En charmerende forsmag på nye toner fra Tim Kashers The Good Life. Bandet har udgangspunkt i lette, catchy toner, der griber fat i 70’ernes og 80’ernes popmusik, og blander dem med Kashers bitre og opfindsomme tekstunivers.
Tag - indiepop
Bronwyn: Through the Fog, through the Pines
De spøjse sangtitler og det finurlige cover er ikke nok til at redde Bronwyns ufokuserede Through the Fog, through the Pines, der langt fra er så skævt og spidsfindigt, som det prøver på at være.
The Hidden Cameras: Play the CBC sessions
The Hidden Cameras spiller herlig indiepop, der råber efter opmærksomhed. Denne plade giver et godt billede af bandet på en scene.
Delays: Faded Seaside Glamour
En sanger med en fantastisk stemme og en plade med skiftevis overdådig indiepop og andenrangs britpop.
The Penelopes: Eternal Spring
Japanske The Penelopes charmerer på trods af dårligt engelsk med en samling sange, der giver associationer til poppen i både 60'erne og 80'erne.
Moonbabies: The Orange Billboard
Moonbabies’ andet album starter godt, men ender for tæt på inspirationerne til for alvor at være interessant.
Moon Gringo: Ingrid Superstar
En forfærdelig masse instrumenter og en forfærdelig masse attitude – men hvor er de gode sange henne?
The Heavenly States: s.t.
The Heavenly States er indie, når de popper, og MTV, når de rocker, og så forvirrer de i øvrigt ved at være gode og dårlige på én gang.
Tigerella: s.t.
En blanding af Pavement, Belle & Sebastian og Yo La Tengo. Sådan beskriver Tigerellas pladeselskab bandets lyd, og selv om det ikke er mere rammende end at beskrive smagen af agurk med smagen af tomat, er Tigerellas debutalbum et lille, fint bekendtskab.
John Vanderslice: Cellar Door
John Vanderlice er en sangsmed med producersnilde, som på dette, hans fjerde soloalbum, leverer dybt sære, smertefulde og tragiske fortællinger pakket ind i opfindsom indiepop.
Viva Voce: Lovers, Lead the Way!
Viva Voce er smukke, skrøbelige, storslåede og sindrige. Man har det, som om de kun vil én godt, og oplevelsen bliver nærmest religiøs. For det føles, som om de kommer med sandheden.
Death Cab for Cutie: Transatlanticism
Transatlanticism er Ben Gibbards eget hjemmebryggede ord, der denoterer en såvel reel som metaforisk distance mellem mennesker. Man kan dog på ingen måde tale om distancering i Death Cab for Cuties musik: Det er nærvær, der er på spil. Transatlanticism rammer plet!
Irving: I Hope You’re Feeling Better Now EP
Irvings fem aktive sangskrivere spiller flot med musklerne på denne yderst spændende ep, der starter med en episk popdrøm og slutter med et musikalsk samleje.
Maritime: Adios EP
Gamle medlemmer fra The Promise Ring og Dismemberment Plan skuffer med deres nye projekt, Maritimes EP-udgivelse Adios. Mere harmløs musik skal man lede længe efter.
Lefty’s Deceiver: Cheats
En samling sange, der formelt set er udmærkede, men reelt er et fantasiløst sammensurium af pseudo-intellektualitet og pop med løse melodier og temaer.
Laakso: I Miss You, I’m Pregnant
Med opløftende popsange, sørgelige ballader og en masse andet godt byder finsk/svenske Laakso på en debutplade, der er opsigtsvækkende varieret – og ret god samtidig.
Fonda: Catching Up to the Future
Amerikanske Fonda spiller en omgang britisk inspiret indiepop, der sagtens kunne være udkommet i 1994, men som alligevel virker i dag, og som vil kunne tiltale mange af Mews fans.
Mates of State: Team Boo
På den tredje fuldlængde lykkes det duoen Mates of State at fuldende det udtryk, som de påbegyndte for tre år siden – bestående af intet andet end orgel, trommer og tostemmig sang. Nogle gange skal der bare ikke mere til.
Belle and Sebastian: Dear Catastrophe Waitress
Belle and Sebastians sjette album er produceret af t.A.T.u.-produceren Trevor Horn. Det ændrer dog ikke ved, at Stuart Murdoch og co. er dygtige popsmede, som får lytteren til at nynne med på stort alt, hvad de laver.
Velour: Get in Room
Danske Velour debuterer med 10 tilbagelænede og vellydende popsange, der uden at gøre det store væsen af sig skaber en meget afslappende og behagelig stemning.