Causa Sui og Ron 'Pewt'r' Schneiderman har endnu en gang begået en studiejam. Tredje gang er desværre ikke lykkens gang.
Tag - krautrock
Evigt udfordrende og udmattende Nisennenmondai serverede onsdag gæsterne på Jazzhouse deres seneste udspil, N. Japanerne viste sig fra deres mest minimalistiske side, men det afholdt ikke trioen fra at levere en helt godkendt optræden.
Britiske Public Service Broadcasting forsøger med førkrigsromantik og synthesizere at erobre dine ører. Desværre går de to elementer ikke altid lige godt i spænd. Tværtimod ender de faktisk med at spænde ben for hinanden.
Danske Silo udgiver efter 13 år deres tredje album, og det har i den grad været værd at vente på. Silomaskinen kværner stadig og efterlader lytteren forvildet og hypnotiseret af fuzzet kraut og uendelige, digitaliserede guitarfigurer.
Hvad sker der, når man lukker to hver for sig interessante orkestre ind på samme scene og giver dem frie tøjler? I tilfældet Papir og Electric Moon er resultatet en pænt overbevisende cocktail af hypnotiske klangflader og eksplosiv støj garneret med opfindsomhed og overskud.
Postrock-giganten Mogwai buldrer djævelsk godt igennem på deres ottende studiealbum og formår igen at gøre det, de er bedst til. Rave Tapes er blød, hård, simpel og kompleks elektronisk rock i mestendels høj klasse.
Seneste udspil fra Papir er en imponerende tour de force i instrumental space- og krautrock. Meditativ og hypnotisk, medrivende og berusende; på IIII har musikken ingen grænser.
Når genrerne bliver betydningsløse, sejrer kreativiteten. Det demonstrerer Lars Bech Pilgaard og Slowburn på det nye album Freihet, hvor krautrock, no wave, postrock, og fri improvisatorisk jazz trives sammen i bedste velgående.
Den københavnske krautrocktrio Papir udgiver om en måneds tid deres fjerde album på bare fire år, og allerede nu kan du lytte til åbningsnummeret fra IIII.
At julemanden absolut skulle dø og en vis langsommelighed imellem numrene er det eneste, der forhindrede vores anmelder i at ryge helt op det alleryderste røde Undertoner-felt i uforbeholden lovprisning af Jakob Spillemands arvtagere.
Tivolis Koncertsal danner i starten af april 2014 ramme for et brag af legendariske dimensioner, når tre tyske krautpioneerer mødes under samme tag.
Host II er en smeltedigel, hvor forskellige genrer mikses, og resultatet er en halvdyster plade med bl.a. smukke, lyse vokalelementer og intense elektroniske lydspor.
Disappears' seneste plade er en kombination af postpunk, krautrock og støjrock, der består af mange gode elementer, men ikke imponerer voldsomt.
Med rekordfart er Taragana Pyjarama blevet et af de mest lovende elektroniske navne herhjemme. Minialbummet Nothing Hype udmærker sig med sin legesyge tilgang, der i de bedste øjeblikke udfordrer lytterens forventninger, men som mest af alt er et hæderligt mellemspil inden næste fuldlængdealbum.
Foretrækker De også Deres musik med udsyrede tendenser? Læs blot videre. Causa Suis sidste skud på stammen er både kompleks og kompromisløs. Men også smuk, drømmende og højst anbefalelsesværdig.
Übercool Kraftwerk er stadig det ubestridt bedste elektroniske musik, der er til at opstøve, og selv i dag står de som et fremsynet fyrtårn, der er lysår foran alt og alle. Man må simpelthen lægge sig fladt ned for den drivkraft, tyskerne zappede Orange Scene i hi med.
Mens festivalens sidste ævlebævle suger sig igennem det tynde papkrus, giver Pinkunoizu en af de bedste koncerter på Roskilde i år.
Udsyret split-lp fra Levitation Records byder på letargisk klagende guitarfigurer, lydlig genopstandelse og et godstog, der går i stå.
Papir føjede en ekstra dimension til deres instrumentalstykker i Jazzhouses fremragende koncertlokale, mens Oneidas genremæssige styrker og svagheder fremgik lige vel klart af den ikke helt velafstemte sætliste.
Papirs tredje album er noget så sjældent som en vokalløs, instrumentel krautplade, man kan synge med på, indtil kanonerne fyres af.