Tag - indietronica

Plader

Dub Tractor: Sorry

På sit sjette album tager Dub Tractor endnu et skridt i retning af at droppe electronicaen til fordel for dreampop. Det sker dog ikke 100 pct., hvilket lidt knækker albummet midt over.

Nyheder

Nyt Dub Tractor-album til november

Det er efterhånden tre et halvt år siden, at danske Anders Remmer senest udgav et album under sit Dub Tractor-pseudonym. Siden Hideout har han dog ikke gemt sig. Det er blevet til en System-ep, et fuldlængdealbum med People Press Play og en plads som trommeslager hos Solveig Sandnes og Lone Hørslev i projektet Er de sjældne. Netop trommeslager var Remmer i hedengangne How Do I – en tjans, som han nu trækker tråde tilbage til på sit kommende Dub Tractor-album. I en mail til Undertoner fortæller Anders Remmer, at pladen udkommer i starten af november. »Musikalsk har jeg nok bevæget mig tættere på mere traditionelle sange med vers og omkvæd og den slags. Jeg oplever det lidt, som om jeg har været helt tilbage til How Do I og taget tråden op fra nogle af de numre, jeg skrev den gang, men måske er det bare indbildning. Ren electronica er det i hvert tilfælde ikke mere.« Albummet udkommer, ligesom de to foregående Dub Tractor-plader, på City Centre Offices, og folkene hos pladeselskabet var de absolut første, der fik lov at høre musikken. »Pladen er lavet i total isolation. Jeg har sat mig som opgave denne gang at gennemløbe hele processen uden input fra andre. Måske fordi så mange af mine tidligere plader har været lavet som kollektive processer,« forklarer Remmer i sin mail. Mens albummet endnu ikke har fået et navn, ligger det fast, at der kommer til at være ni numre på det, og at Anders Remmer selv synger på dem alle.

Nyheder

Múm laver karaoke-album

Ah, ok, måske er det ikke decideret et karaoke-album det indadvendte islandske orkester Múm udsender 22. september på deres eget selskab Euphono Records, men det kommer i hvert fald til at hedde Sing Along to Songs You Don’t Know. Og det er en frisk opfordring, som gør, at jeg straks er gået i gang med at synge med på alle mulige sange, jeg ikke kender, til stor misfornøjelse for mine omgivelser. Der er alligevel mange andre, der gør det til koncerter, hvor de tror, de kender sangene. Nå, men det nye album skulle være mere nedtonet og sørgeligt som følge af Islands politiske situation og krise. Så man kommer nok til at synge med en klump i halsen. Her er titlerne på sangene, så man allerede nu kan begynde at øve sig (læg i øvrigt mærke til deres cover af “Lotte, hvor er du henne?”): 1. If I Were A Fish 2. Sing Along 3. Prophecies And Reversed Memories 4. A River Don’t Stop To Breathe 5. The Smell Of Today Is Sweet Like Breastmilk In The Wind 6. Show Me 7. Húllabbalabbalúú 8. Blow Your Nose 9. Kay-ray-kú-kú-kö-kex 10. The Last Shapes Of Never 11. Illuminated 12. Ladies Of The New Century

Plader

Altmodisch: s.t. EP

lovende adj. som giver gode grunde til at vente sig noget godt jævn adj. som ikke udmærker sig el. afviger særlig meget fra gennemsnittet

Interview

Canon Blue – jagten på en personlig stemme

Selv om Daniel James har udgivet et fuldlængdealbum, arbejdet sammen med Grizzly Bear og turneret i Europa, leder han stadig efter sit eget udtryk. En eftersøgning, der tager afsæt i Händel, musicalfilm fra 60'erne og glæden ved det uforklarlige.

Plader

Electric President: Sleep Well

Det lyder som noget, man indspiller i et rum inde bag soveværelset, og det er det faktisk også. Sovekammerpop kan man næppe kalde den amerikanske duos andet album, men der er noget drømmende over deres musik, som uden tvivl er et godt bud på en indietronica-plade. Men alligevel er det ikke helt godt nok

Plader

Khale: Sleepworks

Amerikanske Khales debutalbum er noget så paradoksalt som en fin plade, der ikke rigtig kan tåle at blive nærlyttet. Hver for sig er de lavmælte numre ikke noget særligt, men som samlet helhed er Sleepworks en sonisk parallel til støvregn på en sommerdag: mild, venlig og forfriskende på en sært døsig måde.

Interview

The Notwist – umiddelbarhed i slowmotion

I 2002 blev den tyske trio bannerførere for den fremspirende indietronica-genre. Og så gik der ellers hele seks år, før The Notwist igen lod høre fra sig. Det kunne ikke gå stærkere, fortæller Martin Gretschmann om bandets langsommelige arbejdsproces.

Plader

The Octopus Project: Hello, Avalanche

På denne glædelige (og næsten helt instrumentale) kakofoni af theremin, støjrock, electronica og indiepop lykkes det langt hen ad vejen for The Octopus Project at få smilet til at krænge sig frem på lytterens ansigt. Det er et stærkt sammenhængende albums, og der kan både danses, siddes og ligges.

Plader

Canon Blue: Colonies

Egotripper eller kosmisk kammerpop? Det nyeste skud på stammen fra Rumraket, Canon Blue, kan i hvert fald spille på en masse instrumenter og sætte det hele sammen til en drømmende elektronisk symfoni, der holder sine forbilleder i hævd.

Plader

Manual: Lost Days, Open Skies and Streaming Tides

Jonas Munk samler op på diverse sjældenheder og hidtil uudgivne sager, og selv om visse af de 20 numre med fordel kunne være forblevet i arkivet, er Lost Days... bestemt værd at nærstudere. Ikke mindst fans af Munks ambientkompositioner kan finde guld på opsamlingen.

Plader

Montag: Going Places

Tag en tur på loftet, og find din gamle Commodore 64 frem. Ryst den lidt, og tilsæt lyden af langhåret hippie, atmosfæriske klangflader og akustisk guitar. Giv så det hele knap 40 minutter ved 220ºC, og så skulle du gerne stå tilbage med noget, der smager lidt af Montags Going Places.

Plader

Good Luck Casper: On a Monday

Danske Casper Bach Hegstrups debutplade er et sympatisk bekendtskab. Så sympatisk, at man virkelig gerne vil synes, at pladen også er god. Men Bach Hegstrups indietronica er stadig kun lovende – og lidt for ofte hæmmet af halvhjertet sangskrivning.

Plader

Misha: Teardrop Sweetheart

Med Teardrop Sweetheart har den asiatisk-amerikanske duo Misha skabt et hæderligt bud på et popalbum anno 2007. Ud fra indstillingen "anything goes" byder albummet på alt fra støvede 80'er-synths, moderne elektronik(a), og så lugter det hele lidt af John Lennon.

Plader

People Press Play: s.t.

Jesper Skaaning, Anders Remmer og Thomas Knak har bevæget sig tættere på at lave konventionelle popsange – og det klæder dem! Det samme gælder indlemmelsen af sangerinden Sara Savery. Debuten ryger lige ned i indietronica-kategorien, men det ville have været fint med mindre -tronica og mere indiepop.

Plader

Dntel: Dumb Luck

Det har taget Dntel seks år og en musikalsk omvej som halvdelen af succesfulde Postal Service at få færdiggjort efterfølgeren til Life Is Full of Possibilities. Derfor er det også med store forventninger, at hans seneste album lægges i afspilleren. Forventninger, der ikke indfries.

Plader

The Go Find: The Stars on the Wall

Soloprojektet The Go Find er på album nr. to vokset til at blive en kvartet. Dette har dog desværre ikke været med til at skabe et mere spændende album. Selvom The Stars on the Wall er proppet med gode melodier, leveres de i en lidt kedelig indpakning.

Plader

Kama Aina: Club Kama Aina

Japanske Takuji Aoyagi er taget på rundtur til øer som Cuba og Bali for at lave sit femte album. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at de bedste numre er dem, han har skrevet hjemme i Tokyo. Pladen er meget varieret – og det er numrenes kvalitet også.

Plader

Uzi & Ari: It’s Freezing Out

Til dig, der altid har opfattet klynkerock som et plus-ord. Og til dig, der går og længes efter et soundtrack til efterårets tusmørke. Og til dig, der går og dagdrømmer om en musikalsk hybrid mellem Postal Service og Radiohead: Du skal gå ned og købe det nye album med Uzi & Ari.