Tag - jazzrock

Plader

Psicomagia: s.t. EP

Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!

Chicago Odense Ensemble er det vellykkede resultat af halvdelen af Causa Suis møde med nogle af Chicagos fineste impromusikere. Det er der kommet en både tilbageskuende og egensindig plade med ikke så få højdepunkter ud af.

Som en harmløs rejse gennem et ensformigt terræn snoer Yamon Yamon sig rundt i et idyllisk lydlandskab. Nogle vil måske betages, de fleste vil gabe efter et par numre.

Plader

White Denim: Fits

Et mangehovedet monster, der svinger sig rundt i rockglæde. En simpel plade, der rykker rundt i røven. Eller forvirrende. Fits er det hele, og det er faktisk til pladens fordel.

Nogle albums har vi bare ikke tid til at anmelde, andre kommer først til vores kendskab sent på året. Derfor hiver vi nu oversete plader ned fra 2008-hylden og giver dem et par ord med på vejen. Her er første del af "Plader vi overså i 2008".

Close to Paradise er et klaverbaseret jazzrock-album, som ikke mindst på grund af et stærkt vokalarbejde er fascinerende smukt i sine bedste momenter. Pladen går dog af og til i tomgang. Electronicaen og spacerocken, der også trænger sig på i Patrick Watsons drømmende landskab, kunne med fordel være udforsket noget mere.

Det er strømførende, vital poesi, og det brænder i gennem øregangen i dette samarbejde mellem poeten Peter Laugesen og jazz-rockgruppen Singvogel. Resultatet er engagerende og til tider formidabelt i dette værk, der bringer musikken og lyrikken tilbage i et skønt samarbejde.

Denne glimrende ep fra et dansk jazzpostrock-ensemble viser, at kombinationen af guitar og sax kan blive til andet og mere end Moonjam.<

Danske Mike H’s mix af meditativ jazzrock og spoken word-jazz er en plade med mange lag, som byder på flere stjernestunder undervejs. En del af numrene flyder dog sammen og fremstår lidt tunge og uden bestemt retning.

Plader

Karate: Pockets

Karate leverer en tempo-disponering af format på deres syvende album. Men der mangler et par gode numre, før Pockets er et fuldendt album.

boeger