Tag - kosmisk

Jakob Skøtt er stadig tunet ind på langstrakte instrumentale forløb fedet op med elektroniske klange på Amor Fati. Et album, der imponerer næsten hele vejen igennem.

Mountains vender i nogen grad tilbage til deres optimale form på bandets femte album, der har færre storladne synthepos og flere guitarer på dronebund.

Lydmanipulationer med boblende og rolig bevægelighed driver de cirkulære synthmønstre frem i Jakob Skøtts soloudspil.

Rachel Evans' fjerde album viser hendes boblende ambient fra en hidtil uhørt ambitiøs side. 91 minutter er i overkanten, men så længe hun holder de glimtende, brusende, blide synthlinjer i bevægelse, er albummet smukt og sine steder decideret betagende.

120 Days opfordrer dig til at danse din vej ud i det kosmiske univers. Der er skruet ned for Bono-effekten og op for krauten, hvilket klæder bandet, men nedsætter den brede appel.

Den ambiente og stærkt kraut-kosmiske duo fylder på sit fjerde album lydbilledet helt ud med blippende, boblende, summende synthlyd. Det betyder desværre, at de drukner de kvaliteter, der før har fået dem til at skille sig ud fra mængden.

Plader

Papir: s.t.

Papir er allerede på debutalbummet dygtige udfordrere af deres musiks krautstruktur. Med vellykkede psykedeliske og progressive ekskursioner bliver de stramme rytmer pokkers medrivende langt det meste af turen.

Efter et par lavmælte ambient-udgivelser er danske Manual tilbage med et album, som samler op, hvor de gamle album slap. Men han rammer ikke helt plet.

Thulebasen stræber mod fjerne galakser på toget til Gøteborg, og i mellemtiden kan anmelderen knapt få armene ned af bar begejstring.

Smid skoene – nej, smid bare alt tøjet - og dans med til The Skygreen Leopards, mens solen går ned. Tempoet og energien er mestendels fraværende på denne ep, men det sløve og overstyrede udtryk er alligevel ganske inciterende – også for de danseglade hippier. Bob Dylan på god, god syre.