Julen faldt tidligt i år. I hvert fald hvis man lytter til den gave af et album, som den danske rocktrio Baby In Vain udgav her i november. Der er tale om et første klasses rockalbum, der trækker på deres tidligere rå og simple udtryk og en masse indie og new wave referencer.
Velskrevet melankoli hersker i Jacob Keinickes nye, eksperimenterende indiepop-univers, der dog overdøves af en skævvredet balance mellem produktion og vokal, som pladens tårnhøje ambitioner må se sig begravet i.
Buscabulla har skabt en plade, der handler om at vende tilbage til et forandret hjem. Det rummer både caribiske rytmer, østafrikansk funk og en elektronisk kærlighedsballade. I det hele taget er det et ret overlegent debutalbum.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Tredjesidste omgang bruges i selskab med dobbelt op på Sufjan, samplekongernes genkomst og yngste Knowles' indtræden på den internationale scene.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: I dette kapitel runder vi både elektroniske vuggeviser, isnende kold synthpop, charmerende indiepoprock og drømme om at elske.
Melankoli og stemningsmættet shoegaze er, hvad københavnske Pinemoon leverer på deres debutudspil, Miracle. Ni skæringer, der bringer fordums storhedstider for denne type musik i behagelig erindring. Du kommer ikke til at høre jomfruelig og nyskabende musik, men du kommer til at høre nærvær og intensitet.
Blaue Blume fortsætter deres musikalske drømmerejse og tilfører deres udtryk en hel del synthesizers.
Gretas debut er en 80'er-pop-pakke af drømmende, astronautisk pop og inderlige refleksioner om passion, kærlighed og længslen efter forår. Er man til den slags, så er den klart en anbefaling værdig.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Denne gang byder vi på hestevrinsk i Giras galehus, en flok teenagedrenges skræmmende stilsikre rockdebut og et frigørende hiphop-epos med homoerotiske undertoner.
Yndefuld melankoli, sprudlende havefest, Mario Kart og sydlandsk jam. Alt dette er at finde på Fastpoholmens fjerde album, Camping Orchestern, der, trods sin farverige palet af udtryk, fremstår som et fuldstændig helstøbt album.
Tears udgiver en stærk 7"-single med numrene ”My Father, My Mother, My Sisters, My Lover” og “Father, Don’t You Know Me”, der begge er gode bud på, hvordan klaver- og guitarpop kan være lyden af sensommermelankoli trykt på vinyl.
Efter to års ventetid er den danske duo Jærv aktuelle med debutalbummet Kriger, der demonstrerer et talent for at skabe stemninger, men kæmper lidt med at finde retning.
Lowly nåede aldrig et skyhøjt niveau under svære arbejdsbetingelser, men deres professionalisme sikrede alligevel en respektabel flyvehøjde for koncerten.
Linn Koch-Emmery flashede potentialet i glimt på Rising-scenen, men den dårlige lyd stod i vejen for den vellykkede koncertoplevelse.
Danske Lowly har med deres andet album, Hifalutin, begået (endnu) et mesterværk.
Med tekniske problemer allerede fra start var Gus Dapperton udfordret på scenen, men publikum forblev ekstatiske trods manglende ro til musikken.
Trods få timer til koncertstart, lykkedes det at fange Empress Of, til en lille snak om udviklingen fra debutalbummet, Me, til hendes seneste udgivelse Us, og hvordan samarbejdet med kunstnere som Dev Hynes, har sat sit præg på hendes eget kunstneriske udtryk.
Amerikanske Girlpool spænder fra ligefrem indierock til drømmende synthpop på deres tredje album, hvor de to unge sangskriveres forskelligheder træder i karakter på godt og ondt.
En blanding af nyt og (lidt for meget) gammelt udgør fuldlængde debuten Heart of Noise fra tidligere Spleen United-frontman, Bjarke Niemann. En plade der desværre står stærkest, når den hives ud af dens ulykkelige kontekst.
Det gjorde lidt ondt i hjertet, da aarhusianske Yune måtte gå på scenen i Støberiet foran et forsvindende lille publikum, men den forsamling der var, skjulte ikke deres begejstring.
