Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I denne omgang kommer Frank, Anderson og Kendrick med hvert deres bud på hiphop i internationalt format anno 2016-17, Polly Jean tager på inspirationstur i Kosovo og Afghanistan, og Damon debuterer endelig som solokunstner.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Øverste halvdel skydes blandt andet i gang med dobbelt op på Kanye og dobbelt op på fortryllende comebackplader fra 90'er-ikoner.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Første halvdel sluttes med et poprockbrag fra en hel generations stemme, et hjerteskærende comeback oven på den største sorg samt dansk hiphop mest uforudsete hitsucces.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Vi rammer halvvejsmærket med popdronningens audio/visuelle triumftog, et studie udi groovekunst fra Dev Hynes m. venner samt et visit fra Killer Mike for fjerde uge i træk.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Denne gang byder vi på hestevrinsk i Giras galehus, en flok teenagedrenges skræmmende stilsikre rockdebut og et frigørende hiphop-epos med homoerotiske undertoner.
Space10 i Kødbyen var en flot fysisk ramme for koncerten med Marshall Cecil, men stedets dårlige akustik spændte desværre ben for en aften, hvor mange nye sange blev præsenteret.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I dette afsnit kan du blandt andet læse om en hiphopdup til kamp mod samfundets højredrejning, en pseudofuturistisk ørkenplade fra den mest grå del af Storbritannien og et mirakuløst velfungerende, musikalsk bunkepul.
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: Denne gang kan du læse om et gennemført, undersøisk hiphopkonceptalbum, fyrværkeri i slowmotion og hele to karismatiske kvinder, der tog sig bedst ud som robotter.
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.
Flohio kom ærgerligt fra start, men det lykkedes hende gennem hårdt arbejde at redde koncerten og sende publikum videre med et smil på læben.
Legenderne fra Staten Island maveplaskede på Orange og optrådte mest som om, at de allerede var gået på sommerferie.
Analogik er tilbage med endnu en rutchetur af et album. På Havnens Perle lykkes gruppen med den svære kunst at være trofaste mod deres lyd, men samtidig at udvikle på den.
Årets hip-hop hovednavn Nas opererede i spændvidden mellem det perfekt nostalgiske og det lettere kedsommelige, da han fredag aften lagde vejen forbi NorthSide.
Den canadiske DJ-stjerne Kaytranada havde publikum fuldstændig i sin hulende hånd. Lige indtil han greb mikrofonen og begyndte at snakke. Så gik det helt, helt galt.
Masegos koncert på Red Stage torsdag aften var en lummer og musikalsk slagkraftig affære, som festivalens publikum tørstigt lappede i sig.
Er man til blød og lækker R&B tilsat sengekammertekster, så behøver man ikke at lede længere; danske Erika de Casiers debutalbum Essentials er flødeskum for øregangen, og skal nydes tilbagelænet i en sækkestol i lavalampens skær.
Den mørkegrå kælderstemning på London-rapperen Little Simz’ nyeste udgivelse, Grey Area, er så kompakt og altomsluttende, at man allerede ved første gennemspilning kan have behov for at fylde sin beskidte kasket med isterninger for at holde hovedet koldt. Little Simz er ikke alene en 100 procent veleksekverende musiker, hun er også 100 procent klar over sit talent, og dén skalasprængende selvtillid smitter af på alle omkring sig.
Noname indtog Store Vega med sin selvsikre personlighed og et modent orkester og formåede, udover at bevise sit værd som ordsmed, at være en en ekstremt skarp underholder.
Efter en lidt tøvende start viste Saba sine evner som både rapper og live-kunstner under lørdagens koncert i Lille Vega. Med ydmyghed, en smittende personlighed og masser af energi overgav publikum sig fuldstændigt til slut.
Mick Jenkins serverede én stor, sammenkogt ret af hjemlighed, musikalitet og frihed for de fremmødte, da han lagde vejen forbi Pumpehuset i København en onsdag aften.
