Tag - indie

Plader

Sisyphus: s.t.

Sufjan Stevens, Serengeti og Son Lux er Sisyphus; en trio af electrorap og sprudlende kreativitet. Men er kreativitet nok til at binde så forskellige stilarter sammen til ét sammenhængende værk? Og hvad har et kunstgalleri i Minnesota med det hele at gøre?

Plader

No Hay Banda: Deadly Songs

Samtlige kompositioner på Deadly Songs vidner om en idérigdom, som er særligt beundringsværdig, og alle numrene er forekommer velkonstruerede og ekstremt gennemarbejdede. Måske i en sådan grad, at autenticitet og nærvær til tider får lov til at vige for det musikalske håndværk.

Plader

St. Vincent: s.t.

St. Vincent skrues der lidt ned for guitaren og lidt op for craziness-faktoren i form af diverse genre-clashes, men ellers er alt, som det plejer at være med St. Vincent-albums: gennemarbejdet og sublimt.

Plader

San Fermin: s.t.

San Fermin melder sig i perlerækken af musikere, der kombinerer klassisk musik med udtryk hentet fra indierocken. Har vi her at gøre med den næste Sufjan eller Olafur Arnalds? Nej, men San Fermin kan også selv på en debut med lidt mange gentagelser, men også flere spændende øjeblikke.

Plader

King Krule: 6 Feet Beneath the Moon

Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.

Plader

Junip: s.t.

Svenske Junips andet album er i og for sig rigtig fint; men et stort og middelmådigt kompositionsniveau, der alt for sjældent bliver forladt, præger desværre helhedsindtrykket en tand for meget.

Plader

Kurt Vile: Wakin on a Pretty Daze

På sit femte soloalbum fortsætter Kurt Vile sin umiskendelige afslappede stil - på både godt og ondt. For godt nok besidder manden nogle evner med en guitar, som er de færreste forundt, men samtidig kunne man som lytter i løbet af 69 minutters spilletid ønske sig en smule flere overraskelser.

Plader

Deptford Goth: Life After Defo

Deptford Goth rammer direkte ned i kernesegmentet hos P6 Beat. Lyden er en blanding af r'n'b, soul og electronica, og singlepotentialet er stort. Ikke desto mindre har 40 minutter i soloprojektets selskab det med til tider at blive en noget ensformig affære.

Plader

Temple: s.t. EP

Det forholdsvist grønne danske band Temple har trodset forårsfjant og solskinsvejr og netop udgivet deres debut-ep med et kvarters langsom, dvælende melankoli. Og det slipper de ganske godt af sted med.

Plader

Nightlands: Oak Island

1970'erne står for mange som en ikonisk periode for musikken, og Nightlands henter tyk inspiration i periodens synth-lyd. Når det bliver for nostalgisk, bliver det kliché, men når musikken bliver mere unik er det et interessant møde mellem moderne og klassiske lyde.