Tag - kammerrock

Plader

The National: I Am Easy to Find

The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.

Plader

Under Byen: Alt er tabt

Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.

Plader

The Antlers: Hospice

To hele år i total isolation tog det efter sigende, før Peter Silberman havde fuldendt denne hjemsøgte beretning om død og kærlighed. Det fortæller en del om projektets vigtighed og sætter Bon Ivers nylige skovekskursion eftertrykkeligt i perspektiv.

Plader

Jens Unmack: Dagene løber som heste

Unmacks tredje soloudspil er fyldt til randen med strygere og pakket med traditionel Jens Unmack-lyrik, der ikke lige lader sig udfolde, men kombinationen fungerer fint et langt stykke hen ad vejen. Der er stadig et par børnesygdomme at skille sig af med, men mon ikke det kommer med tiden.

Plader

My Brightest Diamond: A Thousand Shark’s Teeth

Det er ikke det kvindelige bud på Metallicas S&M-album, hvor metal møder symfoni, men A Thousands Shark's Teeth er næsten skabt ud af samme klon – bortset fra at æterisk rock erstatter metal. Shara Worden har endnu en gang hæklet et spraglet og appellerende symfonisk kludetæppe, der absolut sorterer under lytteoplevelser.