Tag - house

Koncerter

Aphex Twin, 09.06.23, Syd For Solen, København

Rigtig mange var mødt op for at se giraffen til Aphex Twin fredag aften i Søndermarken. Selvom "giraffen" gemte sig bag sine to MacBooks under det meste af sceancen, var Richard David James i gavehumør og DJ-topform, da han leverede et gedigent danseset med plads til alt fra halsbrækkende acid, svævende, trancet house og ikke mindst maniske, musikalske nedsmeltninger.

Plader

Yaeji: With A Hammer

Vreden og frustrationerne bliver ikke holdt tilbage på New York-baserede Yaejis debutplade With A Hammer. Men trods flere gode momenter føles det eksperimenterende album, som om Yaeji er så vred, at hun ikke ved, hvor hun skal starte.

Plader

Robyn: Honey

Den svenske popdronning Robyn er tilbage med sit første album siden 2010. Meget er sket i de otte år, hvor en række personlige kriser har ramt kunstneren. Det mærker man tydeligt på Honey, der på alle måder er et mere råt og personligt albummet end tidligere udgivelser.

Plader

Jon Hopkins: Singularity

Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.

Koncerter

The Orb, 24.10.15, Pumpehuset, København

The Orb skabte en bevidsthedsudvidende dansefest for de dansevillige, hyggelig baggrundsmusik for bargæsterne og en dårlig koncert for rockisterne. Desværre tilhørte Undertoners udsendte sidstnævnte gruppe, og han måtte forlade spillestedet fyldt med skuffelse over, at han ikke lå udmattet og kiggede op mod stjernerne.

Koncerter

Roskilde Festival 2015: Jamie xx, 04.07.15, Apollo

Efter at de havde “set giraffen” Sir Paul McCartney og skrålet med på “Hey Jude” foran Orange Scene, var der lagt op til, at Roskilde-publikummet skulle sendes hjem med et brag af en fest. På Arena havde verdensmusik-elskerne allerede danset i timevis til African Express, mens Suspekt lurede under teltdugen ved Orange Scene, som de havde lovet, at de »ville kneppe«. De, der var mere til den elektroniske musik, kunne dog søge ly ved Apollo, og få gang i de ømme dansestænger én sidste gang. Her spillede den hypede engelske producer Jamie xx nemlig. Vi blev indledningsvis lovet masser af “Good Times”, da The Persuasions gamle R&B hit fra ’72 bragede ud fra højtalerne, for at bekendtgøre den spinkle og lettere akavede DJ’s ankomst. Nummeret blev klippet op og røg ud i brudstykker sammen med en gallopperende bas, inden Jamie overlegent lod mixet glide over i sin egen sang “Good Times (I Know There’s Gonna Be)”. Reggae-rap fusionen var en partystarter, og publikum reagerede også ved at smide hænderne i vejret og danse. Energiniveauet dykkede dog støt i takt med at Jamie blev ved med at spille mixes af andre kunstneres musik, fremfor sit eget materiale. Bevares, numrene havde været en tur igennem Jamie XX maskinen og bar præg af hans karakteristisk melankolske lyd, men de nåede ikke i nærheden af hans egne kompositioner, der fremstod som klart funklende perler natten igennem. Som den rutinerede DJ, han er, holdt han dog festen kørende, omend det til tider var på lavblus. Han teasede af flere omgange publikum med at spille brudstykker af megahittet “Loud Places”, mens en oppustelig spækhugger nådesløst blev crowdsurfet frem og tilbage blandt publikum. Enkelte kåde individer forsøgte halvhjertet at gøre spækhuggeren selskab, med tvivlsomme resultater. Natkoncerten var i programmet markeret som en såkaldt “High Energy Concert” – et nyt tiltag der angiver, at man kan forvente moshpits og at blive trampet lidt over tæerne, hvis man vover sig til sådan en koncert. Jamie xx’s introverte ravemusik er dog langt fra musik, som man kan eller bør moshe til. Det er mere den slags rave, hvor man forsvinder og danser lidt inden i sig selv. Når han hev sine egne sange frem, såsom den Gil Scott-Heron-samplende “I’ll Take Care Of U” eller den pulserende “Obvs”, så fungerede det også som tiltænkt. Der ligger noget dybt tilfredsstillende i de smukke kompositioners tilsyneladende simple opbygning, der dog rummer langt flere lag end først antaget. Desværre faldt koncertens nerve og tempo, hver gang Jamie smed mixes af andres sange på. Man nåede at blive træt af numrene, inden de var færdige. Koncerten føltes lidt, som at være til familiemiddag hos sin moster, der insisterer på at blive ved med at servere den ene ret efter den anden til de propmætte gæster. Efter de første par retter bliver det højest til en våd bøvs, hvis man alligevel prøver at klemme mere ned. Det samme gjorde sig gældende for koncerten. Efter en hel uge med fester og dans, så skal der noget særligt til at få de trætte fusser til at rykke. Det havde han heldigvis også materiale til, den kære klejne brite. Mod koncertens slutning fik vi endelig megahittet “Loud Places”, hvor armene røg i vejret og der blev sunget med på det smukke popomkvæd: »Didn’t I take you to / Higher places you can’t reach without me«. Nummeret gled over i den fremragende kærlighedshymne “Girl”, der gav det dansende publikum en euforisk forløsning, og som sagtens kunne have været aftenens sidste sang. Men måske var Jamie blevet distraheret af Suspekts mega fyrværkerishow på Orange, for af uransagelige årsager skulle vi lige sendes i seng på et mix af Ol’ Dirty Bastards hiphop-banger “Got Your Money”. En pudsig slutning på en aften, der cementerede, at det er forbandet svært at skabe illusionen af klubstemning på Apollo-scenen.

Plader

Jamie xx: In Colour

In Colour er Jamie xx' melankolske hyldest til nattelivet. Den 26-årige britiske producers solodebut er fyldt med eminent electropop af karakteristisk søvnig og drømmeagtig karakter.

Plader

Lone: Reality Testing

Matt Cutlers Lone-alias' sjette studieudgivelse er en retrofuturistisk blanding af både nu-rave, house og IDM. Den unge brite er dog trådt et skridt tilbage og tager ikke nok chancer i forhold til, hvad han tidligere har bevist, at han er i stand til.