Et udspil, der byder på interessante melodier, men desværre ikke er hverken nytænkende eller banebrydende.
Tag - indierock
Copeland: Beneath Medicine Tree
Lidt for prætentiøse tekster og musik, der ikke for alvor byder på noget nyt, ændrer ikke ved, at Copeland har begået en fin sommerskive, der slet ikke er så melankolsk, som den gerne vil være, men til gengæld besidder den helt rigtige fornemmelse for den gode (pop)sang.
L’Spaerow: s.t.
Hvis du ser en grædende, oprørt, ung pige med en brun CD i hånden, så bare rolig. Det er bare mig – og L'Spaerow. Chicago-bandet bestående af Chris Broach, Kenneth Boksa og Adam Johnson har begået en noget nær forrygende debutplade, fyldt til randen med overraskelser. Hele vejen igennem.
Logh: The Raging Sun
Det amerikansk-lydende band fra Lund i Sverige har smidt deres anden plade på gaden, og The Raging Sun er fyldt med underspillede sange, der dog ikke helt kan finde ud af, hvilken retning de vil bevæge sig i.
Interpol: Turn On the Bright Lights
Ikke et eneste fejltrin. Ikke en eneste misser. Interpols debutplade er en aldeles blændende nyfortolkning af Joy Divisions weltschmerz, hvor New York-bandet maler et på én gang sortsynet og opløftende billede af deres samtid.
Idlewild: The Remote Part
Idlewilds tredje album er en fint afstemt blanding af guitarfræs og rørende ballader. R.E.M. har ikke levet forgæves, men det piller ikke ved det faktum, at The Remote Part er et smukt skridt i den rigtige retning for det skotske band.
Spy Island: Little Fires EP
Debutudspillet fra den Detroit-baserede indiegruppe Spy Island består af en række fængende og charmerende Tanzenlieder, der dog har en tendens til at drukne i en grød af rytmeguitar og lallede platheder.
Shout Out Louds: 100 Degrees EP
flr-flr-flr-flr - dette onomatopoietiske udtryk har til hensigt at illustrere den helt sagte lyd af sommerfugle, der hvirvler omkring hovedet på én. Det kunne man nemt forestille sig ske, når Shout Out Louds' 100 Degrees EP spilles, for musikken kalder i et kort skrig på sol og varme.
Broken Social Scene: You Forgot It in People
Broken Social Scene har åbnet en del øjne og ører rundt omkring. Det forstås med de mange flotte popmelodier i forholdsvis ny indpakning. Men samtidig lider You Forgot It in People under decideret dårlig lyd og består af lige dele kedsommelige øjeblikke og originale højdepunkter.
Figurines: Shake a Mountain
For fanden, hvor er jeg i godt humør! Og ikke bare fordi jeg sidder med et debutalbum fyldt med skæve og dejlige ørehængere, men også fordi bandet bag det, Figurines, må være et bevis på, at de unge kreative kræfter i Danmark måske endelig er begyndt at finde inspiration i den verden, der er uden for P3s og Fonas top 20-lister.
Cursive: The Ugly Organ
The Ugly Organ er en mærkelig plade, men ved nærmere eftersyn(/-lyt) giver den fuldt ud mening. Pladen står som en stærk kandidat til årets plade!
Victory at Sea: The Good Night
På Victory at Seas tredje album vil sanger/sangskriver Mona Elliott stadig gerne være P.J. Harvey, men nu vil hun også glimtvis være Tori Amos – originalerne er dog stadig de bedste.
Spoon: Kill the Moonlight
Spoon er ikke helt på toppen på album nr. fire, men de gode melodier og den legende tilgangsvinkel gør ikke desto mindre Kill the Moonlight til en udmærket investering.
Ms Led: Afternoon in Central Park
Et energisk og melodiøst udspil fra amerikanske Ms Led, der ikke genopfinder indierocken, men mindre kan også gøre det, når bandet så åbenlyst nyder at spille - og slipper mere end hæderligt fra det.
Up Up Down Down Left Right Left Right B A Start: and Nothing is #1
Intrikat og legende indierock med mathrockende rytmer. Her er et band, der ikke er bange for at udfordre sin lytter, og som ikke går på kompromis med egen sangskrivning.
Love as Laughter: Sea to Shining Sea
Skramlet lofi-rock fra den amerikanske vestkyst. Love as Laughter er på det meste af Sea to Shining Sea et indtagende bekendtskab, der ikke gør rockmusik sværere end højst nødvendigt.
Jeff Buckley: Live à l’Olympia
Nok beviser denne liveplade endnu en gang, hvor stærk en sanger Jeff Buckley var, men det er svært at undvige fornemmelsen af, at den vigtigste årsag til udgivelsen er ønsket om profit.