Sydafrikanske Berlinbaserede Alice Phoebe Lous lyd på Avalon i aftes lå meget langt fra den lyd der er at finde på hendes indspilninger. Til gengæld besad hun en ualmindeligt livsbekræftende og meget smittende glæde ved at være til stede, som gjorde koncertoplevelsen fin.
Under den bagende sol foran Rising-pyramiden var Lucky Lo og hendes band det helt perfekte selskab i sommervarmen med deres vuggende og hjertevarme koncert.
Det danske popband Liss med den lysende fremtid mistede Søren Holm til selvmord. Men de nåede at indspille et debutalbum, der byder på alt det intense og naive, som gjorde dem så vidunderlige.
Lucky Los debutplade, Supercarry, er en velproduceret popskive med folk’ede undertoner; spækket med ørehængende numre, der i en større popkontekst leverer sjældent konstruktive budskaber om livets byrder.
Der er for langt mellem ørehængerne på Alex Camerons fjerde studieudgivelse, som ender med at køre i tomgang på trods af det sympatiske udgangspunkt og enkelte lyspunkter.
Laurel Hell starter fænomenalt i mørket, men Mitskis sjette album ender alligevel ud i syntetisk disko, der er lige i overkanten.
Efter en udfordrende periode er MØ tilbage med sit tredje album, Motordrome – en blandet affære, der trods masser af solide sange og smukke øjeblikke virker ujævn og splittet.
På deres 12. album, Time Skiffs, har indie-zoologerne i Animal Collective indfundet sig på et meget tiltalende leje mellem de vante, elektro-syrede eksperimenter og en blødere, mere melodiøs lyd, som både byder på hvalsang, små-jazzede noter og en enkelt sjæler.
Året for vores skribenter er startet med både fløjlsblød soul, jazzet indie og seneste kapitel i Thom Yorke og Johnny Greenwoods samarbejde.
Spice din fredag up med Lusters fængslende nye single om reflektion og selvkritik i en moderne verden.
Det var så det. 2021 er (mestendels) ovre, og skal man kigge tilbage på det forgangne kalenderår i musikbranchen, har det været en historie om kollektivt at genfinde sig selv og hinanden.
Med klimatopmødet i Glasgow hængende i bagruden har svenske Lucky Lo udgivet en popsang til tiden om klimaforandringer, menneskelige relationer og håb.
November måned er ankommet. Alt er gråt, og solen ser vi nok først igen, når kalenderen siger marts.
Selvom Nothing's Real Anymore indeholder et par solide synth-poppede ørehængere, fremstår Late Runners debutalbum til tider også som en letkøbt rundtur i floskeltung lyrik.
Britiske Wolf Alice har med deres tredje album hugget en delvist konceptuel juvel ud af undergrunden. Blue Weekend imponerer ikke alene på den imponerende alsidighed, men også ved at levere 11 numre, der hver især har hitkvaliteter og potentialet til at kunne sende bandet ud på scener i Orange størrelse.
Ganger bød på smukke vokalharmonier, lækker lyrik og visuel overdåd til udsolgt turnéafslutning på Bremen Teater. Særlig ét af den eksperimenterende popgruppes medlemmer beviste, hvorfor Ganger er hypen værdig.
Ydmyge First Flush spredte, trods tekniske effekt-problemer, deres kærlighed for musik udover hele koncertsalen med manér.
Med Jubilee fortsætter Michelle Zauner sin rejse væk fra karrierens tidlige soveværelsesproducerede lo-fi æstetik og i retning af popverdenens tinder. Heldigvis har hun hverken givet afkald på sine indiequirky tekster eller det melankolske afsæt i dreampoppen.
Weekenden skydes i gang med den stemningsfulde single ”Hvad med dig selv” fra Rigmor, der nærmest drypper af weltschmerz. Samtidig annoncerer Aarhus-bandet deres kommende debutalbum.
Bisse er muligvis blevet en oldboy, men det meste er stadig muligt. Sådan føltes det i hvert fald, da han tog afsked med publikum efter 19 sange på sin turnéstart i Studenterhus Odense.
