Tag - klassisk

Plader

Navneløs: Værk

Hvor tv og film har Nordic Noir, har musikken fra Navneløs Nordic Naive. De melankolske, postrockede kompositioner på de fem unge aarhusianeres debutalbum rammer en vinterkølig kritiker lige i hjertekulen.

Plader

Julia Holter: Loud City Song

Enhver musikinteresseret litterats hedeste drøm: Julia Holter er tilbage med endnu et stærkt konceptuelt værk, der er bedst i de dvælende øjeblikke, når det ikke prøver for hårdt at være avantgardistisk kunst. Ikke egnet til ubekymrede feriedage, men bestemt et helstøbt album, der vinder en lille smule mere ved hvert lyt.

Plader

Where Did Nora Go: s.t.

Det eponyme album fra Where Did Nora Go byder på fængende musik og eventyrlig stemning, men i en interessant kontekst, hvor en historie om forholdet mellem køn og identitet møder lytteren.

Plader

Navneløs: s.t. EP

Der er ingen tvivl om, at kunstneriske ambitioner og talent går op i en højere enhed hos Navneløs. Alligevel udebliver den helt store wow-faktor, der ellers var potentiale til. De musikalske forbilleder fornægter sig ikke, men EP er trods alt en imponerende debut.

Plader

TM Hunter: La Porte EP

Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.

Plader

Lost in the Trees: A Church That Fits Our Needs

Hvis man er til det stort opslåede og pompøse i den musikalske verden, bliver denne strygerbesatte plade et hit. Dog kan de store armbevægelser godt blive en anelse for meget, og det får albummet til at tippe til en lidt negativ side, selvom det ellers er rigtig flot skruet sammen.

Plader

Hauschka: Foreign Landscapes

Hauschka tager på sit nye album endnu et skridt væk fra den rene lyd af sit prepared piano. 12 klassiske musikere ledsager nu instrumentet og skjuler desværre de mekaniske pianolyde.

Plader

Ida Bach Jensen: A Gunnar Ekelöf Soundtrack

A Gunnar Ekelöf Soundtrack udspringer af Ida Bach Jensens arbejde som komponist til filmen "Ekelöfs Blik", men musikken ville også egne sig godt til f.eks. en Lars Von Trier-film, fordi den er så mystisk, mørk og forbandet mærkelig.

Plader

Hauschka: Ferndorf

Hauschka er på sit nyeste album igen inspireret af John Cage, som puttede genstande ned i sit piano for at få nye lyde frem. Men i modsætning til sit forrige album lader Bertelmann denne gang sin musik ledsage af melodiske strygere, og det fungerer faktisk godt.

Plader

Peter Broderick: Float

Peter Broderick er i starten af tyverne, men hans beherskelse af klaver og strygeres evne til at påvirke følelserne er imponerende hans alder taget i betragtning. På sit nyeste album har han komponeret de fineste melodier, men det er, som om han upersonligt mimer hele genren.

Plader

Library Tapes: Fragments

På nyeste ep fra svenske Library Tapes er pianoet hovedperson i en fortælling om stilhed, ensomhed og det smukkeste, der findes. Med simple klavertoner og feltoptagelser skaber Library Tapes en stemning i et lille, lukket puderum, man som lytter ikke har lyst at forlade.

Plader

Murcof: Cosmos

På sit tredje rigtige album har mexicanske Murcof forladt det nedbarberede, rytmeprægede lydbillede og givet sig i kast med klassisk funderet drone med tonsvis af mørke og depressive undertoner. Det er nogle gange imponerende godt, og andre gange præget af, at Murcof ikke helt er på hjemmebane.

Plader

Swod: Sekunden

På den tyske duos andet album bliver tonen fra debuten foldet mere ud, og der leges med livetrommer og mere funky bas som modspil til de filmiske klavermelodier. En lidt for pæn produktion af lidt for kedelige melodier gør det hele en smule forudsigeligt.

Plader

Ryan Teague: Coins & Crosses

I spændingsfeltet mellem det digitale og det analoge har den engelske komponist Ryan Teague skabt ni fuldstændig unikke musikalske passager. Klassiske strygersektioner og harper filtrer sig sammen med pulserende elektronik, og syntesen er af ultramundan skønhed.

Plader

Kaada: Music for Moviebikers

Kaada føjer endnu et interessant værk til sin i forvejen spraglede diskografi. Denne gang har han, som så mange før ham, skrevet filmmusik til en film, der ikke eksisterer - og det er han kommet godt af sted med. En smuk og associationsvækkende plade.

Plader

Thunderbear: s.t.

Press play. Fem numre og knap en time senere dør musikken ud – til stor ærgrelse, for så er rejsen jo slut? Thunderbears første udspil er i sandhed en rejse. En tour de force gennem musikalske stemningslandskaber og sindstilstande. Sjældent når en plade så langt omkring – med succes.