Tag - Jacob Faurholt

Det seneste udspil fra Faurholts krystalskibe, Holly, bevæger sig væk fra eksperimenterne og de kringlede albumsammenhænge i et strømlinet og monotont album, som også markerer hjemkomsten til Danmark, hvor han selv har indspillet albummet.

Efter en musikalsk afstikker med projektet Crystal Shipsss er danske Jacob Faurholt tilbage under eget navn med et overbevisende album fyldt med lo-fi-collager og knuste hjerter.

I Will See No Moon No Sky er et kontrastfuld album. Det rummer både en kompromisløs tomhed og en larmende grimhed, og Crystal Shipsss følelsesmæssige rutsjetur er bestemt ikke for sarte sjæle.

På sit seneste udspil kombinerer Jacob Faurholt nogle noget ærgerlige tekster med et mestendels rocket og singer/songwriter-præget lo-fi-udtryk. Corners efterlader en lidt flad fornemmelse, men også en lyst til at søge videre.

Jacob Faurholt lyder på sit andet fuldlængdealbum under Crystal Shipsss-aliasset som det samarbejde mellem den maniodepressive Daniel Johnston og Sonic Youth, der desværre aldrig blev til noget grundet Johnstons sygdom. Det er depressivt, støjende og utrolig ærligt.

Crystal Shipsss spiller og synger både skrøbeligt og inciterende eminent på debutalbummet Yay, der er drevent og lo-fi psychpop, når det er allerbedst.

Man må lede forgæves efter de musikalske kvaliteter på Utyske, som mest alt lyder som resultatet af en tilfældigt eftermiddag i hjemmestudiet. Et uværdigt udspil fra de to eks-medlemmer af Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.

Sidste år lancerede Jacob Faurholt sit nye projekt, Why Write?, der erstatter hans gamle band Sweetie Pie Wilbur, som lukkede ned for deres aktiviteter i 2006. Sammen havde de udgivet en del ep’er og sluttede af med fuldlængden Queen of Hope. Hvis man godt kunne lide den plade, så kan det anbefales at downloade en ny ep, Saint Wilbur, Faurholt har uploadet på sin side. Den består nemlig langt hen ad vejen af alternative versioner af sangene fra pladen samt sange, der ikke nåede med, men er blevet spillet flittigt til koncerter med bandet. Man kan downloade ep’en og Queen of Hope i hele juni, så der er en gratis chance for nye toner til sommerens lydspor.

Den århusianske singer/songwriter Jacob Faurholt har startet et nyt projekt op. Det hedder Why Write? og til trods for det lidt opgivende bandnavn, så har de faktisk skrevet nogle sange. Hele fem endda. Og ikke nok med det. De er også blevet indspillet og udkommer på en ep. En ep, der endda er mixet af Kramer, der bl.a. har arbejdet sammen med Daniel Johnston, Galaxie 500 og danske Kloster. Albummet er planlagt til at blive udgivet i Canada, USA og Frankrig, men der er endnu ingen aftale om en dansk udgivelse. Men mon ikke det kommer, for det er da bestemt nogle charmerende lo-fi indierocksange, Why Write? har fået skruet sammen. Døm selv på sangen her: Burning Holes

Modig, nøgen og enkel i sit udtryk. Jacob Faurholt skærer helt ind til sit musikalske nøgleben og giver et bud på, hvordan man kan udgive musik uden alt for megen hurlumhej. Det er til tider smukt og dragende, men desværre også hørt en del gange før.

Lyden på Jacob Faurholts nye plade sender nogle ganske andre signaler end titlen, Hurrah Hurrah. Der ligger dystopiske visioner og en dyb sørgmodighed i denne lofi-folk, som ikke umiddelbart opfordrer til glædesudråb. Heldigvis kan man så glæde sig over pladens ret høje kvalitet, som kun trækkes ned af manglende vildskab.

Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilburs officielle debutplade er en samling fine lofi-banaliteter krydret med legesyge tiltag. Det er stille og sødt og ikke uden evne. Men desværre formår de små eksperimenter ikke at forhindre albummet i at gå i stå flere steder.

Denne nye ep fra den produktive danske singer/songwriter vil glæde den lille trofaste fanskare, Jacob Faurholt har fået samlet. For andre er det svært at se det uundværlige i denne udgivelse.