Tag - Jens Unmack

Koncerter

Love Shop, 02.12.12, Store Vega, København

Med både numre fra den nye Skandinavisk lyst og hits fra bagkataloget, kom Jens Unmack og kompagni ud over scenekanten. På en søndag, hvor hverdagens trængsler hængte mat over hovedet på publikum, fik gode gamle Love Shop hentet en gedigen arbejdssejr hjem.

Plader

Love Shop: Skandinavisk lyst

Love Shop er død, Love Shop længe leve! Efter to ud af tre medlemmers tragiske dødsfald, rejser Jens Unmack atter Love Shop, der jo nærmest er en institution i dansk pop, med bandets niende album.

Plader

Love Shop: Frelsens hær

Efter syv års albumpause, solokarrierer og Hilmer Hassigs død er Love Shop nu tilbage. »Er du redningsklar?« spørger Jens Unmack, men det er Love Shop ikke. De har for længst reddet sig selv med en glimrende ny plade.

Nyheder

Love Shop drager på Danmarksturné

Efter nogle års pause, og Hilmer Hassigs tragiske død, genoptog Love Shop sidste år deres kreative samarbejde. Gruppen var ellers i 90’erne en habil, dansksproget hitmaskine, som spillede en romantiserende popmusik, der vækkede stærke mindelser om The Smiths’ lidenskabelige og smertefulde hymner. I Jens Unmack havde gruppen desuden en eminent tekstforfatter, der med lige dele alvor, følsomt sværmeri og poetisk tyngde skabte noget af det bedste rocklyrik i dansk musikhistoire. Er man ikke gammel nok til for alvor at kunne huske Love Shop er der i efteråret rig mulighed for et nostalgisk tilbageblik, når gruppen i november drager på Danmarksturné for at give en række koncerter rundt om i landet. Og med numre som “Copenhagen Dreaming”, “Fuck min højdeskræk” samt “En nat blir’ det sommer” i bagagen burde underholdningen være garanteret. Forneden ses den fulde turplan. Love Shop Torsdag den 11. november Studenterhuset, Aalborg Entre: 180 kr + gebyr Fredag den 12. november Godset, Kolding Entre: Ikke oplyst Lørdag den 13. november Train, Århus Entre: Ikke oplyst Torsdag den 18. november Gimle, Roskilde Entre: Ikke oplyst Fredag den 19. november Posten, Odense Entre: Ikke oplyst Lørdag den 20. november Store Vega, København Entre: 200 kr + gebyr

Plader

Jens Unmack: Dagene løber som heste

Unmacks tredje soloudspil er fyldt til randen med strygere og pakket med traditionel Jens Unmack-lyrik, der ikke lige lader sig udfolde, men kombinationen fungerer fint et langt stykke hen ad vejen. Der er stadig et par børnesygdomme at skille sig af med, men mon ikke det kommer med tiden.

Plader

Jens Unmack: Aftenland Express

Forventningerne til Jens Unmacks andet soloalbum er høje, og de bliver desværre ikke helt indfriet. Produktionen er så poleret, at den kvæler de ellers gode sange, der dog er for ens til, at pladen kan bære sin længde. Intet af det ændrer dog ved, at her er tale om en rigtig god popudgivelse.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2005

Samfundsudviklingen og ikke mindst dens hastighed forandrer konstant vaner og traditioner. Men der er bare nogle ting, der ikke kan pilles ved – eksempelvis mediernes juletraditioner: Enhver sportsredaktion med respekt for sig selv kårer årets største sportspræstationer. Enhver tv-station med respekt for sig selv opsummerer mellem jul og nytår, hvad den royale familie fik tiden til at gå med, mens apanagen rullede ind på kontoen. Ethvert musikmagasin med respekt for sig selv udnævner årets bedste plader. Eller gør det? For er det egentlig respektfuldt eller -løst at rangordne plader og sige, at plade A lige præcis var to pladser bedre end plade B? Hvordan kan man overhovedet holde en garagerock- og en ambient-plade op imod hinanden og udråbe én af dem som vinder? Nogen vil måske spørge, om det ikke netop er dét, Undertoner gør hver eneste dag ved at sætte karakterer på de plader, vi anmelder – altså at gøre noget så udefinérbart og ikke-målbart som musik til genstand for en opmåling. Til den anke er der kun at svare: ja. Men i de daglige anmeldelser er det den enkelte plade, der bliver bedømt. Måske sammenligner anmelderen den med andre plader inden for samme stilart, men hun holder sig fra at lægge freak-folk i den ene vægtskål og old school-hiphop i den anden. De enkelte karaktergivninger forholder sig altså aldrig til hele den øvrige produktion af plader i løbet af året, men til albummets kvalitet i sig selv. Kunne man så ikke lave listen over årets bedste plader på andre måder? Helt sikkert. Vi kunne for eksempel lade være med at nummerere pladerne med tallene 1 til 20 og bare lade dem stå i alfabetisk rækkefølge. Vi kunne også droppe at lade hver enkelt anmelder komme med en årsliste for i stedet at lave en liste over de plader, der fik høje karakterer i løbet af året. Men her ville vi løbe ind i det “problem”, at nogle plader faktisk viser sig at falme, når der er gået et halvt år, og måske ikke længere helt fortjener den karakter, de fik. Samtidig vil den model fjerne muligheden for, at Undertoners redaktion kan udtale sig som et fællesskab. Uanset indvendingerne har vi valgt at lave traditionelle årslister med alle disses styrker og svagheder. Og igen i år er en række plader blevet forment adgang til listen på trods af førstepladser hos en af skribenterne: Oneida: The Wedding, Jaga Jazzist: What We Must og Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs. Se kommentarer til nogle af de plader, vi ikke nåede at anmelde i 2005, i vores opsamlingsheat. Vinderen af den danske liste var særdeles suveræn, mens den udenlandske liste blev meget tæt. De 22 skribenter, der stemte på udenlandske plader, valgte intet mindre end 110 forskellige udgivelser, og det gjorde resultatet temmelig uforudsigeligt. Eller gjorde det? Det må vi nok hellere lade være op til læserne. Her er de i hvert fald: 10 danske og 20 udenlandske plader som Undertoners redaktion i fællesskab har vurderet som årets bedste udgivelser. De danske 10 Lack: Be There Pulse 9 Spleen United: Godspeed into the Mainstream 8 Olesen Olesen: Solsort og forstærker 7 Manual: Azure Vista 6 The Raveonettes: Pretty in Black 5 Jens Unmack: Vejen hjem fra rock’n’roll 4 I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy 3 Figurines: Skeleton 2 Diefenbach: Set & Drift 1 Mew: And the Glass Handed Kites De udenlandske 20 Depeche Mode: Playing the Angel 19 Earth: Hex or Printing in the Infernal Method 18 Kaiser Chiefs: Employment 17 Boards of Canada: The Campfire Headcase 16 The Mountain Goats: The Sunset Tree 15 Clap Your Hands Say Yeah: s.t. 14 New Pornographers: Twin Cinema 13 Caribou: The Milk of Human Kindness 12 Bright Eyes: Digital Ash in a Digital Urn 11 Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary 10 Rufus Wainwright: Want Two 9 Franz Ferdinand: You Could Have It So Much Better 8 Devendra Banhart: Cripple Crow 7 Broadcast: Tender Buttons 6 (Smog): A River Ain’t Too Much to Love 5 Okkervil River: Black Sheep Boy 4 Animal Collective: Feels 3 Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now 2 Bright Eyes: I’m Wide Awake It’s Morning 1 Sufjan Stevens: Illinois