Med et yderst velsmurt liveband i ryggen forløste RebekkaMaria sine soulpopsanges potentiale bedre end på plade. I perioder var det dog svært at finde ud af, om man var til koncert eller fotosession.
»Fordi hun vil og kan ‘mere’.« Sådan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, måske, hvis der med ‘mere’ menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.
Kvinder har bare smukkere ansigtsbehåring end mænd. Foto: Anders von Greffelstejn
Den tidligere forsanger i Lampshade, Rebekka Maria, fik allerede gang i sin solokarriere, inden Lampshade lukkede ned. Nu hvor de …
Lampshade lukker og slukker. Efter seks udgivelser og omkring 400 koncerter var koncerten på Loppen 7. marts bandets sidste koncert. Johannes Andersson og Erik Nylén mødte Undertoner til en sidste snak.
Rebekka Maria Anderssons vokal er en helt afgørende komponent på dette dansk/engelske minialbum, hvor Lampshade viser mangfoldige sider af sig selv. Det kunne let blive en rodet fornøjelse, men Lampshade holder tungen lige i munden.
Lampshades album nummer to er et pænt fremskridt i forhold til debuten, og deres støjrock har fået et noget mere udadvendt og nærværende præg. Rebekkamarias vokal er stadig excentrisk, sine steder grænsende til det irriterende, men bandet spiller så godt, at man mestendels bærer over.
Selv om Lampshade i den seneste tid har redet højt på en bølge af succes med placeringer på Det Elektriske Barometer, formår gruppen på sit debutalbum ikke rigtig at overbevise om, at deres stemningsfulde rockmusik er værd at bruge tid på.
