Tag - indierock

Eiko Ishibashis sjette solo-album, The Dream My Bones Dream, vækker dybe følelser frem - dem som man ikke vidste, man havde. Det er et album, der fortæller barndomshistorier om Eikos afdøde far, som hun ikke nåede at få fortalt, før han døde.

Hvor tight kan slasket ungdomsrock leveres? Rimelig hulens tight, demonstrerede amerikanske Car Seat Headrest, der med suveræne melodier og selvsikre pluk fra rockhistorien ikke lod vores boppende hoveder få et øjebliks fred.

Boygenius er et vaskeægte superband bestående af tre unge, vordende singer/songwriter-stjerner indenfor indie-rockens domæne. På trods af flere højdepunkter virker deres fælles EP dog underligt uforløst - som om helheden er mindre end dets komponenter.

Kurt Vile er vendt tilbage til sin velkendte landevejs-folk efter sidste års samarbejdsalbum med Courtney Barnett. På trods af fine takter på særligt pladens første halvdel, så ender Bottle It In med at efterlade indtrykket af en kunstner, der står lidt i stampe.

Arcade Fire var tilbage på dansk jord uden at have udgivet nyt materiale eller pillet videre ved setlisten siden sidste års Roskilde-koncert. Var det forudsigeligt? Måske. Var det kedeligt? Alt andet.

Snail Mails debutalbum er fyldt med mættede farver og længselsfulde sommerdrømme. En musikalsk dannelseshistorie, der veksler mellem sårbarhed, vrængende teenageattitude og de store følelser, som vi alle genkender.

Festivalens første rocknavn havde det svært i eftermiddagssolen og forsøgte at gejle publikum op. Det lykkedes ikke, og i stedet leverede forsangeren sarkastiske bemærkninger om publikum. Det fik sjovt nok heller ikke publikum i gang.

Courtney Barnett dykker på sit andet album dybere ned i et mørkere og mere ordknapt tekstunivers end tidligere, men australierens afslappede charme er intakt med både glimt i øjet og den ene medrivende melodi efter den anden.

The Vaccines seneste udspil, Combat Sports, er run-of-the-mill indierock. Hvor Fight Club-reglen er, at man ikke taler om Fight Club, må Combat Sports-reglen være, at man ikke behøver at lytte til Combat Sports.

Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.

boeger