Tag - kraut

Den islandske orgelrockgruppe (de findes!) Apparat Organ Quartets anden plade lever op til forventningerne. Der er gået ni år siden debuten, men den særegne Playmobil-lyd er intakt. Heldigvis for det.

Den ambiente og stærkt kraut-kosmiske duo fylder på sit fjerde album lydbilledet helt ud med blippende, boblende, summende synthlyd. Det betyder desværre, at de drukner de kvaliteter, der før har fået dem til at skille sig ud fra mængden.

The Machine spiller tung psychrock. Det er helt fint, men grundlæggende temmelig uinspireret. Til trods for rigeligt spilletid udvikler deres halv-jammede eskapader sig aldrig til noget synderlig interessant.

Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.

Det er lige ved og næsten på Holy Fucks nye postrock/electronica/kraut-album. Et godt album, der desværre har for lidt styrke og vildskab, og som derved – til trods for masser af Gameboy-bip – ender med at være for pænt.

Den tyske postrocktrio er taget til krautlegenderne Fausts studie i Sydtyskland, har ladet kontrolmanien ligge derhjemme og lavet sin bedste plade i næsten 10 år. Aldrig har To Rococo Rot lydt så meget som et band.

Kieran Hebden spørger Sunburned Hand of the Man, om de kan lege. Det kan de godt, men efter både frugtsalat og stoledans vil flippergruppen lege nogle, for Hebden, kedelige (og mærkelige) stillelege. Heldigvis leger de hjemme hos ham, så da han råber »jorden er giftig« og sætter ild til gulvet, er alle med på idéen.

En god håndfuld album inde i sin levetid er den tyske duo Tarwater i sit 10. leveår begyndt at eksperimentere med analoge instrumenter som spansk guitar og klarinet. Men det er stadig de mørke pop-elektroniske musikeksperimenter, der fanger lytteren i en fantastisk trance.

Retro-trenden kører videre, og nu er turen kommet til en genopfriskning af krautrocken tilsat nye, luftige toner. Med snilde og underspillet funk har Fujiya & Miyagi skabt et af årets bedste og mest stillestående dansable albums.

Anders Lauge Meldgaard fra Yoyooyoy har taget den spraglede skjorte på og åbner for 40 minutters miskmask af noise, krautrock og marimba. Det er rodet, men også vedkommende og rent ud sagt positiv eksperimenteren med genrer.

Plader

Clinic: Visitations

Clinics fjerde album er lyden af et band, der protesterer mod sin egen stagnation. Kvartetten pumper nyt blod i alle deres hidtidige kendetegn, og musikken fremstår mere potent end før. Undertiden lyder Clinic faktisk, som The Raveonettes ville gøre, hvis Sune Wagner kom fra Helvede og ikke fra Sønderborg.

På sit tredje album under eget navn tager Jan Jelinek endnu et skridt væk fra micro-housen. Dominerende er i stedet en organisk, krautrock-inspireret behagelig house, som i den tilbagelænede atmosfære gemmer på mange detaljer. Der mangler dog et enkelt crescendo eller to for, at det er perfekt.