Tag - grime

Plader

Moth: s.t. EP

"Portishead møder Oh Land på LSD” har en bekendt til bandet kaldt Moth, og det virker som en rammende beskrivelse. Duoen er et ubestemmeligt og yderst originalt bekendtskab, der favner elementer af jazz, dubstep, pop og grime, og Moths debut-ep emmer af energi og indlevelse.

Der hersker en meget stringent dårlig stil på Ten$ion, men faktisk fungerer det helt godt på flere numre. Die Antwoord er ikke verdens bedste 'rave-rap', men energisk og ulækkert er det, og sommetider er det jo lige netop, hvad man vil have.

Evolve Or Be Extinct indeholder ikke gode nok numre til at være mere end en halvhjertet indsats for at pumpe liv i en stivnet grimeattitude og -lyd.

Plader

Joker: The Vision

Hvis man skal tro debutalbummets titel, har Bristols store dubstephåb set lyset. Desværre er det ikke genrens fremtid, der glimter i Jokers øjne – han er snarere blevet blændet af hitlisternes rampelys, og The Vision er endt som noget rod.

En af grime-genrens grundlæggere, Wiley, er ude med et album, der trods både god teknik, en udmærket lydside og nogle særdeles fængende omkvæd ender i den semi-ligegyldige bås. Men i det mindste har han fundet sine Dre-høretelefoner igen.

M.I.A.'s natteoptræden var, efterhånden traditionen tro for kl. 01-navnene på Orange, udmærket clubbing i mørke, men en dårlig koncert. Et andet setup, måske om dagen, havde ydet M.I.A.'s musik langt større retfærdighed.

Det andet album fra dubstep-stamfaderen Kode9 og hans faste mikrofonkompagnon, the Spaceape, er særdeles helstøbt – og milevidt fra dubsteppens generelle dødsstivhed. En bastung, surrealistisk dystopi, der kalder til kamp.

Plader

Lucy Love: Kilo

Lucy Love mener selv, hun er rapper. Men en rapper skriver original lyrik, og det kan Love ikke prale af. Til gengæld synger hun godt og leverer lejlighedsvise gode beats.

Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.

Med en brusende genre-tsunami, der opretholder en alternativ tilgang til pop, går Gorillaz planken ud og skaber noget nær et mesterværk.

Hellig røg, jeg skal love for den unge dame her har nogle saftige skamlæber. M.I.A. har virkelig banet vejen for nogle opfindsomme hunkøn på hiphop-scenen. 17-årige Dominique Young Unique har lige indspillet en ep, men forhåbentlig får vi en fuldlængde fra hende også, for “Show My Ass” her er meget lovende. Über-svedig, energisk nummer, der ligger et sted mellem M.I.A./Diplos uforudsigelige produktioner og Spank Rocks hårde electro-kærlighed. Så er det bare at flå rumpen op og kaste den ud på de nærmeste kvadratmeter, der kan tåle fysiske vibrationer. Smak!

boeger