Skotlands lange og fine tradition for storladen popmusik med kant har fundet nye arvtagere i form af Tracyanne Campbell og Danny Coughlan. Duoen har nemlig skabt et poetisk postkort af et debutalbum.
Tag - indiepop
Norske Aurora listede ind på scenen i grønne strømpesokker og forlod den som et godt bud på en kommende skandinavisk popdronning i eksportklassen, som Robyn og Lykke Li nu sidder tungt på.
Rostams særegne mikstur af mellemøstlige rytmer, alsidige strygearrangementer og virkelig gode popsange var lige, hvad publikum havde brug for i den østjyske hedebølge.
Future Islands dansede og growlede solen i seng. Det balancerede på kanten af another day at the office, men Samuel T. Herring tager alligevel point hjem som en af de mest intense frontmænd, der findes.
Danske Luster spiller spændstig, energifyldt popmusik, som tager afsæt i lyden fra de tidlige 80'ere. Det har resulteret i et fremragende debutalbum med masser af variation og et konstant højt niveau.
Meghan Remy gør tingene fuldstændig på sine egne præmisser. Det mærkede man under hele hendes koncert på Hotel Cecil. Det var en tankevækkende, men også fremmedgørende og uperfekt performance fra en af årets mest relevante kunstnere.
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Spanske Hinds slår deres navn fast med et stærkt andet album, hvor de har udviklet deres skramlede garagepop i en tungere retning.
Alex Cameron viste sig som en folkeforfører, da han fik et tætpakket Lille Vega til at glemme alt om sne, slud og blæst. I stedet inviterede han dem med ind i et parallelt univers, hvor 80'erne aldrig sluttede, og hvor alt var badet i et lilla skær.
Undertoner har mødt den svenske sanger, inden hendes første danske koncert i flere år for at snakke om, hvordan hun har udviklet sig, som kvinde, som musiker og som menneske i en verden, der først og fremmest er et teater.
Den danske synthpopduo Shy Shy Shy har begået en velproduceret og catchy debutplade, som desværre også er lidt for poleret og kedelig.
Der er noget spændende på færde hos genopståede og reformerede El Perro del Mar, og en grå tirsdag aften var vi vidne til det, der forhåbentlig blot er den tidlige begyndelse på noget større.
Omdrejningspunkt på Ezra Furmans nye, konceptlignende album er kunstnerens forelskelse i en engel. Sammen må de flygte fra myndighederne, fordi engle er illegale væsner, og det er forbudt at give dem husly. Tematikken bæres igennem med et ofte dystert og komprimeret lydbillede.
Canadiske Alvvays foldede deres stærke sangkatalog ud for et hengivent publikum i Lille Vega.
Man savner fornyelse fra skotske Franz Ferdinand på deres femte album. Engang var de nye, charmerende og kække - men formlen fremstår bedaget og træt 14 år efter det store gennembrud.
Tune-Yards sætter politik og kulturkamp i førersædet på sit fjerde album, der dog stadig har plads til masser af skæv percussion og et par dansable øjeblikke.
Popæstetikkerne presser sig på, men St. Vincent er her endnu. Den eklektiske texaner spænder vidt, men gør det unægteligt godt på sit femte studiealbum.
Cigarettes After Sex i Lille Vega var en stram, men vellydende stiløvelse uden eksplosioner og med for få fortryllende øjeblikke.
Den feterede lo-fi-stjerne Ariel Pink har begået en rodet plade, der drukner i musikhistoriske referencer.
Ømt og poetisk. Rostam Batmanglij flår sit hjerte ud på solodebuten, som ligger i naturlig forlængelse af den legesyge indiepop, han var eksponent for i Vampire Weekend.