De tre keyboardspillende gratier fra Brooklyn i Au Revoir Simone spillede stemningsfuld synthpop med lyse stemmer og melankolsk indhold på Loppen. Dog med lidt rigelig gang i trommemaskinen.
Roots bevæger sig dybt ind i indiepop- og indierockland. Men det gør ikke noget, for de glemmer ikke hiphoppens dyder: beats, rim og historiefortælling.
Som tidligere rapporteret findes der mange gratis, og helt legale musikalske glæder, på internettet. Man kan se musikvideoer, se koncerter, streame albums, og indimellem kan man måske være så heldig …
tUnE-YarDs leverede en overrumplende ekspressiv koncert og bidrog i den grad yderligere til deres rygte som vildt liveband.
Med tribale rytmer og glad indiepop fik Taken by Trees sat skub i festen ud på de sene timer.
Hvem kan stå for Zlatan, der banker bolden op i krogen? Hvem kan stå for solskinscalypso med dansable beats på en regntung aften?
Den koncertmæssige Bermuda-trekant mellem Roskilde Festival, studiestart og solferien er snart forbi. Her er Undertoners guide til den næste uge.
Jens Blendstrup sidder på et indelukket kollegieværelse og lytter til Holmes’ næsten for rigtige, småpoppede alt. country.
Så er vi minsandten nået til august, og tømmermændene fra juli måneds Roskilde Festival er efterhånden blevet bearbejdet. Men det er ikke ensbetydende med, at sommerens festivaler er overstået. Som …
Best in Tensions er det syvende studiealbum fra amerikanske Love of Everything. På trods af den omfattende diskografi er det småt med anerkendelsen i Danmark. Den nyeste skive ændrer næppe på det.
På danske Akiris debutalbum Dead Dumb Dolls befinder vi os i et 8-bit-univers, hvor bliplyde og hyperspeedede beats i samklang skaber et stærkt ironiseret musikalsk udtryk.
Debuten fra amerikanske Light Pollution byder på ambient-inficeret indiepop og -rock. Kvaliteten er høj, men inspirationskilderne mærkes lidt for tydeligt.
Vampire Weekends koncert var lidt af et sukkerchok. Publikum have simpelthen ikke energien til at følge med hele vejen, men bandet var gode til at samle de faldne op og til at få danseglæden til at smitte.
Rygtet om musikken var løbet i forvejen, og menneskerne myldrede til, men måske var der blevet råbt for meget »ulven kommer.«
Den amerikanske duo Beach House indledte en lørdag aften, hvor man kunne lade tankerne flyve og føle, at man var om bord på et drømmeskib. Men lidt ekstra til livekoncerten kunne have været godt.
Erlend Øye og Eirik Glambek Bøes afslappede musik var en perfekt vækning, der masserede de hårdt prøvede festivalører. Samtidig underholdt duoen godt, mens de skabte en hjertelig fællesskabsstemning på Arena.
Efterklang satte gang i magien på Roskilde med en aftenkoncert, hvor det venlige orkester med de mange vokalharmonier og blæsere henrykkede publikum med numrene fra det nye album Magic Chairs.
The Drums debuterer med et udspil, der emmer af spilleglæde, sommernætter og ulykkelig forelskelse. Resultatet er medrivende og fyldt med gode melodier.
Lørdag bliver en lang og forhåbentlig vidunderlig musikdag på Roskilde. Fra blid vågnemusik til en vaskeægte legende på Orange, til drømmepop, stadionrock og til sidst ond technofest, som var det 1997.
Fredagens guide er en dobbeltdækker. Fra reveille til kl. 20 er det Christian Klaubers fodspor, der følges. Fra kl. 20 og til benene ikke længere bærer, er det Jonathan Heldorf, der giver gode råd.
1. juli går det for alvor løs på Roskilde Festival. Undertoner giver et bud på, hvad der er værd at se på festivalens førstedag.
I dag kommer Undertoners første guide til Roskilde Festival 2010. De følgende dage kommer der flere, men vi starter ud med anbefalinger til Pavilion Junior-scenen.
I et land for længe, længe siden mødte Christian Klauber Marissa Nadler. Det blev til en snak om ganske meget andet end musik.
Indiepoppen er langtfra stendød, men hos svenske Love Is All begynder hængslerne at knirke, og melodierne at snorke. Bandet forsøger og forsøger, men trætter og trætter, på et album der aldrig når at blive mere end helt okay.
Engelsk-svenske Fanfarlos indierock er meget Arcade Fire-inspireret, men bandet formår trods gode intentioner, mandolin og sav ikke at blive andet end en blodfattig udgave af de canadiske indierockere.
