Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste danske udgivelser: I næste kapitel runder vi blandt andet vanvittige tværfløjtesoli, lun, østjysk leg med det danske sprog samt en popduo med punkattitude, der stoppede, mens legen stadig var god.
Tag - klassisk
Roskilde Festival 2019: Zeitkratzer, Avalon
Berlinske Zeitkratzer leverede et brag af en avantgardistisk koncert i et krydsfelt mellem klassisk musik, noise og krautrock. Det lyder som en umulighed, men lykkedes i allerhøjeste grad.
Kelsey Lu: Blood
Kelsey Lu bryder med genrernes takt og tone og cementerer sig selv og sit innovative udtryk med et scenisk, inspirerende og betagende debutalbum.
Beth Gibbons: Symphony No. 3 (Symphony of Sorrowful Songs)
Symfoni fortolkes mesterligt af Beth Gibbons, der gør smerten universal, selvom hun synger på polsk.
Nicolai Elsberg – En brobygger mellem rytmisk og klassisk musik
Nicolai Elsberg løb med meget af opmærksomheden i front for Spillemændene, men siden sangskriveren i bandet, Thorbjørn Radisch Bredkjær, sprang ud som Bisse, har der været lidt stille omkring den karismatiske sanger. Nu er Elsberg tilbage med egne numre i en ny duo, som blander klassisk og rytmisk musik.
Roskilde Festival 2015: We like We – »Jeg nægter at tror på, at folks følelsesregister begrænser sig til Nicki Minaj.«
Undertoner mødte kvartteten We like We i solen efter deres koncert på Roskilde Festival. Det blev til en snak om klassisk musik, følelser og at arbejde tæt sammen om et fælles projekt.
Roskilde Festival 2015: Kronos Quartet, 03.07.15, Avalon
For dem, der, ligesom denne anmelder, havde læst i festivalens program, at Kronos Quartet ville spille en hyldestkoncert til Terry Riley og glædede sig til netop at høre hans kompositioner, var strygerkvartettens koncert på Avalon desværre en skuffelse.
Where Did Nora Go: Shimmer
Where Did Nora Go har med Shimmer leveret noget af det bedste musik fra danske hænder længe. En lytteoplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.
We like We: A New Age of Sensibility
We like We afsøger med kollektive improvisationer grænserne for, hvad der i dag er rytmisk og klassisk musik. Resultatet er smukt, intenst, tilstedeværende og faktisk ikke så utilgængeligt, som det lyder.
Navneløs: Værk
Hvor tv og film har Nordic Noir, har musikken fra Navneløs Nordic Naive. De melankolske, postrockede kompositioner på de fem unge aarhusianeres debutalbum rammer en vinterkølig kritiker lige i hjertekulen.
Julia Holter: Loud City Song
Enhver musikinteresseret litterats hedeste drøm: Julia Holter er tilbage med endnu et stærkt konceptuelt værk, der er bedst i de dvælende øjeblikke, når det ikke prøver for hårdt at være avantgardistisk kunst. Ikke egnet til ubekymrede feriedage, men bestemt et helstøbt album, der vinder en lille smule mere ved hvert lyt.
Kanding/Bretschneider: Auxiliary Blue
Et møde mellem klassisk og elektronisk musik får det dansk-tyske samarbejde aldrig etableret til fulde. Kun momentvis viser de styrken af de to musikalske genrers møde.
Bretschneider & Kanding feat. Contemporánea, 28.02.13, Lille Vega, København
Det skulle have været et møde mellem elektronisk og klassisk musik, men det blev næsten mere til to sæt med afsæt i hver sin musikalske tradition.
Pantha du Prince & The Bell Laboratory: Elements of Light
Pantha du Prince giver sig i et nyt, spændende projekt i kast med nordmænd og en helvedes masse klokker. Klassisk kompositionsmusik møder minimalistisk house i et sjældent vellykket resultat.
Where Did Nora Go: s.t.
Det eponyme album fra Where Did Nora Go byder på fængende musik og eventyrlig stemning, men i en interessant kontekst, hvor en historie om forholdet mellem køn og identitet møder lytteren.
Bretschneider vs. Kanding – elektronisk og klassisk musik med visuals i weltklasse
Der er både noget for ører og øjne, når den tyske visuals-kunstner Lillevan skal skabe billeder til mødet mellem elektronisk og klassisk – mellem Frank Bretschneider og Ejnar Kanding.
Navneløs: s.t. EP
Der er ingen tvivl om, at kunstneriske ambitioner og talent går op i en højere enhed hos Navneløs. Alligevel udebliver den helt store wow-faktor, der ellers var potentiale til. De musikalske forbilleder fornægter sig ikke, men EP er trods alt en imponerende debut.
TM Hunter: La Porte EP
Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.
Susanne Sundfør: The Silicone Veil
Den norske singer/songwriter stiller os over for en storladen dysterhed pakket ind i en så dragende musikalsk og poetisk æstetik, at det er umuligt at slippe oplevelsen igen efter første gennemlytning.
Lost in the Trees: A Church That Fits Our Needs
Hvis man er til det stort opslåede og pompøse i den musikalske verden, bliver denne strygerbesatte plade et hit. Dog kan de store armbevægelser godt blive en anelse for meget, og det får albummet til at tippe til en lidt negativ side, selvom det ellers er rigtig flot skruet sammen.