Med tekniske problemer allerede fra start var Gus Dapperton udfordret på scenen, men publikum forblev ekstatiske trods manglende ro til musikken.
Tag - indiepop
Trods få timer til koncertstart, lykkedes det at fange Empress Of, til en lille snak om udviklingen fra debutalbummet, Me, til hendes seneste udgivelse Us, og hvordan samarbejdet med kunstnere som Dev Hynes, har sat sit præg på hendes eget kunstneriske udtryk.
Amerikanske Girlpool spænder fra ligefrem indierock til drømmende synthpop på deres tredje album, hvor de to unge sangskriveres forskelligheder træder i karakter på godt og ondt.
En blanding af nyt og (lidt for meget) gammelt udgør fuldlængde debuten Heart of Noise fra tidligere Spleen United-frontman, Bjarke Niemann. En plade der desværre står stærkest, når den hives ud af dens ulykkelige kontekst.
Det gjorde lidt ondt i hjertet, da aarhusianske Yune måtte gå på scenen i Støberiet foran et forsvindende lille publikum, men den forsamling der var, skjulte ikke deres begejstring.
Den amerikansk-japanske indierocksangerinde Mitski havde medbragt en ny scenepersona, da hun lagde turnévejen forbi Lille Vega.
Lewis & band leverede velarrangeret countrypop fra et sirligt pastelfarvet setup på scenen. Det var både gennemført og iørefaldende, men savnede måske lige en snert af personlighed.
Kakkmaddafakka leverede en fest af en åbningskoncert på Avalon
Delvist uforløst indierock fra norske Eera, som kun momentvis løftede sine sange om ungdom op og ud over scenekanten.
Skotlands lange og fine tradition for storladen popmusik med kant har fundet nye arvtagere i form af Tracyanne Campbell og Danny Coughlan. Duoen har nemlig skabt et poetisk postkort af et debutalbum.
Norske Aurora listede ind på scenen i grønne strømpesokker og forlod den som et godt bud på en kommende skandinavisk popdronning i eksportklassen, som Robyn og Lykke Li nu sidder tungt på.
Rostams særegne mikstur af mellemøstlige rytmer, alsidige strygearrangementer og virkelig gode popsange var lige, hvad publikum havde brug for i den østjyske hedebølge.
Future Islands dansede og growlede solen i seng. Det balancerede på kanten af another day at the office, men Samuel T. Herring tager alligevel point hjem som en af de mest intense frontmænd, der findes.
Danske Luster spiller spændstig, energifyldt popmusik, som tager afsæt i lyden fra de tidlige 80'ere. Det har resulteret i et fremragende debutalbum med masser af variation og et konstant højt niveau.
Meghan Remy gør tingene fuldstændig på sine egne præmisser. Det mærkede man under hele hendes koncert på Hotel Cecil. Det var en tankevækkende, men også fremmedgørende og uperfekt performance fra en af årets mest relevante kunstnere.
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Spanske Hinds slår deres navn fast med et stærkt andet album, hvor de har udviklet deres skramlede garagepop i en tungere retning.
Alex Cameron viste sig som en folkeforfører, da han fik et tætpakket Lille Vega til at glemme alt om sne, slud og blæst. I stedet inviterede han dem med ind i et parallelt univers, hvor 80'erne aldrig sluttede, og hvor alt var badet i et lilla skær.
Undertoner har mødt den svenske sanger, inden hendes første danske koncert i flere år for at snakke om, hvordan hun har udviklet sig, som kvinde, som musiker og som menneske i en verden, der først og fremmest er et teater.
Den danske synthpopduo Shy Shy Shy har begået en velproduceret og catchy debutplade, som desværre også er lidt for poleret og kedelig.