Danske Alcoholic Faith Mission satser på 2010. Masser af god omtale, masser af turné-virksomhed og masser af succés, og det der hører til. Hør succesen, deltag i konkurrencen!
Alcoholic Faith Missions tredje udspil er et fremragende bud på tidssvarende, underspillet indierock, der nok trækker veksler på den næsten rustikke amerikanske indierockscene, men gør det på en både engagerende og selvstændig måde.
På opfølgeren til det fantastiske debutalbum har Eagle Seagull indsnævret lydbilledet en smule, men de lyder stadig som alt godt fra indiescenen og formår stadig at tryllebinde lytteren med genremæssige krumspring.
“Sledgehammer” stÃ¥r stadig for mig, som et af 80′ernes helt store hits. Det sjove er, at jeg dengang i 80′erne var ret glad for Peter Gabriel og Phil Collins uden …
Nerven i The Antlers’ musik løber mellem Peter Silbermans tilsyneladende forpinte hjerneceller. Ikke desto mindre vidnede bandets første koncert pÃ¥ dansk grund ogsÃ¥ om et sjældent stort musikalsk overskud.
SÃ¥dan en mandag morgen kunne man da godt have brug for at komme til en anden dimension, hva’? Vi har fundet et klip fra et tv-program fra en anden dimension, …
The Bravery har en lidt for nedadgÃ¥ende formkurve: en rigtig god debut, en hæderlig toer og nu en lidt middelmÃ¥dig treer. Hmm, her gik man og hÃ¥bede pÃ¥, at The Bravery gav New York noget nyt og friskt – men ak. Det forbliver desværre ved hÃ¥bet.
Mark Linkous, hovedmanden bag Sparklehorse, har taget sit eget liv, ifølge en officiel udmelding fra hans familie.
De altid overraskende og nytænkende Liars plejer at være garant for radikale ændringer i deres udtryk, når de udsender nyt, men på Sisterworld er den eneste overraskelse desværre, at de for første gang står i stampe.
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. Vi giver jer: Marts!
Danske Marshmallow Kisses and Candy Apples’ ep byder på enkelte gode elementer, men er desværre mest præget af en høj grad af uopfindsomhed og en vokal, der trækker det samlede indtryk ned.
The Kissaway Trail tager på deres andet album fat, hvor de slap: med store korarrangementer, monstrøs intrumentering og voluminøse popkompositioner. Den følelsesmæssige respons mangler ikke, men de frigør sig aldrig fra forbillederne.
På den varmeste Roskilde Festival i 33 år spillede The Soft Pack en sen koncert på Pavilion. Undertoner var så heldige at møde dem om eftermiddagen, inden de gav en blændende koncert.
Tidligere Amstrong- og Antenne-sangerinde Marie-Louise Munck har kreeret et album, der i høj grad hviler på den stærke vokal. Samlet set er det dog en for ensartet oplevelse.
Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.
DAB-kanal, oh DAB-kanal. Kom og tag mig. Lad rock blive min herre, og gør mig til en af dine. Jeg er dem, de andre ikke vil lege med, og de siger, jeg er kedelig. Kan det virkelig passe? (Ja…)
Der synes at tegne sig det mønster, at Sage Francis veksler mellem personlige albums og samfundskritiske. Personal Journals, ja titlen giver sig selv, og det sidste album, Human the Death …
Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.
Den nye klub Teori & Praksis, arvtageren fra Klub Adorno pÃ¥ Lades Kælder, melder nu rent ud med et program, der i den grad matcher Adorno-tidens eksperimenter og excesser, som …
Der er klart elementer på dette debutalbum, der er værd at klappe i hænderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen på et halvlunkent niveau.
Spencer Krug gÃ¥r solo og erklærer samtidig sin uforbeholdne kærlighed til marimbaen. Første spadestik er denne ep’s enlige, 20 minutter lange nummer, der nærmest udelukkende er bÃ¥ret af marimbatoner og Krugs karakteristiske vokal.
Herzog, Seneca, Homer og Sartre er bare et udpluk af inspiratonskilderne på Konstantin Groppers andet album – en teksttung udgivelse om den lange vej til stoisk frihed. Men endnu vigtigere: en melodiøs, interessant og dejlig plade.
60-80 trommespor, elguitarer og elektriske remedier. Jo, The New Loud inviterer til energisk electropop, og med denne ep er de bestemt sendt videre til næste runde, men har stadig et stykke vej igen.


