Tag - garagerock

Det var masser af nye toner i luften, da Nelson Can gæstede Refshaleøen. Rocktrioen spiller mere med musklerne end nogensinde før, når det kommer til de musikalske idéer og udførsel. Det klædte den vindblæste koncertoplevelse.

En ungdommelig huskekage. Outdoor Funs debutalbum sender tankerne fluks tilbage i ungdommens ubekymrede, glade sommerdage. Men den mangler det sidste tryllestøv.

Californiske Morgan Enos skriver barokpop, garagerock og noget midtimellem med spøjse emner som bregner og hvordan man udtaler »tarot«. Det er samlet set ganske charmerende, men albummet indeholder også et af de værste numre, anmelderen har hørt.

Duoen The Kills, bestående af amerikanske Alison Mosshart og engelske Jamie Hince, er tilbage med første nye album i fem år. Men er der overhovedet stadig behov for deres simple, cigaretlugtende rock i 2016?

Til familiefest med Fat White Family var vi allesammen »den hvideste dreng på stranden«. En times stærkt underholdende og vanedannede indspark fra Englands måske mest interessante og velspillende rockorkester lige nu.

King Gizzard & the Lizard Wizard er en kærkommen udfordrer af regelmæssighed i rocken, og Paper Maché Dream Balloon er lige så progressiv som den er regressiv i sit udtryk: 1960'er og 1970'er nostalgi, der elsker den veldrejede popsang, sætter den håndspillede rock i fokus og leger med virkemidler uden for mange platte selvfølgeligheder.

Vega præsenterede amerikanske Mikal Cronin som »indie-helt«, og på sin vis fik han reddet alle de fremmødte fra ængsteligheden ved at stå på et spillested mindre end 24 timer efter angrebet på Bataclan i Paris. Cronin viste sin taknemmelighed over at have et publikum at spille for med sin eminente sans for melodier og skrøbelig indierock.

Alabama Shakes ryster den musikalske pose og tilføjer deres sydstats-retrorock en nyfunden legelyst. Resultatet er det ujævne, men dog ganske charmerende album Sound & Color med en samling stærke singler.

Den britiske duo Royal Blood har fået en forrygende start på karrieren. Søndag førte succesen dem til København for første gang, hvor deres enkle, bastunge rock udgjorde en tiltrængt energiindsprøjtning.

Kort sagt virker Little Johnny Walker som et sympatisk projekt. Opkaldt efter en slavewhisky og med fødderne plantet i den vestjyske muld kan man næsten kun holde af dem. Med The First Album formår de bare ikke at levere det, de sælger sig på.