Tag - Jonas Munk

Med sit nyeste udspil har Jonas Munk for en stund givet slip på den tungtrockende guitar fra Causa Sui og fortsætter sit soloridt ud i de ambiente elektroniske lydlandskaber. Resultatet er tre numre, hvis struktur er så uforudsigelig som nogensinde, og når ikke Munk fortaber sig en smule i indadvendte produktioner, rumemr udgivelsen en imponerende tekstur- og stemningsmættethed til mange dages genlytninger.

Foretrækker De også Deres musik med udsyrede tendenser? Læs blot videre. Causa Suis sidste skud på stammen er både kompleks og kompromisløs. Men også smuk, drømmende og højst anbefalelsesværdig.

Så er vi klar med Undertoners liste over de bedste danske og udenlandske plader i 2012. Sammen med den får du et flygtigt tilbageblik på et år med stærke udgivelser fra alle afkroge af det musikalske spektrum.

Plader

Manual: Awash

Manual serverer endnu en omgang ambient, der lyder fantastisk, men hverken formår at bringe meget nyt til bordet eller hæfte sig fast emotionelt.

Den danske folk-trio Sun River debuterer med ni behagelige og legesyge numre, der med garanti vil fungere fint som lydkulisse til de lune sommeraftener.

Jonas Munks seneste soloudgivelse breder et ambient/krautrock-inspireret musikalsk tæppe ud på jorden. Pan er en bevidsthedsudvidende sag, der bydende inviterer os på en kosmisk rundtur i det elektroniske univers.

Manual- og Causa Sui-drivkraften har aktiveret hele synth-maskinparken på sin første plade under eget navn. Den er ude i slutningen af maj.

Chicago Odense Ensemble er det vellykkede resultat af halvdelen af Causa Suis møde med nogle af Chicagos fineste impromusikere. Det er der kommet en både tilbageskuende og egensindig plade med ikke så få højdepunkter ud af.

De odenseanske solkonger har fået besøg af en gammel ven, Ron Schneidermann fra Sunburned Hand of the Man. Det er der kommet en fri plade ud af, som man uden tøven bør lytte til.

Det er mindre end en uge siden, at vi her på Undertoner anmeldte Drowned in Light, det spritnye album fra Jonas Munk alias Manual. Men allerede nu kan vi præsentere nyt fra Munk. Eller rettere sagt er det på en måde gammelt nyt. For næsten tre år siden nævnte vi her på sitet nemlig i forbifarten, at Manual var i gang med at arbejde på et album sammen med Ulrich Schnauss. Ja, vi hævdede endda, at den var ved at være færdig. Dér tog vi den redaktionelle mund så meget for fuld, at vi har haft alvorlige kæbesmerter siden da. Fra juni 2007 og fremad har der nemlig været mere end stille om samarbejdspladen. Men nu er tavsheden brudt, og resultatet er klar til at blive præsenteret. Albummet, der vist ikke rigtig hedder noget, ud over at det bærer dets skaberes navne, udkommer via selskabet Pedigree Cuts – og nej, du kan ikke købe det. Det skulle da lige være, hvis du har en dokumentarfilm eller et andet medieprodukt, du gerne vil have noget musik til. Pedigree Cuts henvender sig nemlig udelukkende til kunder i det, selskabet kalder “the Production Music sector”. Og det er med ganske pæn sandsynlighed ikke en sektor, du eller særlig mange andre Undertoner-læsere hører til i. Helt og aldeles snydt skal vi almindelige dødelige dog ikke føle os. På Pedigree Cuts’ blog kan man nemlig høre tre numre fra albummet – og i tilgift se, at hele to af numrene hedder “In Odense You Can Walk Anywhere”.

Efter et par lavmælte ambient-udgivelser er danske Manual tilbage med et album, som samler op, hvor de gamle album slap. Men han rammer ikke helt plet.

Der er efterhånden gået tæt på fem år, siden Jonas Munk alias Manual udsendte albummet Azure Vista. Siden da har han udsendt to ambientplader (herunder den strålende Bajamar), udgivet en opsamlingsplade, syret ud i bandet Causa Sui og produceret for andre (f.eks. de unge shoegazer-himmelstormere Dorias Baracca) – men en tilbagevenden til det karakteristiske drømmepoppede electronica-udtryk på Azure Vista og hans tidligere soloplader har ladet vente på sig. I hvert fald indtil nu. 19. april er ventetiden nemlig ovre. Her udkommer albummet Drowned in Light, der er Munks første på det engelske selskab Make Mine Music, der også rummer fine navne som Piano Magic og Library Tapes. Tracklisten afslører, at der er en del flere numre end på de foregående Manual-plader – og nedenfor kan du høre et af numrene fra den nye plade. 1. Warm Circuits 2. Afterimages 3. Biarritz 4. Phainomenon 5. Drowned in Light 6. Empty Inside 7. Pulsations 8. Morning Glass 1982 9. Slow 10. Blood Run 11. Sabishisa 12. Issa

Manual udgiver ny plade til oktober Selv om Jonas Munk har travlt med sit band Causa Sui, har han dog ikke mere om ørene, end at han har haft tid til at indspille et nyt album med sit solo-projekt Manual. Derfor udkommer der en plade på Darla den 28. oktober. Den skulle ifølge et blog-indlæg på MySpace bestå af guitartoner, der er bearbejdede til langstrakte toner, og absolut ingen rytmer, hvilket skulle give pladen et særdeles ambient udtryk. Det passer meget godt med de lydprøver, der er på MySpace. Numrene har disse eksotiske navne: 1. Blue Stone (9:45) 2. Cirrus (2:04) 3. Confluence (13:17) 4. Leirosa (10:00) 5. After the Rain (1:16) 6. Oracle Night (13:22) 7. Sanctuary (8:14) 8. Last Light (7:16)

De tre stortalenter fra Odense har skabt en smuk kulde på det krautrock-inspirerede epos September. Fra lydflader til steady beats og fra bunden til stjernerne. Der er ingen anden vej end op for denne plade, og den er blandt årets bedste danske.

2007 blev lidt af et comeback-år. Og her refererer vi ikke til, at Karen Jespersen fik sig en ny ministerbil efter at have lært at lægge trykket i ordet ‘vensteorienteret’ anderledes. Vi hentyder ikke til DR’s tilbageerobring af titlen som landets mest omstridte nyhedsmedie, og vi har endda heller ikke Andrea Elisabeth Rudolphs tilbagevenden til såvel Vild med dans som Se & Hørs glittede sider i tankerne. Nej, vi tænker såmænd bare på, at der har været rigtig meget snak om musikalske comebacks i årets løb. Smashing Pumpkins vendte tilbage med en plade, vi af hensyn til alle parter lader stå uomtalt. Dinosaur Jr. genopstod for alvor med et nyt album og bl.a. en buldrende høj Europa-turné. Ja, minsandten om ikke også Led Zeppelin for ganske nylig spillede en koncert sammen i London. Som om det ikke var nok, kan vi næste år vente os nye plader fra Breeders (sølle seks års ventetid), triphoplegenderne Portishead (11 år) og, nå-ja, efter alt at dømme også selveste My Bloody Valentine, der efter 17 år slipper en opfølger til deres omtrent helgenkårede album Loveless. Dem lytter vi nærmere til næste år. Lige nu er det 2007, det gælder. Redaktionen har nemlig traditionen tro været ved stemmeurnerne, og der er en hel del comebacks at hæfte sig ved – både på og uden for listen. Hvis vi starter med det sidstnævnte, kan det allerførst nævnes, at Anne Linnets tilbagevenden til den danske musikscene ikke overraskende har prellet helt af på Undertoner-anmelderne. Anderledes interessant er det, at to af dette års ellers stort opslåede genhør med amerikanske indie-mastodonter ikke har resulteret i en top 20-placering på listen. Både Modest Mouse og Interpol underpræsterede åbenbart så meget, at de ikke fik lov at komme ind i det fine selskab – hvilket for sidstnævntes vedkommende er noget af et formdyk efter topplaceringen i 2004. Clap Your Hands Say Yeah leverede ligeledes lidt af en uoplagt maveplasker med deres andet album. Animal Collectives relativt lave placering på listen sætter vel også kvaliteten af Strawberry Jam lidt i relief – i hvert fald når man medtænker fjerdepladsen forrige år. Til gengæld var AC-medlemmet Panda Bears soloplade så overrumplende god, at redaktionen har været nødt til at skulderklappe den så meget, at den efterhånden må være helt øm. Mens nogle bands altså ikke nåede tidligere tiders storhed, viser listen, at Arcade Fire var i stand til at leve op til de enorme forventninger, de tre års ventetid siden debutpladen nåede at generere. På de hjemlige kanter lod Efterklangs andet fuldlængdealbum vente på sig lige så længe – og udløste samme store tilfredshed blandt Undertoners skribenter. Men hvor især den danske liste ellers er præget af nye, unge bands som Death by Kite og Odense-triumviratet Rumskib, Causa Sui og Skøtt, Rasmussen & Munk (alle tre bands har nære relationer til hinanden) samt en af årets mest positive danske overraskelser, Slaraffenland – ja, så er der dømt comeback i den øverste ende af både den hjemlige og den udenlandske liste. At Speaker Bite Me ville vende tilbage i foråret, havde været en kendt sag længe – og at forhåbningerne til Action Painting således blev næret i fuld offentlighed, gør det ikke mindre imponerende, at kvartetten ikke blot kunne kapere dem, men også oversteg dem. Helt anderledes uventet var Radioheads genkomst. Ja, man kunne nærmest tro, at det ikke var deres, men Kristi, der blev varslet den mandag i starten af oktober. Musikpressen gik i al fald i totalt selvsving over, at Thom Yorke & co. halvanden uge efter ville udgive deres syvende album, In Rainbows, i digital form uden om hele pladebranchen – og uden at kræve anden betaling end dén, som brugerne måtte finde rigtig. 0 pund ville være lige så okay som de sædvanlige 13-14 stykker. At dømme efter de første danske anmeldelser af albummet havde den omtrent hysteriske fokusering på distributionsmodellen fået alt og alle til at glemme, at de der mp3-filer, som man kunne hente hos Radiohead, rent faktisk indeholdt musik, som man kunne lytte til og mene noget om – også uden at tage musikken som gidsel i en lang udredning om, hvordan denne nye distributionsform er et pistolløb mod pladebranchens tinding. Men det gjorde de altså, mp3-filerne. Indeholdt musik. Og mens musikindustriens fremtid stadig ligger, hvor den hele tiden har ligget – i det kaffegrums, der netop går under navnet ‘fremtiden’ – har Undertoners skribenter lyttet intenst og efter fire års plademæssig tavshed fra Oxford-bandet katapulteret Radiohead tilbage til den placering, de gennem årene har indtaget så mange gange før: helt fremme i feltet. Det er, hvad man kalder et rigtigt comeback. De danske 10 I Got You on Tape: 2 9 Jakob Skøtt, Rasmus Rasmussen og Jonas Munk: September 8 Causa Sui: Free Ride 7 Olesen-Olesen: Kain og Abel 6 Death by Kite: s.t. 5 Rumskib: s.t. 4 Raveonettes: Lust Lust Lust 3 Efterklang: Parades 2 Slaraffenland: Private Cinema 1 Speaker Bite Me: Action Painting De udenlandske 20 Electrelane: No Shouts, No Calls 19 Spoon: Ga Ga Ga Ga Ga 18 Battles: Mirrored 17 Animal Collective: Strawberry Jam 16 Twilight Sad: Fourteen Autumns and Fifteen Winters 15 M.I.A.: Kala 14 Stars of the Lid: And Their Refinement of Decline 13 Burial: Untrue 12 Iron & Wine: The Sherperd’s Dog 11 Bright Eyes: Cassadaga 10 Of Montreal: Hissing Fauna, Are You the Destroyer? 9 Caribou: Andorra 8 Jens Lekman: Night Falls Over Kortedala 7 Marissa Nadler: Songs III: Bird on the Water 6 PJ Harvey: White Chalk 5 The National: Boxer 4 Okkervil River: The Stage Names 3 Arcade Fire: Neon Bible 2 Panda Bear: Person Pitch 1 Radiohead: In Rainbows

Jonas Munk samler op på diverse sjældenheder og hidtil uudgivne sager, og selv om visse af de 20 numre med fordel kunne være forblevet i arkivet, er Lost Days... bestemt værd at nærstudere. Ikke mindst fans af Munks ambientkompositioner kan finde guld på opsamlingen.

Der bliver sendt en masse luftige balloner til vejrs undervejs i denne kombinerede live- og studie-udgivelse, og heldigvis fanger Pewt'r JJJJJ dem i flugten mod himmelen. Den spændende plade er dog ikke alt for åbentsindet i forhold til lyttere, der ikke var til stede, da den blev optaget.