Tag - kraut

Lasse Bækby Buch når desværre ikke op på fordums niveau, men når han alligevel rammer plet, er han stadig afsindigt god. Legesygen har dog forvansket konsistensen.

For femte gang på få år gæstede Moon Duo Danmark. Og til deres første, danske festivalkoncert løftede de atter arven fra Suicide og gav en fabelagtig optræden - med visse forbehold.

En himmelstræbende og lovende debut fra et fandenivoldsk og ungdommeligt band, der stadig har noget at arbejde med.

Plader

Shiggajon: Sela

Shiggajon inviterer på Sela lytteren indenfor i et spirituelt og psykedelisk rum, hvor tiden næsten synes at ophøre, og de musikalske elementer anonymiseres i deres evige repetition. Der sker næsten ingenting, og det der sker, sker meget langsomt.

The Knife har lavet deres mest uhyggelige og sværest tilgængelige album til dato. Nej, okay, fraset Darwin-operaen - men alligevel. Forvent hovedpine, angst og snarlig overgivelse.

Efter 2010-gennembruddet Does It Look Like I'm Here? bevæger Emeralds sig stadig længere væk fra improvisation og mod struktur. Samtidig har amerikanerne købt en trommemaskine, og sammen med opulent helteguitar afsporer den meget af deres femte album.

Vitamin C er lyden af en hamrende hed sommerdag. En dag, hvor man ikke foretager sig meget og strander i haven eller i parken. Ude af stand til at gøre noget andet at falde hen.

Manual- og Causa Sui-drivkraften har aktiveret hele synth-maskinparken på sin første plade under eget navn. Den er ude i slutningen af maj.

Taiwanske Alex Zhang Hungtai plus livemusikere spillede kun to numre fra sit mest kendte og nyeste album Badlands, men den eksperimenterende rockkoncert og det psykedeliske åndemageri, publikum fik på Stengade, var til 5 U'er. Inden da leverede danske Marching Church en fin opvarmning.

Plader

Papir: Stundum

Psych-space-kraut-gruppen Papir har med sit andet album, dobbelt-lp'en Stundum, begået en imponerende bedrift; de har lavet en syrerockplade på knap 80 minutter, der hverken lyder bedaget eller ligegyldig.

Emeralds' Steve Hauschildt har lavet en soloplade, der går på grund i et for uinteressant og smagfuldt udtryk og ikke indfrier forventningen om den store, kosmiske tur, endsige pladens egne konceptuelle tilstræbelser.

Den islandske orgelrockgruppe (de findes!) Apparat Organ Quartets anden plade lever op til forventningerne. Der er gået ni år siden debuten, men den særegne Playmobil-lyd er intakt. Heldigvis for det.