventningerne helt op på beriget uran-niveau og love, at det bliver vildt – det plejer det i hvert fald at være. Og du kan starte opladningen ved at læse Kim Elgaard Andersens begejstrede anmeldelse her og derefter lytte til Gang Gang Dance her.

Uofficiel video til “Princes Gang Gang Dance ramte velfortjent en tredjeplads på Undertoners årsliste 2008 med det genrefavnende album Saint Dymphna. Et af de sære hits på den plade var “Princes” med grime-rapperen Tinchy Stryder, der i øvrigt lidt usædvanligt ligger nr. 3 på BBC’s Singles Top 40 med et andet nummer. Nu har det fotografiske makkerpar Tim and Barry lavet en livevideo af sangen og tilføjet nogle psykedeliske farver. Goddamn, det nummer er svært at blive træt af.

Undertoners bud på de bedste plader fra ind- og udland i 2008. Et år uden tydelige musikalske tendenser, men med masser af comebacks og spændende musikalske oplevelser. Og en spraglet årsliste, der viser spændevidden i Undertoners redaktion.

Lizzi Bougatsos fra Gang Gang Dance udgiver nyt album Hvis man nu synes, at Gang Gang Dances seneste album Saint Dymphna er alt for poppet i forhold til de tidligere albums, og det er på sin vis en ærlig sag, så burde man måske kigge nærmere på I.U.D.. Det er nemlig forsangeren Lizzi Bougatsos fra Gang Gang Dance i samarbejde med Sadie Laska. Og her er der i hvert fald masser af tribalrytmer, støj og Lizzies ekkoende sirene-stemme, der tilsammen ikke ligefrem staver til pop. Der skulle være et album med titlen The Proper Sex ude den 24. marts på The Social Registry.

Gang Gang Dance udgiver dobbelt-album til sommer Der gik tre år fra Gang Gang Dance udgav deres sidste album God’s Money til nyligt udgivne Saint Dymphna. Men nu er der kommet gang i den amerikanske new yorker-kvartet. Ifølge en chat-samtale mellem Brian Degraw og Gigwise har bandet planer om at tage ud i en ørken i januar og indspille deres næste album, som de forventer at udsende til sommer næste år. Og som om det i sig selv ikke er nok skærpning af produktiviteten, så forventer de gudhjælpemig også, at det bliver et dobbelt-album. “En koncept-plade uden koncept”, som Degraw informerer.

Gang Gang Dance udkommer nu på electronica-selskabet Warp, men det har ikke ændret meget på deres spirituelle lydafsøgninger. Der er stadig både dansable, men svært håndgribelige sange og deciderede eksperimenter. Og så er der et højst usædvanligt hiphop-nummer.