Tag - krautrock

Lød har en herlig trommefabrik, der kan sætte en hvilken som helst tirsdagstung støvle i bevægelse. Andre dele af lydbilledet stod desværre ikke helt så skarpt under bandets koncert.

Lasse Bækby Buch når desværre ikke op på fordums niveau, men når han alligevel rammer plet, er han stadig afsindigt god. Legesygen har dog forvansket konsistensen.

Plader

Korto: s.t.

Franske Kortos debutplade indeholder masser af medrivende krautrock-materiale, men kun få helstøbte numre.

Plader

Lød: Folder

Lød tilfører scenen af postpunk-inspirerede bands noget nyt, ved at give totalt los med krautrockens insisterende energi. Det er en mellemting af Can og Joy Division, og denne mellemting klæder Lød ganske glimrende.

Flying Microtonal Banana er vaniljen i King Gizzard & the Lizard Wizards tricolore-is. Pladen, der er australiernes første af fem i 2017, præges af mangel på musikalsk diversitet, og spørgsmålet er, om bandet er ved at løbe tør for kreative kræfter.

Med debutalbummet Solo bekræfter Papir-guitaristen Nicklas Sørensen endnu engang, at El Paraiso Records rummer en særlig talentmasse. Hvor guitaren ofte får lov til at træde forrest i lydbilledet, tilbyder albummets drømmende univers en platform, hvor tight guitarfræs på elegant vis erstattes af sfæriske harmonier mellem guitar og synth.

På trods af de svimlende mange æstetiske traditioner, som Tortoise trækker på, er lyden af den gamle landskildpadde ikke til at tage fejl af: Det eklektiske men letgenkendelige udtryk, som bandet har kultiveret i over 20 år, er igen at finde på The Catastrophist. Selvom pladen derfor altid er interessant at lytte til, byder den på meget få overraskelser. Intet af det er kedeligt, men det meste er forudsigeligt.

Fra den 5. til den 8. november kommer nogle af musikhistoriens største, men ikke nødvendigvis mest kendte, koryfæer til København. artFREQ takes over Jazzhouse hedder programmet, der med mottoet ”radical high culture” vil hive den internationale musicscene ind på Niels Hemmingsens Gade 10.

Nils Gröndahl leverer med sit første fuldlængde-soloudspil seks eksperimenterende og støjende skæringer. Desværre er efterklangen fra pladens inspirationskilder tilforladeligt tydelig at spore.

Evigt udfordrende og udmattende Nisennenmondai serverede onsdag gæsterne på Jazzhouse deres seneste udspil, N. Japanerne viste sig fra deres mest minimalistiske side, men det afholdt ikke trioen fra at levere en helt godkendt optræden.