De festglade mennesker faldt måske ikke ligefrem i søvn, men Sleep Party People formåede alligevel at fremmane den helt rigtige meditative vellyd i deres elektroniske drømmeunivers.
Tag - indietronica
Ellen Allien: Dust
Ellen Allien, Berlins ukronede dansedronning, er på sit nye album i gang med at droppe de kontante beats og prioritere melodi højere. Det er der kommet en omgang jævnt rod ud af.
The Deer Tracks: Eggegrund EP
Eggegrund svæver på en nordlysende sværm af elektroniske dråber og storladne dybder. Kan man andet end at lade sig rive med?
Lali Puna: Our Inventions
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
Hør Manual og Ulrich Schnauss i samarbejde
Det er mindre end en uge siden, at vi her på Undertoner anmeldte Drowned in Light, det spritnye album fra Jonas Munk alias Manual. Men allerede nu kan vi præsentere nyt fra Munk. Eller rettere sagt er det på en måde gammelt nyt. For næsten tre år siden nævnte vi her på sitet nemlig i forbifarten, at Manual var i gang med at arbejde på et album sammen med Ulrich Schnauss. Ja, vi hævdede endda, at den var ved at være færdig. Dér tog vi den redaktionelle mund så meget for fuld, at vi har haft alvorlige kæbesmerter siden da. Fra juni 2007 og fremad har der nemlig været mere end stille om samarbejdspladen. Men nu er tavsheden brudt, og resultatet er klar til at blive præsenteret. Albummet, der vist ikke rigtig hedder noget, ud over at det bærer dets skaberes navne, udkommer via selskabet Pedigree Cuts – og nej, du kan ikke købe det. Det skulle da lige være, hvis du har en dokumentarfilm eller et andet medieprodukt, du gerne vil have noget musik til. Pedigree Cuts henvender sig nemlig udelukkende til kunder i det, selskabet kalder “the Production Music sector”. Og det er med ganske pæn sandsynlighed ikke en sektor, du eller særlig mange andre Undertoner-læsere hører til i. Helt og aldeles snydt skal vi almindelige dødelige dog ikke føle os. På Pedigree Cuts’ blog kan man nemlig høre tre numre fra albummet – og i tilgift se, at hele to af numrene hedder “In Odense You Can Walk Anywhere”.
The Notwist, 16.04.10, Lille Vega, København
The Notwist har ikke udgivet noget nævneværdigt, siden de i 2008 gav koncert på Roskilde Festival. Det gav genlyd i sætlisten, der ikke var synderlig original, men var hurtigt glemt, når tyskerne demonstrerede deres overlegne flair for elektronik.
Matthew Herbert: One One
Smager af forår, af lettelse, af lige dele trøst og opdagelsesrejsende på eventyr. Som hvis Arto Lindsay skrev sommerkåde kærestebreve til Panda Bear.
Toro Y Moi: Causers of This
Elektronisk udspil fra den talentfulde Toro Y Moi. Han har uden tvivl lommen fuld af hits, men albumformatet er stadig en stor mundfuld.
Ellie Goulding: Lights
Ellie Goulding smider med lige dele uskyldig naivitet og ben i næsen et indiepoppet debutalbum på gaden, som det er svært ikke at lade sig rive med af.
Bomb the Bass: Back to Light
Back to Light indeholder velpoleret, kedelig housepop fra en af den elektroniske musiks pionerer, Bomb the Bass aka Tim Simenon.
The Ruby Suns: Fight Softly
The Ruby Suns' seneste skive burde have et kæmpe advarselsskilt på coveret, for så lækker og ørehænger-agtig indiepop kan næsten kun betragtes som psykologisk krigsførelse.
Manual drukner i lys på april-album
Der er efterhånden gået tæt på fem år, siden Jonas Munk alias Manual udsendte albummet Azure Vista. Siden da har han udsendt to ambientplader (herunder den strålende Bajamar), udgivet en opsamlingsplade, syret ud i bandet Causa Sui og produceret for andre (f.eks. de unge shoegazer-himmelstormere Dorias Baracca) – men en tilbagevenden til det karakteristiske drømmepoppede electronica-udtryk på Azure Vista og hans tidligere soloplader har ladet vente på sig. I hvert fald indtil nu. 19. april er ventetiden nemlig ovre. Her udkommer albummet Drowned in Light, der er Munks første på det engelske selskab Make Mine Music, der også rummer fine navne som Piano Magic og Library Tapes. Tracklisten afslører, at der er en del flere numre end på de foregående Manual-plader – og nedenfor kan du høre et af numrene fra den nye plade. 1. Warm Circuits 2. Afterimages 3. Biarritz 4. Phainomenon 5. Drowned in Light 6. Empty Inside 7. Pulsations 8. Morning Glass 1982 9. Slow 10. Blood Run 11. Sabishisa 12. Issa
Efterklang: Magic Chairs
Efterklang har bøjet deres virkemidler således, at de mere end nogensinde før lyder som et typisk populært indieband. Heldigvis gør de det så godt, at Magic Chairs alligevel er en fin plade.
Ecovillage: Phoenix Asteroid
Ecovillages perlende, psykedeliske pop med masser af nutidige hippie-vibrationer fænger ikke helt.
Jesu: Infinity
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
Aerosol: Airborne
På sit andet fuldlængdealbum under navnet Aerosol har Rasmus Elm Rasmussen skruet lidt op for det hele: melodierne, kompleksiteten og følelserne. Det er der kommet en udmærket, følsom electronicaplade ud af.
Polarforsker: Synesthesia EP
Polarforsker har på sin tredje ep skruet ned for den elektroniske knitren og har tilført sine numre struktur i form af simple guitarfigurer. Desværre er det ikke altid, at Polarforsker formår at fremhæve det indtagende i numrenes monotoni.
Beneva vs. Clark Nova: Dramadadatic
På imponerende vis klikker og glitcher Beneva vs. Clark Nova sig gennem den ganske gennemarbejdede Dramadadatic.
Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades
Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.
Valutan: Bright Lights Big City EP
Inde i byen, altså inde i city, skinner forretningsfacaderne og finansfolkenes hovedkvarterer så skarpt, at man er nødt til at bære den kølige distances solbriller for at klare sig. Det har svenske Valutan lavet en skrabet electropop-ep om.