Tag - genrekrydsende

Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet. Jeg tog en snak med dem forud for deres tredje koncert på dansk grund.

Mens Django Djangos nye numre fra tredjeskiven Marble Skies ikke kunne løfte gruppens optræden i Vega, var det i stedet op til de ældre sange at cementere bandet som et ganske undervurderet liveorkester. Det gjorde de heldigvis – i ganske overbevisende stil.

Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.

Den efterhånden ganske veletablerede Brooklyn-gruppe Oneida er tilbage i fin form med flere vidtrækkende eksperimenter udi improviseret rock. Resultatet er, at den konceptuelle tilgang bringer både skidt og kanel med sig, men det er som sædvanligt alt andet end kedeligt.

Plader

Autofant: Family

Hallo, hallo! Autofant har præsteret en supergod cd, som alle, uanset musikpolitisk observans, bør anskaffe sig. Så er det sagt.

The Fiery Furnaces har med Blueberry Boat leveret et af årets mest specielle albums. Et virvar af ideer, melodier og stilarter der roder sig ind og ud mellem hinanden. Investerer man lidt tid i pladen, er den fascinerende og lyder ikke som noget andet for tiden.