Choppers fjerde single, ”HEX.X.X.”, er lo-fi-soundtracket til The Rocky Horror Picture Show, hvis filmen ikke foregik på et slot i 1974, men på Manchester-klubben The Haçienda i slut 80’erne.
Tag - lo-fi
299: The 299 Game
Walisiske Gavin Fitzjohn, der mest af alt har slået sine folder som musiker for andre, har nu sat sit musikalske aftryk under navnet 299. Ti hjemmerullede Lo-fi-numre i den behagelige og lettere lystige popstil.
Younolovebunny: Monster Jazz
Younolovebunnys nyeste album Monster Jazz, er en omgang hjemmelavet tweepop, der charmerer sig direkte ind i sommerhjertet. De gode melodier er i overflod, og musikken emmer af 70’ernes folk og især 90’ernes lo-fi rock og pop. Dovenskab og opstemthed på en og samme gang.
Yaya Bey: The Things I Can’t Take With Me EP
Yaya Bey har udgivet en blød, soulet break up-EP, der undersøger, hvordan man giver slip på de ting, man ikke kan tage med sig efter et brud.
Several Things: Please Don’t Do This To Me Life
Several Things er et hjemmedyrket, dansk enmandsprojekt, der vil fylde dit hjerte og dit sind. 21 hjemmerullede perler er blevet samlet til et album, der leverer charmerende og melodiøs indie, der knitrer og knaser. Med enkle midler som guitar, keyboard, trommemaskine og en indelukket vokal udsat for effekt, har lytteren spændende musik i vente.
Felix Arthur: Fartøj
Til trods for fine takter og gode idéer, løfter Felix Arthur ikke de 80'er-romantiske ambitioner på en EP, der lyder for maskinelt, har for ufærdige sangidéer og for demolydende instrumentaler.
Trader: Social Life
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
The Microphones: Microphones in 2020
Microphones in 2020 er en varm lyksalighed af menneskelig varme, og analogo bas- og guitatstykker. En perfekt tur ud i de amerikanske skove, men med en bet i melodikken.
(Sandy) Alex G: House of Sugar
På House of Sugar konstruerer (Sandy) Alex G på ny et surrealistisk og dragende kosmos, der blot cementerer DIY-æstetikerens for indeværende status som en af 10'ernes underspillede indie-helte.
Jacob Faurholt: Shake Off the Fear
Den yderst produktive sanger og sangskriver Jacob Faurholt er tilbage med sin 10. plade, Shake Off the Fear – en kort og skrabet affære, der forstår at udnytte lo-fi-genrens styrker.
Bill Callahan: Shepherd in a Sheepskin Vest
Bill Callahan er tilbage efter seks års pause med albummet Shepherd in a Sheepskin Vest. Gladere og lysere end nogensinde synger han om liv og død i en mytisk amerikansk indpakning af støv, skove og store vidder. Pladen er et fantastisk og givende bekendtskab, omend det kræver tid, før det åbner sig i al sin tyste, storslåede vælde.
Phosphorescent: C’est La Vie
Phosphorescent er tilbage efter fem års albumpause med en samling sange, der spænder fra det shamanistiske til den gammelkendte Phosphorescent-lyd og med et par svipsere imellem.
Primo!: Amici
Australske Primo! har med deres debutalbum, Amici, begået en helt igennem minimalistisk rockplade. Velovervejet naivisme der musikalsk er spændende uden at være varieret, men som lyrisk bliver svækket af en insisteren på at skære alt overskydende fra.
Frankie Cosmos: Vessel
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Ariel Pink: Dedicated to Bobby Jameson
Den feterede lo-fi-stjerne Ariel Pink har begået en rodet plade, der drukner i musikhistoriske referencer.
Björn Magnusson: Almost Transparent Blue
I en hvirvelvind af forvirrede og eventyrlystne instrumenter står Björn Magnusson i centrum og prøver at holde styr på det hele. Det lykkes momentvis, men han ender for det meste med at fortabe sig i uinteressant ligegyldighed på albummet Almost Transparent Blue.
Outdoor Fun: Oysters & Nightingales
En ungdommelig huskekage. Outdoor Funs debutalbum sender tankerne fluks tilbage i ungdommens ubekymrede, glade sommerdage. Men den mangler det sidste tryllestøv.
Communions: Blue
Med en farvepalet af pop-elementer, lo-fi-lyd og to guitarer skaber Communions lydtapetet til et teenagerum, i et parallelt univers, hvor man kan holde i hånd med den man elsker.
Other Houses: Fabulous Dates
Californiske Morgan Enos skriver barokpop, garagerock og noget midtimellem med spøjse emner som bregner og hvordan man udtaler »tarot«. Det er samlet set ganske charmerende, men albummet indeholder også et af de værste numre, anmelderen har hørt.
To My Green Lands: How to Store Memories
På How to Store Memories hvirvles man gennem melankolske erindringer, der bærers af en hæs stemme og et skramlet guitarriff.