Tag - indie

Plader

Alt-J: The Dream

På gruppens fjerde udgivelse formår Alt-J at bygge bro mellem deres tidlige værker og nye lydudtryk. Til tider lyder gruppen, som om at de famler en anelse efter en identitet, men det overordnede indtryk er positivt.

Plader

Eee Gee: Winning

Eee Gees debutalbum Winning er en stærk samling af potentielle radiosingler, der understreger hendes store evner inden for sangskrivning. Albummet som helhed mangler noget sammenhængskraft, men kvaliteten ved de enkelte sang er ikke til at rafle om.

Plader

Guldimund: Dem, vi plejede at være

På sit andet album som Guldimund fuldender Asger Nordtorp sit romantiske projekt om at vride de største følelser ud af dagbogsoptegnelser fra et parforhold på kanten af opløsning. Resultatet er et forbandet godt skilsmissealbum, der vover sig ud i noget så farligt som at håbe på forsoning.

Plader

Hjalte Ross: Waves of Haste

Isoleret i et fyrtårn på en ø ud for Norges nordligste kyst har Hjalte Ross skrevet 9 stærke sange, der følger i samme 70’er-inspirerede folk-tradition som debutalbummet, men udvider orkestreringen, løfter ambitionsniveauet og indvarsler vinterens ankomst til vores breddegrader.

Plader

Yune: Agog

Med en kunstnerisk ambition om at konceptualisere ørkenen på et album formår Yune at skabe fængende indie-rock, men potentialet forløses ikke til fulde.

Plader

Phantogram: Ceremony

Phantogram, der udgav det anmelderroste album Three i 2016, er et næsten helt ubeskrevet blad i Undertoner-sammenhæng. Det laver vi nu om på med en anmeldelse af deres fjerde album, Ceremony. Et elektropop-album, der leger med lys og mørke i tætpakkede produktioner med vedkommende temaer og masser af tekstur.

Plader

Caribou: Suddenly

Vandet på coveret af Caribous syvende albumudgivelse ser roligt ud, men under den blanke overflade syder og bobler det med idéer.

Plader

Pinemoon: Miracle

Melankoli og stemningsmættet shoegaze er, hvad københavnske Pinemoon leverer på deres debutudspil, Miracle. Ni skæringer, der bringer fordums storhedstider for denne type musik i behagelig erindring. Du kommer ikke til at høre jomfruelig og nyskabende musik, men du kommer til at høre nærvær og intensitet.

Plader

Efterklang: Altid sammen

Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.

Plader

Sleater-Kinney: The Center Won’t Hold

De amerikanske rockveteraner i Sleater-Kinney er blevet taget under kærlighed behandling af St. Vincent, og det har resulteret i en helt ny lyd. Brodden er blevet taget af, men relevansen af de feministiske budskaber er uformindsket.

Plader

Jærv: Kriger

Efter to års ventetid er den danske duo Jærv aktuelle med debutalbummet Kriger, der demonstrerer et talent for at skabe stemninger, men kæmper lidt med at finde retning.

Plader

Purple Mountains: Purple Mountains

Efter knap et årtis pause fra den musikalske scene er den amerikanske singer-songerwriter David Berman tilbage. Under navnet Purple Mountains spiller han ukompliceret indie-country tilsat nogle tekster, der konstant balancerer på kanten af det sentimentale og selvsmagende, og det interessante.

Plader

Taken By Trees: Yellow to Blue

Svenske Taken By Trees seneste album excellerer i kunsten at lave fængende melodier, og topper når det lader guitaren være musikkens motor, men slutindtrykket er at det er en harmløs og ensformig størrelse.

Plader

Kogekunst: Sexede

Aalborg-duoen Kogekunst byder indenfor til musikalsk legestue på deres debutalbum. Højskolesang og skramlede popsange er på menuen, men trods diversiteten lyder Sexede til tider lidt for tilfældig.

Plader

Boygenius: Boygenius EP

Boygenius er et vaskeægte superband bestående af tre unge, vordende singer/songwriter-stjerner indenfor indie-rockens domæne. På trods af flere højdepunkter virker deres fælles EP dog underligt uforløst - som om helheden er mindre end dets komponenter.

Plader

Interpol: Marauder

Interpol er tilbage, og de lyder næsten som sig selv. Det er der kommet en fortrinsvis up-tempo plade ud af, der i sin iver efter at køre derudad desværre ender med at blive noget fragmenteret og en lille smule ensformig.

Plader

Primo!: Amici

Australske Primo! har med deres debutalbum, Amici, begået en helt igennem minimalistisk rockplade. Velovervejet naivisme der musikalsk er spændende uden at være varieret, men som lyrisk bliver svækket af en insisteren på at skære alt overskydende fra.

Plader

Charles Watson: Now That I’m a River

Med Now That I'm a River er engelske Charles Watson fra duoen Slow Club sprunget ud som både soloartist. Det er der kommet en vældig behagelig plade ud af, der trods sine højaktuelle temaer alligevel ikke rigtig formår at vælte nogen omkuld af begejstring.

Plader

Vesper: Good Morning

Den danske duo Vesper sætter fokus på kærligheden på deres nyeste EP Good Morning, som er velproduceret, men desværre stikker i lidt for mange retninger rent lydmæssigt.

Plader

Lindring: Giv tid

Danmarkshistoriens vingesus bliver støvet grundigt af og kærligt behandlet af den danske kvintet Lindring. De har plukket og udvalgt nogle af tidernes smukkeste værker og givet dem nyt, forførende liv på Giv Tid.

Interview

The Entrepreneurs – Slutter gennembrudsåret af i Vega

The Entrepreneurs har fået et gennembrud denne sommer. De har haft en tætpakket koncertkalender med Roskilde Festival som højdepunktet. Nu slutter de året af i Vega. Undertoner møder de to frontfigurer Mathias Bertelsen og Anders Hvass på Vesterbro, hvor vi snakker om afslutningskoncerten på det fantastiske år, om bandets opståen og indspilningen af den kommende EP. 

Plader

Superhuman Happiness: Escape Velocity

Escape Velocity er et dansealbum, som gerne vil være mere end et bare dansealbum, og det lykkes også. Sammenkoblingen af dansevenlig indierock og grublende modernitetskritik virker i første omgang som et mærkværdigt ægteskab, men takket være de fængende melodier ender det lykkeligt. Det er svært ikke at vende tilbage igen og igen til dette charmerende album.

Plader

Jenny Hval: Apocalypse, girl

Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.

Plader

Toro y Moi: What For?

Toro y Mois seneste plade, What For?, er som et tableau over et døsigt, sorgløst ungdomsliv. Det er groovy, stemningsfuldt og effektivt, men risikerer måske også at slå over i lækkerhedens ligegyldighed.

Plader

Bells Echo: I Can See Your Bike From Here

Det danske indieband Bells Echo byder med debutpladen I Can See Your Bike From Here på særdeles sangbare melodier, men er samtidig alt for meget et ekko af en efterhånden stivnet og udtørret lyd fra 00'erne, som virkelig trænger til modspil og nye ideer.

Plader

Kindness: Otherness

Adam Bainbridge videreudvikler sin hang til sjælfulde og bastunge r'n'b-ballader. Utallige gæsteoptrædener og kun få mindeværdige produktioner fører dog til, at Otherness gør et noget rodet og uinspireret indtryk.

Koncerter

Neutral Milk Hotel, 07.08.14, Store Vega, København

Måske var det den enorme ventetid for at opleve Neutral Milk Hotel på dansk grund, måske var det anbefalingen om at droppe fotografering, der skabte et øget fokus på bandet – måske var folkrockerne bare i verdensklasse. Man gik i al fald fra Vega med en følelse af at have været vidne til noget særligt.

Plader

Sisyphus: s.t.

Sufjan Stevens, Serengeti og Son Lux er Sisyphus; en trio af electrorap og sprudlende kreativitet. Men er kreativitet nok til at binde så forskellige stilarter sammen til ét sammenhængende værk? Og hvad har et kunstgalleri i Minnesota med det hele at gøre?