Superbriten Eddie Argos, der kan få alt til at rime, er sjovere, end han er god på denne musiske offensiv, hvor Art Brut er blevet ladt i stikken til fordel for kæresten Dyan Valdés.
SÃ¥dan en mandag morgen kunne man da godt have brug for at komme til en anden dimension, hva’? Vi har fundet et klip fra et tv-program fra en anden dimension, …
Nu hvor du sikkert alligevel har set OK Gos fantastiske nye video, der er et mesterstykke udi Ã¥rsag og virkning, alle mulige andre steder pÃ¥ tip af venner og familie, …
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. Vi giver jer: Marts!
Det er en dejlig umiddelbar og iørefaldende plade, The Go Find har udgivet. Meget anti-vinter og luftig – men også en anelse for endimensional.
Danske Marshmallow Kisses and Candy Apples’ ep byder på enkelte gode elementer, men er desværre mest præget af en høj grad af uopfindsomhed og en vokal, der trækker det samlede indtryk ned.
»Fordi hun vil og kan ‘mere’.« SÃ¥dan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, mÃ¥ske, hvis der med ‘mere’ menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.
Amerikanske Spoon både forkæler og forskrækker med denne perle af en indierockplade.
The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.
Pletvise lydproblemer var ingen hindring for, at Beach House kunne gøre indtryk med sangene fra deres nye plade. De indlemmede publikum i en blød verden af vellyd, som man ikke havde lyst til at forlade.
The Kissaway Trail tager på deres andet album fat, hvor de slap: med store korarrangementer, monstrøs intrumentering og voluminøse popkompositioner. Den følelsesmæssige respons mangler ikke, men de frigør sig aldrig fra forbillederne.
The Ruby Suns’ seneste skive burde have et kæmpe advarselsskilt pÃ¥ coveret, for sÃ¥ lækker og ørehænger-agtig indiepop kan næsten kun betragtes som psykologisk krigsførelse.
Man skal lede efter tyngden i Tunng, for selvom den er der, og melankolske momenter glimtvis optræder, holder bandet ikke fast i dem, men skaber med …And Then We Saw Land solstrÃ¥ler pÃ¥ en grÃ¥ vinterdag.
Med Two Door Cinema Clubs debutudspil er der dømt dansabel indiepop til solen sniger sig op, så smid skovskjorten, gem emomasken væk, og fest, fest, fest!
Ents cover forestiller falmede scenarier med marker, træer, blomster, får og to kælende æsler. Musikken består også af mange forskellige flader, hvor elektronik blandes med vokalharmoniske duetter og akustiske elementer – æslerne er dog svære at finde.
Med et arsenal af blottede følelser siddende uden på cardiganen og mere kontrol over deres virkemidler end nogensinde før forfølger Hot Chip den store kærlighed på deres hidtil bedste og mest helstøbte plade.
I sidste uge fik de øldrikkende luftguitarister stillet deres sult med heftig rock fra Them Crooked Vultures og Motörhead, og i denne uge er det Ã¥benbart dansemusene, der kan smile …
Efterklang har bøjet deres virkemidler således, at de mere end nogensinde før lyder som et typisk populært indieband. Heldigvis gør de det så godt, at Magic Chairs alligevel er en fin plade.
Tidligere Amstrong- og Antenne-sangerinde Marie-Louise Munck har kreeret et album, der i høj grad hviler på den stærke vokal. Samlet set er det dog en for ensartet oplevelse.
Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.
Nye toner, gamle problemstillinger. Adam Green er stadig ‘crazy but not funny’, og selv i en mere stram, styret instrumentering kører det lidt af sporet for en gut, der egentlig fortjener bedre, men bare ikke evner at fÃ¥ det formidlet.
Så røg stikket for alvor i kontakten. Los Campesinos! giver los og fyrer op for energien i en form for kærligheds-grandprix for alternative køretøjer. Er man til alternativ pop og sur/sød lyrik, skal man gå på opdagelse.
Efter tre år, et opbrud og en genforening er de britiske indiepoppere tilbage med opfølgeren til Tones of Town. Og de sigter mod stjernerne på dette ambitiøse comeback-album.
Spy Island har luret på deres samtid og kommer nu med et lettere skizofrent udspil, der med et virvar af postpunk, indiepop, underlige indslag og bløde duetter tager pulsen på det moderne livsvilkår.
New Jersey-bandet Real Estate varmede Lades Kælder op en iskold vinteraften. Undertoners fotograf var til stede og forevigede kvartettens første koncert i Danmark.
