Er man i humør til en vaskeÌgte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst gür op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver.
Udstillingen, der …
Jens Blendstrup er jaloux pü digtere, der kan skrive en tekst pü mellem to og 20 sekunder, og hüber pü, at Claus Høxbroe fremover vover pelsen, udstanser den med skruenøgler og tager den pü.
Leth, Simpson og Toksvig har igen sat sig ned for at slü en sludder af. Og jo, der bliver vendt flere spÌndende emner, og ja, der bliver stadig spillet melankolsk hyggejazz i baggrunden. Men alt i alt kører de i en efterhünden lettere slidt rille.
Manual har i ĂĽr udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, sĂĽ burde du nok lĂŚse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem ĂĽrene.
Huset i MagstrĂŚde fejrer 40-ĂĽrs-jubilĂŚum i weekenden den 16.-18. april med en fest, der varer intet mindre end 40 timer og fylder alle husets scener.
Oh No Ono da de varmede …
To timers jazzet progrock er absolut ikke hverdag pü et københavnsk spillested. Men norske Jaga Jazzist leverede med saft og kraft netop dette pü en regnvüd torsdag aften.
Portico Quartet leverer pĂĽ Isla velkomponeret og stemningsmĂŚttet loungejazz. Der blandes bĂĽde eksotiske ingredienser og krautrock i gryden, sĂĽ electronica- og rockfolket kan godt springe pĂĽ her.
Der bliver tÌnkt og tøvet en smule for meget pü Supersilents niende udspil, 9. Uforløst er pladen, og uforløst sidder man tilbage, for kropsligheden er desvÌrre lagt pü hylden til fordel for alt for lange, ubrudte lydflader.
Nej, det er ikke finnerne med eyeliner og popgoth-attituder. Det er japansk/afrikansk-inspireret postrock med en erfaren amerikaner bag trommerne.
Det er en synd og skam, men Os Mutantes lever pĂĽ ingen mĂĽde op til fordums psykedeliske storhed. En trist og kedelig affĂŚre.
GĂĽr du til digtoplĂŚsning og finder glĂŚde ved sproglig finurlighed? Sidder du og hĂŚnger pĂĽ den lokale bevĂŚrtning hver eftermiddag? SĂĽ er du lige Bodega Boysâ mĂĽlgruppe. Er du derimod bare glad for musik, bør du finde nogle andre helte.
Tom Waits trakterer med liveperler fra sin “Glitter and Doom”-tour. Det er blevet til et velfungerende dobbeltalbum, der bĂĽde byder pĂĽ sørøverløjer, fĂŚngende ballader og veloplagt komik.
UK-rapperen Speech Debelle tager dig ind i sine inderste hjertekamre. Der er meget at se og høre, og i lÌngden bliver det for navlebeskuende. Et lydtapet af indiepop, indierock, soul og jazz redder dog meget.
Alec Ounsworth har brugt sin fritid pĂĽ at flirte med New Orleans’ jazzede miljø. Det er en udflugt, der har resulteret i et album, som skøjter lige sĂĽ let hen over hukommelsens vande, som en sten slĂĽr smut.
De seneste ĂĽr har det ulmet i den danske undergrund, og mange kunstnere er begyndt at tage jazzede virkemidler i brug. Badun har gjort det lĂŚnge, og med Last Night Sleep tester de grĂŚnserne for, hvor forrykt deres stenede, elektroniske jazzmusik kan blive.
Med Apocalyse Sets In er vi ovre i noget, der minder om et fragmenteret mix, en semisvĂŚr hybrid mellem PJ Harveys vokal, to arme og ti fingre fra Tori Amos’ torso blandet med de bevidste slĂĽfejl fra Chan Marshalls hĂŚnder.
Denne engagerede flok udgør det besynderlige Singvogel.
SĂĽ er der snart tid til skumle sange og finurlig dansk lyrik.
Den ĂĽrhusianske gruppe Singvogel har nemlig vĂŚret gravet ned under Gellerups beton med …
Wilkommen, bienvenue i Cafe Central 1902 â chez Sonja Richter. Sonja Richter har begĂĽet en sikker, sej og søgende debut, der bør lyttes til med lukkede øjne og pivĂĽbent sind.
Ny og gammel musik mødes pü Joe Henrys støvede Blood from Stars, der afsøger americana, blues og jazz.
Den engelske duo Icarus har ladet seneste album remixe, og resultatet er faktisk en del bedre end originalen, der druknede i indadvendthed og navlepilleri.
Hvis du er glad for jazz, men ogsĂĽ godt kan lide ukuleler, er der gode odds for, at du vil synes om Zee Avis debutplade. Selvom hendes udtryk ikke er dybt originalt, er det i dĂŠn grad personligt.
TV on the Radio gjorde sit bedste for at trĂŚnge igennem dĂĽrlig lyd pĂĽ Store Vega, men det kunne ikke undgĂĽ at pĂĽvirke koncertoplevelsen.
General Elektriks er et fransk-californisk enmandsprojekt, der satser hele butikken pĂĽ tung og rusten electro-funk. DesvĂŚrre er det svĂŚrt at komme ud pĂĽ dansegulvet med de tunge kaloriebombebeats.

