Tag - indietronica

Plader

Sirka Ragnar: I Am, You Are, He/She/It Is

Den norske indietronica-duo Sirka Ragnars debut-ep er en lille perle, der nærmest insisterer på at blive spillet igen og igen. På bare 17 minutter gør Sirka Ragnar landsmændene Röyksopp og Kings of Convenience rangen stridig som Norges bedste duo.

Plader

One Second Bridge: s.t.

Argentinsk-mexicanske One Second Bridge blander blid, undseelig elektronik med tågede shoegazer-guitarer. Og ja, det lyder som et koncept, man har hørt før. Desværre skiller One Second Bridges debutalbum sig ikke rigtig ud fra alle de andre, der har fulgt samme opskrift.

Plader

Thom Yorke: The Eraser

Radioheads kreative mastermind, Thom Yorke, har på imponerende vis fået tid til at skabe The Eraser, imens Radiohead lever i bedste velgående. Resultatet er en rigtig vellykket og underspillet plade, der mestendeles vinder på sin intime atmosfære og afdæmpet elektroniske udfoldelser.

Plader

Syntaks: Awakes

Med sin solodebut leverer Limp- og Causa Sui-trommeslageren Jakob Skøtt et virkelig velfungerende og omhyggeligt gennemarbejdet værk, der trækker tråde til electronica a la Ulrich Schnauss og dreampop som hos Cocteau Twins.

Plader

The Matinée Orchestra: s.t.

Natur og kultur mødes igen i en blanding af skovlyde, elektronik og japanske børn. The Matinée Orchestra viser, hvordan man fletter stemning, originalitet og afslappende musik uden at gå på kompromis.

Plader

Most Valuable Players: You in Honey

Den svenske gruppe Most Valuable Players spiller på deres debutplade en stilsikker indietronica med en gennemgående kølig melankolsk stemning. Selv om pladen er lytteværdig, er den dog for anonym til rigtigt at gøre en forskel.

Plader

Ms. John Soda: Notes and the Like

Håndværket er i top på Ms. John Sodas andet album, og derfor går man ikke fejl i byen, hvis en del af månedens budget bruges på Notes and the Like. Omvendt tilføjer pladen intet nyt til genren som sådan, så hvis man ikke værdsætter indietronica, bør man nok købe noget andet.

Plader

Guitar: Tokyo

Godt nok har jeg aldrig hørt så mange japanske strengeinstrumenter i electronica før - men det ikke videre vellykkede forsøg på at få ny inspiration ind i indietronicaen er et lysende bevis på genrens krise anno 2006.

Plader

Dub Tractor: Hideout

Endnu en gang forfiner Anders Remmer sin blanding af vuggende electronica og afdæmpet, kortfattet indiepop. Det medfører ingen landvindinger, men er virkelig veludført, organisk og rart.

Plader

13 & God: s.t.

Tysk indietronica møder amerikansk indie-hiphop. En både sær og underfundig kombination, men også en genremæssig hybrid, der fornemt forener nogle i forvejen sammensatte stilarter til en lille perle af kreativitet og programmeringer.

Interview

Khonnor – Stengade-koncerten er den hårdeste oplevelse i mit liv

Den 18-årige indietronica-darling Khonnor er med debutpladen Handwriting lynhurtigt steget til musikverdenens tinder. Måske er det på nogle punkter gået lidt for hurtigt, fortæller han til Undertoner, og forklarer om besværet med pludselig at skulle leve op til folks forventninger. "Folk vil ikke høre noget nyt. De vil høre Handwriting."

Plader

Manual: Azure Vista

Jonas Munks musik er så kompromisløst storladen, at den er helt udansk. Og netop fordi den ikke kender nogen grænser, er Azure Vista så storslået, at den må være et indlysende bud på årets bedste danske plade.

Plader

n.Lannon: Chemical Friends

Californiske Nyles Lannon har skrevet en rar lille samling folksange, men melodierne mangler lige det sidste for at skille sig ud. I stedet lever Chemical Friends mest på stemningsbilleder, og der er grænser for, hvor interessant støvregn og dis er.

Plader

Hood: Outside Closer

Outside Closer er en stærk opfølger til den knap fire år gamle Cold House. De sarte semi-elektroniske melodier smyger sig under huden på lytteren, og der er ingen dato for holdbarheden.

Plader

Khonnor: Handwriting

Khonnor er blot 18 år. På sit debutalbum lyder han af meget mere med sin helt egen blanding af guitar og statisk støj. Det virker vældigt interessant og spændende, men til tider er musikken mere form end indhold.

Plader

Efterklang: Tripper

Endelig, fristes man næsten til at sige. Endelig en dansk udgivelse, der for alvor sætter sig fast på nervebanerne og gør et usletteligt indtryk. Det er ganske enkelt fremragende og en stærk kandidat til årets danske plade.