Bear in Heaven er et spĂŠndende bekendtskab. Deres sĂŠregne synthpop er bĂ„de dramatisk, dyster og vĂŠldig iĂžrefaldende â og nu kan den langt om lĂŠnge findes i fysisk format herhjemme.
LCD Soundsystem og Robyn har udsendt nye plader med samme tilgang til musikhistorien og den mĂ„de, de bruger den i deres musik. Begge udspil reprĂŠsenterer det optimale inden for 2010′s popmusik.
King’s Light Infantry skyder efter stjernerne pĂ„ deres hjemmebryggede ep. Bandet er inde i en imponerende formkurve, og isĂŠr Ă©t nummer skiller sig gevaldigt ud.
Elektronisk udspil fra den talentfulde Toro Y Moi. Han har uden tvivl lommen fuld af hits, men albumformatet er stadig en stor mundfuld.
Denne komplet ubrugelige opsamling giver, om ikke andet, en altid kĂŠrkommen lejlighed til at fyre en uforbeholden hyldest af til 90′ernes bedste amerikanske band.
PÄ den varmeste Roskilde Festival i 33 Är spillede The Soft Pack en sen koncert pÄ Pavilion. Undertoner var sÄ heldige at mÞde dem om eftermiddagen, inden de gav en blÊndende koncert.
Yeasayer har pÄ deres andet album tilfÞjet musikken struktur gennem en mere traditionel opbygning af melodier og rytmesektioner. Det gÞr dog ingenlunde Odd Blood kedelig, for pladens pÄgÄende og dansable kompleksitet er helt igennem indtagende.
Der er klart elementer pÄ dette debutalbum, der er vÊrd at klappe i hÊnderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen pÄ et halvlunkent niveau.
Jeg har gÄet en tur i Efterklangs lydlandskab, hvor jeg fandt Casper Clausen og spurgte ind til dét at spille live, lave nyt album og blive signet hos 4AD.
Efterklang og Slaraffenland mÞdtes som Slaraffenklang i Det Kgl. Teaters Skuespilhus. De to bands har hver for sig arbejdet mod en lettere tilgÊngelig og ÞrehÊngende lyd, men 10 mand pÄ en scene indbÞd til eksperimenter. Man blev ikke skuffet.
At vide er ikke det samme som at kunne. Der stjÊles postpunk og shoegaze en masse pÄ denne lille ep, der demonstrerer indsigt i musikhistorien, men sÄ sandelig ogsÄ mangel pÄ originalitet.
Ninos Dankha, aka Prince of Assyria, lyder som en mand, der har fÄet slÄet sit hjerte i stykker, og Missing Note udgÞr nÊrmest en form for bekendelser omkring dette. Albummet tegner portrÊttet af en mand, der har meget at miste.
Honning & Mudder forsÞger at skildre deres hverdag gennem fem numre. DesvÊrre er det en hverdag, det ikke virker synderlig interessant at fÄ et indblik i. Men dermed ikke sagt, at den er komplet ligegyldig.
Minnaars er fra Leicester; det er der mange bands, der er. Minnaars spiller guitarrock blandet med synth; det er der mange bands, der gĂžr. Alligevel leverer Minnaars noget, der gĂžr musikken et lyt vĂŠrd – mĂ„ske fordi attitude ikke er alt.
Ofrin, Popular Damage, Super 700 og Notic Nastic. Der er spĂŠndende musik pĂ„ sampleren, men ogsĂ„ en del kedelige indslag. SammensĂŠtningen af meget ironisk âgang i denâ-electro og alvorstunge numre giver en forvirrende oplevelse.
Espers blander neo-psykedelisk folk, akustiske dele og elektrisk guitar, hvilket gĂžr deres musik en anelse skĂŠv og inspireret af 60′er-musikken og singer/songwriter-genren. PĂ„ den mĂ„de blandes de blĂždere genrer med et mere rĂ„t islĂŠt.
Danske Why Write? stÄr bag en ep, der indeholder noget af det mest interessante fra den danske musikscene i Är og vidner om et projekt, som har potentiale.
Beurre Noir! leverer solid indierock pÄ en overbevisende, men ujÊvn debut-ep fra den kÞbenhavnske undergrund.
I lĂžbet af de sidste 10 Ă„r har hele 35 individer vĂŠret inde over The Unit Breed og det kan hĂžres. Fragmenteringen af lydbilledet og dekonstruktionen af ideerne er altid i hĂžjsĂŠdet, og deres surf ânâ sample-stil er overbevisende.
Rock’n'roll! Ungdommens idol er blevet voksen, og i stedet for at dyrke freden giver Jarvis Cocker den fuld gas pĂ„ Further Complications. Det klĂŠder ham godt.
Bradford Cox’ Ăžre for uimodstĂ„elige popmelodier er i dĂ©n grad intakt pĂ„ andet album under aliaset Atlas Sound, men trods tre af Ă„rets mĂ„ske bedste numre, er det ikke det mestervĂŠrk, det mere og mere virker, som om Cox blev sat pĂ„ jorden for at levere.
Digter, billedkunstner, fotograf og nu ogsÄ musiker. Claus Handberg har mange jern i ilden, men mÄske der skulle fyres lidt mere op under det musikalske, hvis det virkelig skulle brÊnde igennem.

