Tag - instrumental

Singlr

Videopremiere: Drop – Ghost-Mode

Casper Munns spiller i en del rockbands i den danske undergrund – i dag er han klar til at annoncere sit andet soloalbum under navnet Drop. Førstesinglen er en eksperimenterende instrumentalsang, der ligesom sin musikvideo byder på isolationstematikker i et farverigt univers.

Plader

A Perfect Circle: Eat The Elephant

Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.

Plader

Svin: Missionær

Missionær er Svin i bogstaveligste forstand søgt nordpå i jagten på lyden til dette album. Dette har resulteret i en freejazz plade, der er baseret på en kold og mekanisk stemning.

Plader

Lymland: Rymdar

Den svenske duo Lymland fastholder en organisk lyd på deres anden instrumentalplade, der på ingen måde udfordrer dig som lytter, men til gengæld fordrer nostalgi, harmoni og din tabte naivitet fra barndommen.

Plader

OOIOO: Gamel

OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.

Plader

Papir: IIII

Seneste udspil fra Papir er en imponerende tour de force i instrumental space- og krautrock. Meditativ og hypnotisk, medrivende og berusende; på IIII har musikken ingen grænser.

Plader

Psicomagia: s.t. EP

Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!

Plader

Peder: Ghost of a Smile

Radiovært, satiriker, fotograf, selvlært skuespiller, hiphopper, triphopper og nu også fuldblods-singer/songwriter. Peder er ude med sit tredje soloalbum, hvorpå han udbygger perlerækken af talenter med en hel plade dedikeret til solosang. Kan stemmen bære i de dystre og melankolske produktioner?

Plader

Directorsound: I Hunt Alone

Nicholas Palmer fører på nyt udspil tilhøreren godt og grundigt rundt i folkemusiktraditionen, men gaber for højt, rammer for overfladisk og efterlader det flotte coverart som det mest mindelsesværdige.

Plader

Mogwai: Les Revenants

Mogwais andet forsøg på et soundtrack er noget mere vellykket end det første, og dette har resultatet i en plade, der både excellerer som baggrundsmusik til en ensom fredag aften, men samtidig også er interessant og detaljeret nok til faktisk at være værd for alvor at dykke ned i.

Plader

Cyclopean: s.t. EP

Cyclopean består af fire erfarne herrer, hvilket skinner klart igennem på kvartettens debut-ep, der både fremstår eksperimenterende og kompleks, samtidig med at den i den grad vækker lytterens interesse.

Plader

Andrew Bird: Hands of Glory

Den alvorstunge og dybtfølte stemning, der er karakteristisk for Andrew Bird, præger også hans andet 2012-album. Derudover har country også fået en dominerende plads på pladen, hvilket giver lyden en gladere, mere frimodig stemning end vanligt. Men desværre går pladen lidt i ét med tapetet