Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.

Den nye klub Teori & Praksis, arvtageren fra Klub Adorno pÃ¥ Lades Kælder, melder nu rent ud med et program, der i den grad matcher Adorno-tidens eksperimenter og excesser, som …

Der er klart elementer på dette debutalbum, der er værd at klappe i hænderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen på et halvlunkent niveau.

Spencer Krug gÃ¥r solo og erklærer samtidig sin uforbeholdne kærlighed til marimbaen. Første spadestik er denne ep’s enlige, 20 minutter lange nummer, der nærmest udelukkende er bÃ¥ret af marimbatoner og Krugs karakteristiske vokal.

Herzog, Seneca, Homer og Sartre er bare et udpluk af inspiratonskilderne på Konstantin Groppers andet album – en teksttung udgivelse om den lange vej til stoisk frihed. Men endnu vigtigere: en melodiøs, interessant og dejlig plade.

60-80 trommespor, elguitarer og elektriske remedier. Jo, The New Loud inviterer til energisk electropop, og med denne ep er de bestemt sendt videre til næste runde, men har stadig et stykke vej igen.

SÃ¥ er den her! Undertoners liste over de bedste plader fra 2009. Men inden følger et lille blik pÃ¥ Ã¥rets tendenser…

SÃ¥ er sidste omgang plader, vi oversÃ¥ i 2009, klar, og vi er dermed meget tæt pÃ¥ at offentliggøre vores Ã¥rsliste for 2009. I mellemtiden kan du opdage disse plader…

SÃ¥ er vi klar med anden del af plader, vi oversÃ¥ i 2009, som fungerer som nedtælling til Undertoners Ã¥rsliste 2009…

SÃ¥ starter vi optakten til Undertoners Ã¥rsliste 2009. Som sædvanlig kigger vi pÃ¥ nogle oversete plader fra Ã¥ret, der gik, der af den ene eller anden grund ikke blev anmeldt. Her er første del…

Med et overflødighedshorn af et line-up lukkede Klub Adornos virke i København med et brag. Den musikalske profil bliver heldigvis ført videre på Lades Kælder med mere mathrock, posthardcore etc., men der var nu noget specielt ved dette afdansningsbal.

Her lige inden jul, skal vi sgu have noget straight rock.
Ok, mÃ¥ske er den canadiske trio We Are Wolves normalt ikke sÃ¥ straight rockede pga. deres kraftige flirt med electro, …

Ét bandmedlem har ikke lært den svære kunst at kigge væk fra kameraet for at se cool ud.
En af Canadas fineste indierock-eksportvarer, Wolf Parade, ser ud til at blive klar …

PÃ¥ trods af enkelte fine indslag fremstÃ¥r Screaming Lights’ debutalbum som en for fersk og velproduceret udgave af den postpunkede indierock, som sÃ¥ mange andre bands har produceret med større held.

Jacob Faurholt har droppet Sweetie Pie Wilbur. Eller i hvert fald dele af dem og skabt et nyt band. Det hedder Why Write? Vind ep’en lige her…

Doseone og Jel teamer igen op i Themselves og leverer en overrumplende, innovativ cocktail af indierock, electronica, tunge, fremragende beats og speed-rap.

Do Make Say Think blander på overbevisende maner krautrocket motorik, udsvævende shoegazer og iskold, støjende synth i deres hypnotiserende postrock.

Eneste anke mod Daniel Johnstons nye album er i virkeligheden den måde, hvorpå det slutter. Nemlig med pladens dårligste sang. Resten af tiden er Is and Always Was både rørende og strålende.

Adam McCormack skal ikke kigge langt efter juleånden.
Roskilde Festivalen og Undertoner er ikke de eneste, der kører musikrelateret jule/adventskalender i december. Ovre hos Play/Rec offentliggører de en sang om dagen …

Nu er julemåneden jo startet, så nu er det vel ok at jule lidt mere end vores adventskonkurrence.
The Killers har nemlig lavet en julesang om at vÃ¥gne op ved siden …

Julian Casablancas er stadig hype, og det er synd, at en aften på Vega ender med at handle om at se giraffen i stedet for at lytte til musikken, der ikke var specielt god. Tjek hellere opvarmningsbandet [ingenting], der var tight og velspillende.

Marvins Revolts blanding af mathrock og indiepop har charmerende øjeblikke, men til tider virker det, som om gruppen forsøger at favne lidt for megen diversitet. For lidt triumftog og lidt for meget halvhjertet kræmmermarked.

Idlewild er god for en række fængende indierockskæringer, men på Post Electric Blues er det småt med øjeblikke, der er meget mere end dét. Musikken tjener sit formål, men særlig skelsættende bliver den aldrig.

Spencer Krug i sit måneudstyr.
Spencer Krug, der besøgte Danmark tidligere pÃ¥ Ã¥ret med Sunset Rubdown, virker som en rastløs herre. Han er næppe typen, der vader rundt derhjemme i joggingbukser …

The Strokes-stjernen Julian Casablancas leger med både pop, rock, synth, punk og blues, men det føles på én gang både overpakket og luftigt og flyder sammen til en uinteressant samling sange.