Sofie Birch og Josefine Opsahl var med til at genstarte livemusikken med de første koncerter i Alice Summer Series.
Tag - klassisk
2010’ernes bedste danske plader: 45-41
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste danske udgivelser: I næste kapitel runder vi blandt andet vanvittige tværfløjtesoli, lun, østjysk leg med det danske sprog samt en popduo med punkattitude, der stoppede, mens legen stadig var god.
Roskilde Festival 2019: Zeitkratzer, Avalon
Berlinske Zeitkratzer leverede et brag af en avantgardistisk koncert i et krydsfelt mellem klassisk musik, noise og krautrock. Det lyder som en umulighed, men lykkedes i allerhøjeste grad.
Kelsey Lu: Blood
Kelsey Lu bryder med genrernes takt og tone og cementerer sig selv og sit innovative udtryk med et scenisk, inspirerende og betagende debutalbum.
Beth Gibbons: Symphony No. 3 (Symphony of Sorrowful Songs)
Symfoni fortolkes mesterligt af Beth Gibbons, der gør smerten universal, selvom hun synger på polsk.
Nicolai Elsberg – En brobygger mellem rytmisk og klassisk musik
Nicolai Elsberg løb med meget af opmærksomheden i front for Spillemændene, men siden sangskriveren i bandet, Thorbjørn Radisch Bredkjær, sprang ud som Bisse, har der været lidt stille omkring den karismatiske sanger. Nu er Elsberg tilbage med egne numre i en ny duo, som blander klassisk og rytmisk musik.
Roskilde Festival 2015: We like We – »Jeg nægter at tror på, at folks følelsesregister begrænser sig til Nicki Minaj.«
Undertoner mødte kvartteten We like We i solen efter deres koncert på Roskilde Festival. Det blev til en snak om klassisk musik, følelser og at arbejde tæt sammen om et fælles projekt.
Roskilde Festival 2015: Kronos Quartet, 03.07.15, Avalon
For dem, der, ligesom denne anmelder, havde læst i festivalens program, at Kronos Quartet ville spille en hyldestkoncert til Terry Riley og glædede sig til netop at høre hans kompositioner, var strygerkvartettens koncert på Avalon desværre en skuffelse.
Where Did Nora Go: Shimmer
Where Did Nora Go har med Shimmer leveret noget af det bedste musik fra danske hænder længe. En lytteoplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.
We like We: A New Age of Sensibility
We like We afsøger med kollektive improvisationer grænserne for, hvad der i dag er rytmisk og klassisk musik. Resultatet er smukt, intenst, tilstedeværende og faktisk ikke så utilgængeligt, som det lyder.
Navneløs: Værk
Hvor tv og film har Nordic Noir, har musikken fra Navneløs Nordic Naive. De melankolske, postrockede kompositioner på de fem unge aarhusianeres debutalbum rammer en vinterkølig kritiker lige i hjertekulen.
Julia Holter: Loud City Song
Enhver musikinteresseret litterats hedeste drøm: Julia Holter er tilbage med endnu et stærkt konceptuelt værk, der er bedst i de dvælende øjeblikke, når det ikke prøver for hårdt at være avantgardistisk kunst. Ikke egnet til ubekymrede feriedage, men bestemt et helstøbt album, der vinder en lille smule mere ved hvert lyt.
Kanding/Bretschneider: Auxiliary Blue
Et møde mellem klassisk og elektronisk musik får det dansk-tyske samarbejde aldrig etableret til fulde. Kun momentvis viser de styrken af de to musikalske genrers møde.
Bretschneider & Kanding feat. Contemporánea, 28.02.13, Lille Vega, København
Det skulle have været et møde mellem elektronisk og klassisk musik, men det blev næsten mere til to sæt med afsæt i hver sin musikalske tradition.
Pantha du Prince & The Bell Laboratory: Elements of Light
Pantha du Prince giver sig i et nyt, spændende projekt i kast med nordmænd og en helvedes masse klokker. Klassisk kompositionsmusik møder minimalistisk house i et sjældent vellykket resultat.
Where Did Nora Go: s.t.
Det eponyme album fra Where Did Nora Go byder på fængende musik og eventyrlig stemning, men i en interessant kontekst, hvor en historie om forholdet mellem køn og identitet møder lytteren.
Bretschneider vs. Kanding – elektronisk og klassisk musik med visuals i weltklasse
Der er både noget for ører og øjne, når den tyske visuals-kunstner Lillevan skal skabe billeder til mødet mellem elektronisk og klassisk – mellem Frank Bretschneider og Ejnar Kanding.
Navneløs: s.t. EP
Der er ingen tvivl om, at kunstneriske ambitioner og talent går op i en højere enhed hos Navneløs. Alligevel udebliver den helt store wow-faktor, der ellers var potentiale til. De musikalske forbilleder fornægter sig ikke, men EP er trods alt en imponerende debut.
TM Hunter: La Porte EP
Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.
Susanne Sundfør: The Silicone Veil
Den norske singer/songwriter stiller os over for en storladen dysterhed pakket ind i en så dragende musikalsk og poetisk æstetik, at det er umuligt at slippe oplevelsen igen efter første gennemlytning.
Lost in the Trees: A Church That Fits Our Needs
Hvis man er til det stort opslåede og pompøse i den musikalske verden, bliver denne strygerbesatte plade et hit. Dog kan de store armbevægelser godt blive en anelse for meget, og det får albummet til at tippe til en lidt negativ side, selvom det ellers er rigtig flot skruet sammen.
Anders Koppel og Hannah Schneider afrunder denne sæson af Mixtoverdener
Lyt til et nyt mix mellem den klassiske komponist Anders Koppel og electropopsangerinden Hannah Schneider
alva noto & Ryuichi Sakamoto, 28.05.11, Koncerthuset, København
Klassisk og elektronisk musik mødtes til fuldendt omfavnelse i samarbejdet mellem alva noto og Ryuichi Sakamoto.
Takumi Uesaka // Peter Broderick: Glimmer
Superskrøbelig new age og melankolsk minimalklaver mødes i midnatten på Takumi Uesaka og Peter Brodericks opdelte konceptalbum.
Hauschka: Foreign Landscapes
Hauschka tager på sit nye album endnu et skridt væk fra den rene lyd af sit prepared piano. 12 klassiske musikere ledsager nu instrumentet og skjuler desværre de mekaniske pianolyde.
Agnes Obel: Philharmonics
Hun skriver gode sange, og så behøver man ikke så meget ekstraudstyr. Man kan klare sig med sig selv, sin stemme og sit piano. Agnes Obel er navnet, og hun har lavet en fremragende efterårsplade.
Ida Bach Jensen: A Gunnar Ekelöf Soundtrack
A Gunnar Ekelöf Soundtrack udspringer af Ida Bach Jensens arbejde som komponist til filmen "Ekelöfs Blik", men musikken ville også egne sig godt til f.eks. en Lars Von Trier-film, fordi den er så mystisk, mørk og forbandet mærkelig.
Muse: The Resistance
Med The Resistance rækker Muse ud efter stjernerne med deres næsten komplette kombination af glam, progressiv rock, pop og klassisk musik.
Hauschka: Ferndorf
Hauschka er på sit nyeste album igen inspireret af John Cage, som puttede genstande ned i sit piano for at få nye lyde frem. Men i modsætning til sit forrige album lader Bertelmann denne gang sin musik ledsage af melodiske strygere, og det fungerer faktisk godt.
Peter Broderick: Float
Peter Broderick er i starten af tyverne, men hans beherskelse af klaver og strygeres evne til at påvirke følelserne er imponerende hans alder taget i betragtning. På sit nyeste album har han komponeret de fineste melodier, men det er, som om han upersonligt mimer hele genren.
Library Tapes: Fragments
På nyeste ep fra svenske Library Tapes er pianoet hovedperson i en fortælling om stilhed, ensomhed og det smukkeste, der findes. Med simple klavertoner og feltoptagelser skaber Library Tapes en stemning i et lille, lukket puderum, man som lytter ikke har lyst at forlade.
Murcof: Cosmos
På sit tredje rigtige album har mexicanske Murcof forladt det nedbarberede, rytmeprægede lydbillede og givet sig i kast med klassisk funderet drone med tonsvis af mørke og depressive undertoner. Det er nogle gange imponerende godt, og andre gange præget af, at Murcof ikke helt er på hjemmebane.
Swod: Sekunden
På den tyske duos andet album bliver tonen fra debuten foldet mere ud, og der leges med livetrommer og mere funky bas som modspil til de filmiske klavermelodier. En lidt for pæn produktion af lidt for kedelige melodier gør det hele en smule forudsigeligt.
Ryan Teague: Coins & Crosses
I spændingsfeltet mellem det digitale og det analoge har den engelske komponist Ryan Teague skabt ni fuldstændig unikke musikalske passager. Klassiske strygersektioner og harper filtrer sig sammen med pulserende elektronik, og syntesen er af ultramundan skønhed.
Sissel Vera Pettersen & Nikolaj Hess: By This River
Den norske sangerinde Sissel Vera Pettersen lægger sin lyse, svævende stemme til syv coverversioner arrangeret af den danske pianist Nikolaj Hess. Nyfortolkningerne er minimale og kønne, men mangler i høj grad intensitet.
Kaada: Music for Moviebikers
Kaada føjer endnu et interessant værk til sin i forvejen spraglede diskografi. Denne gang har han, som så mange før ham, skrevet filmmusik til en film, der ikke eksisterer - og det er han kommet godt af sted med. En smuk og associationsvækkende plade.
Thunderbear: s.t.
Press play. Fem numre og knap en time senere dør musikken ud – til stor ærgrelse, for så er rejsen jo slut? Thunderbears første udspil er i sandhed en rejse. En tour de force gennem musikalske stemningslandskaber og sindstilstande. Sjældent når en plade så langt omkring – med succes.