Nej, det er ikke finnerne med eyeliner og popgoth-attituder. Det er japansk/afrikansk-inspireret postrock med en erfaren amerikaner bag trommerne.

Det er en synd og skam, men Os Mutantes lever på ingen måde op til fordums psykedeliske storhed. En trist og kedelig affære.

Går du til digtoplæsning og finder glæde ved sproglig finurlighed? Sidder du og hænger på den lokale beværtning hver eftermiddag? Så er du lige Bodega Boys’ målgruppe. Er du derimod bare glad for musik, bør du finde nogle andre helte.

Tom Waits trakterer med liveperler fra sin “Glitter and Doom”-tour. Det er blevet til et velfungerende dobbeltalbum, der bÃ¥de byder pÃ¥ sørøverløjer, fængende ballader og veloplagt komik.

UK-rapperen Speech Debelle tager dig ind i sine inderste hjertekamre. Der er meget at se og høre, og i længden bliver det for navlebeskuende. Et lydtapet af indiepop, indierock, soul og jazz redder dog meget.

Alec Ounsworth har brugt sin fritid pÃ¥ at flirte med New Orleans’ jazzede miljø. Det er en udflugt, der har resulteret i et album, som skøjter lige sÃ¥ let hen over hukommelsens vande, som en sten slÃ¥r smut.

De seneste år har det ulmet i den danske undergrund, og mange kunstnere er begyndt at tage jazzede virkemidler i brug. Badun har gjort det længe, og med Last Night Sleep tester de grænserne for, hvor forrykt deres stenede, elektroniske jazzmusik kan blive.

Med Apocalyse Sets In er vi ovre i noget, der minder om et fragmenteret mix, en semisvær hybrid mellem PJ Harveys vokal, to arme og ti fingre fra Tori Amos’ torso blandet med de bevidste slÃ¥fejl fra Chan Marshalls hænder.

Denne engagerede flok udgør det besynderlige Singvogel.
SÃ¥ er der snart tid til skumle sange og finurlig dansk lyrik.
Den Ã¥rhusianske gruppe Singvogel har nemlig været gravet ned under Gellerups beton med …

Wilkommen, bienvenue i Cafe Central 1902 – chez Sonja Richter. Sonja Richter har begået en sikker, sej og søgende debut, der bør lyttes til med lukkede øjne og pivåbent sind.

Ny og gammel musik mødes på Joe Henrys støvede Blood from Stars, der afsøger americana, blues og jazz.

Den engelske duo Icarus har ladet seneste album remixe, og resultatet er faktisk en del bedre end originalen, der druknede i indadvendthed og navlepilleri.

Hvis du er glad for jazz, men også godt kan lide ukuleler, er der gode odds for, at du vil synes om Zee Avis debutplade. Selvom hendes udtryk ikke er dybt originalt, er det i dén grad personligt.

TV on the Radio gjorde sit bedste for at trænge igennem dårlig lyd på Store Vega, men det kunne ikke undgå at påvirke koncertoplevelsen.

General Elektriks er et fransk-californisk enmandsprojekt, der satser hele butikken på tung og rusten electro-funk. Desværre er det svært at komme ud på dansegulvet med de tunge kaloriebombebeats.

Lørdag på Roskilde bliver en lang og sej affære. Den starter tidligt og slutter sent, men hvis alt går vel – og du følger denne plan – bliver dine natdrømme psykedelisk søde.

Tortoise er tilbage efter den længste pause i bandets historie, og de er tilbage med manér. En gigantisk rodebunke af melodier og indspilningstilgange resulterer i et værk, hvor man virkelig skal spidse ører for at få det hele med.

Sydstaterne i 50’ernes USA; en gruppe mænd med guitarer, en kvinde med rød læbestift og krøller, alle med cowboystøvler og -hatte, der nikker let i takt til kvindens sang. At country heldigvis kan være meget andet og mere end dette, beviser Lay Low.

På St. Vincents andet album blandes inspirationer fra klassisk musik i et unikt og indviklet univers, hvor det sødmefyldte og fine kombineres med det rå og orkestrale, og St. Vincent viser, at der gemmer sig en frustration bag det sarte ydre.

Den århusianske trio har sneget sig ind i nattemørket, og derindefra pulserer en organisk, basfokuseret blanding af fusionsjazz og electronica, der gør Tandoori Tentacle til en god og stemningsmættet ep.

Det sydafrikanske band BLK JKS udsendte tidligere på året en kompleks lille ep, Mystery, hvor progrock blev udsat for diverse studietricks. Nu er bandet klar med deres fuldlængde-album.
Det er indspillet …

Mulatu Astatke & the Heliocentrics er så omklamrende funky, at det næsten er for meget for en melodielskende nordbo. Det sværmer med beats og brudstykker af noget virkelig godt, men det bliver aldrig helt fængende nok.

I en tid, hvor alt gerne skal kategoriseres som lyd og litteratur-symbioser, er det befriende, at flosklerne udvandes med dette kunstneriske pletskud i spændingsfeltet mellem at være ung og gammel, musikalsk og litterær. Hov, nu røg jeg sørme selv i fælden.

Så er der masser af nyt at fortælle fra de odenseanske drenge, der engang udgjorde Limp og nu har gang i en masse andre projekter, både solo og sammen.
Syntaks i …

Flere opklippede beats – nu med indisk kogekunst i ascendanten.
Der er gÃ¥et et par Ã¥r, siden den Ã¥rhusianske trio Badun udsendte sit selvbetitlede debutalbum. Dengang skrev vi, at der var …