Tag - IDM

Nyheder

Ny video(bid) fra Aphex Twin

Der er i dag netop udkommet en ny lille snas af en video fra  IDM-pioneren Aphex Twin (AFX), om hvem det rygtes, at han snart udgiver et nyt album. Der har længe været et kreativt tomrum omkring den mystiske herre, der ellers turnerede flittigt sommeren igennem. Pladeselskabet Warp har uploadet nogle videoer, der viser AFX i meditativ koncentration bag mixerpulten, samtidigt filmes publikum, og på storskærmen lægger en maskine hurtigt en maske med AFX’s ikoniske djævlesmil på udvalgte publikummer. Hvordan det ser ud, kan du se herunder, og der er flere videoer her. Der er ikke tale om nogen grundlæggende ændring i musikken, men mere en videre undersøgelse af AFX’s unikke lydunivers med de små uhyggelige detaljer, som i 90’erne gav ham kultstatus.

Plader

Autechre: Move of Ten

Autechre virker lidt ufokuserede på Move of Ten. Pladen indeholder dog enkelte rigtig gode numre af både underlig og mere tilgængelig støbning. Lyden er umiskendeligt Autechre: industriel, glitchet og digital.

Plader

Karsten Pflum: Slaphead Faun

Slaphead Faun er et lettere rodet afkog af IDM og dubstep. Det hele leveres dog med smittende charme og friskhed, der gør skiven til en fantastisk rutsjetur blandt kække beats, dystre lydfragmenter og en enkelt god lille melodi.

Plader

Wbaum: The Wonderful World of…

Wbaum leverer på The Wonderful World of... gedigen, atmosfærisk, dubbet electronica/IDM. Pladen fungerer dog bedst, når der bliver fokuseret på simple rytmiske mønstre og lyde, som virker dragende på en tranceagtig kold og mystisk måde.

Plader

Bjørn Svin: Browen

En af dansk electronicas grand old men er tilbage med en plade, der er mørk og alvorlig uden at være voksen på en old måde, og som er god, men uden at være decideret grand.

Nyheder

Autechre i Århus og København

En af 90’ernes helt store elektroniske pionerer var engelske Autechre, der var en betydende faktor for Warps succes som pladeselskab for en ny lyd. Gruppen rykkede sig fra album til album og leverede op gennem årtiet en række klassikere af kold, menneskefjendtlig lyd. Nu er duoen klar med et nyt album med titlen Oversteps den 23. marts, selvfølgelig på Warp. I den forbindelse tager duoen på tour og kommer forbi København 2. april, hvor de spiller på Store Foyerscene i Koncerthuset. En scene duoen selv har efterspurgt at spille på fremfor en af koncertsalene, hvilket må betyde, at de ser lydligt potentiale i det store rum. I Århus spiller de i et mere traditionelt koncertrum, nemlig Voxhall, den 5. april. Tracklisten til Oversteps ser ud, som man kan forvente en Autechre-trackliste: 1. r ess 2. ilanders 3. known(1) 4. pt2ph8 5. qplay 6. see on see 7. Treale 8. os veix3 9. O=0 10. d-sho qub 11. st epreo 12. redfall 13. krYlon 14. Yuop

Plader

Robot Koch: Death Star Droid

Hvis du nogensinde har været i tvivl om dubsteppens gæld til hiphop, gør Robot Koch tvivlen til skamme og leverer en sveddryppende blanding af dubstep, hiphop og triphop. Der bliver både fældet en tåre og hevet i tågehornet uden at lave fodfejl af betydning.

Nyheder

Marts’ koncerter: Animal D. Franz and the Sherry Pusher

Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. Helt og aldeles forårskåde udbryder vi nu: marts! Der er rigeligt med nævneværdige forårskoncerter i marts, men en koncert der må nævnes er Animal Collectives. Det særprægede orkester optræder på fredag den 6. marts i Amager Bio til en totalt udsolgt koncert, der kun vidner om bandets velfortjente succes og yderst dedikerede fans. I januar udgav de albummet Merriweather Post Pavilion, der fik noget så sjældent som absolut topkarakter af Undertoner. Fredag er Pantha du Prince med på Amager som opvarmning. De svenske mestre i psykedelisk progrock, Dungen, giver hele tre koncerter i Danmark midt i måneden. Bandet lægger ud den 12. i Studenterhuset i Aalborg og tager derefter til Voxhall i Århus den 13. Til disse to koncerter leveres opvarmningen af Sebastian T.W. Kristiansen aka. The Setting Son. Endelig optræder Dungen også i hovedstaden, nemlig lørdag den 14. marts, hvor koncerten foregår på Loppen, hvor The Telstar Sound Drone står for at varme Staden op. Der er dømt fest og atter fest når Franz Ferdinand indtager et udsolgt Store Vega fredag den 20. marts. Skotterne har netop barslet med deres tredje album, hvor de ifølge Undertoners anmelder beviser, at de “stadig kan ryste et soundtrack til en gigantisk bytur ud af ærmet” – det er den nyeste single “œUlysses” også et sikkert tegn på, og mon ikke der bliver mange flere hits at høre denne fredag aften… På Antony and the Johnsons‘ nye album The Crying Light har sanger og sangskriver Antony Hegarty valgt at se mere udad mod verden og koncentreret sig om universelle og helhedsorienterede temaer med stor lyd, og hvordan det lyder live, kan opleves når bandet optræder i Falkonersalen i København den 26. marts. At dømme ud fra den senste koncert med Antony & co. på dansk jord, går publikum en smuk aften i møde. En noget mere lokal anbefaling skal lyde når danske Under the Sherry Moon spiller på Musikcaféen i Huset i Magstræde i København den 28. marts. Bandet består blandt andre af multimusikeren Prins Nitram og sangerinden Signe Marie Schmidt-Jacobsen, og de spiller en vidunderlig, legesyg indiepop, der er værd at holde øje og øre med. Under the Sherry Moon har endnu deres debutalbum til gode, men det er muligt at høre bandet på deres myspace-side. Sidst på måneden skrues der op for electronicaen når ingen ringere end Squarepusher kommer til landet. Squarepusher alias briten Tom Jenkinson har gjort meget for eksperimenterende elektronisk musik, seje musikvideoer og Aphex Twins pladeselskab. Nu lægger han vejen forbi Voxhall i Århus lørdag den 28. marts og københavnske Lille Vega mandag den 30. Hold øje med datoerne og se hvilke koncerter, Undertoner ellers kan anbefale i koncertkalenderen.

Nyheder

Download Squarepushers nye album

Download Squarepushers nye album Som vi tidligere har rapporteret, så udgiver Tom Jenkinson aka Squarepusher nyt album den 27. oktober. Det er efterfølgeren til det hektiske Hello Everything, der udkom i 2006. Men som det efterhånden er blevet kutyme, så kan man allerede nu købe albummet i mp3-format. Musikkøbere verden over er åbenbart ikke helt ligeglade med, om de får et album i fysisk eller virtuelt format. Sælgerne tør i hvert fald ikke sende begge versioner på gaden på samme tid og lader derfor det virtuelle format få et forspring. Hvis man ikke kan vente på det fysiske format, kan man derfor købe Just a Souvenier, som albummet hedder, hos Bleep. Hvis man godt kan vente, kan man forudbestille albummet nu hos Warp enten som CD eller LP, og så ellers glæde sig i halvanden måned. Og så er det i øvrigt meget sjovt at læse om den syrede dagdrøm, der inspirerede albummet, på Squarepushers hjemmeside.

Plader

Autechre: Quaristice

Duoen Autechre er et af verdens allerbedste bands, men deres niende fuldlængdealbum er ikke nogen stor helhedsoplevelse. Duoen producerer stadig fantastisk, og i de lyseste stunder viser dem i melodisk hopla som sjældent hørt før. Alt i alt er pladen bare for lang og for rodet.

Plader

Funkstörung: Appendix

Dette er den sidste Funkstörung-udgivelse nogen sinde. Duoen er nemlig holdt op med at være en duo, og at dømme ud fra denne remixopsamling er det nok ikke helt skidt, at de to skilles. Selv om de bestemt rammer plet hér og dér, er deres insisterende energiniveau en anelse trættende.

Plader

Squarepusher: Hello Everything

Tom Jenkinson alias Squarepusher er en vild ekvilibrist, både når det gælder lynhurtigt basspil og halsbrækkende trommeprogrammeringer. Nu er han også begyndt at skrive gode melodier – og alt ville være godt, hvis han bare kunne begrænse sig selv og sit lir. Det kniber desværre.