Ugens fredagssinglr' byder på Dany Placard og Julie Doirons vaskeægte, hjemmelavede kæreste-indie pop tilsat førskolelyrik og blokfløjte.
Tag - lo-fi
Videopremiere: Chopper – HEX.X.X.
Choppers fjerde single, ”HEX.X.X.”, er lo-fi-soundtracket til The Rocky Horror Picture Show, hvis filmen ikke foregik på et slot i 1974, men på Manchester-klubben The Haçienda i slut 80’erne.
299: The 299 Game
Walisiske Gavin Fitzjohn, der mest af alt har slået sine folder som musiker for andre, har nu sat sit musikalske aftryk under navnet 299. Ti hjemmerullede Lo-fi-numre i den behagelige og lettere lystige popstil.
Younolovebunny: Monster Jazz
Younolovebunnys nyeste album Monster Jazz, er en omgang hjemmelavet tweepop, der charmerer sig direkte ind i sommerhjertet. De gode melodier er i overflod, og musikken emmer af 70’ernes folk og især 90’ernes lo-fi rock og pop. Dovenskab og opstemthed på en og samme gang.
Yaya Bey: The Things I Can’t Take With Me EP
Yaya Bey har udgivet en blød, soulet break up-EP, der undersøger, hvordan man giver slip på de ting, man ikke kan tage med sig efter et brud.
Several Things: Please Don’t Do This To Me Life
Several Things er et hjemmedyrket, dansk enmandsprojekt, der vil fylde dit hjerte og dit sind. 21 hjemmerullede perler er blevet samlet til et album, der leverer charmerende og melodiøs indie, der knitrer og knaser. Med enkle midler som guitar, keyboard, trommemaskine og en indelukket vokal udsat for effekt, har lytteren spændende musik i vente.
Felix Arthur: Fartøj
Til trods for fine takter og gode idéer, løfter Felix Arthur ikke de 80'er-romantiske ambitioner på en EP, der lyder for maskinelt, har for ufærdige sangidéer og for demolydende instrumentaler.
Trader: Social Life
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
The Microphones: Microphones in 2020
Microphones in 2020 er en varm lyksalighed af menneskelig varme, og analogo bas- og guitatstykker. En perfekt tur ud i de amerikanske skove, men med en bet i melodikken.
(Sandy) Alex G: House of Sugar
På House of Sugar konstruerer (Sandy) Alex G på ny et surrealistisk og dragende kosmos, der blot cementerer DIY-æstetikerens for indeværende status som en af 10'ernes underspillede indie-helte.
Jacob Faurholt: Shake Off the Fear
Den yderst produktive sanger og sangskriver Jacob Faurholt er tilbage med sin 10. plade, Shake Off the Fear – en kort og skrabet affære, der forstår at udnytte lo-fi-genrens styrker.
Bill Callahan: Shepherd in a Sheepskin Vest
Bill Callahan er tilbage efter seks års pause med albummet Shepherd in a Sheepskin Vest. Gladere og lysere end nogensinde synger han om liv og død i en mytisk amerikansk indpakning af støv, skove og store vidder. Pladen er et fantastisk og givende bekendtskab, omend det kræver tid, før det åbner sig i al sin tyste, storslåede vælde.
Phosphorescent: C’est La Vie
Phosphorescent er tilbage efter fem års albumpause med en samling sange, der spænder fra det shamanistiske til den gammelkendte Phosphorescent-lyd og med et par svipsere imellem.
Primo!: Amici
Australske Primo! har med deres debutalbum, Amici, begået en helt igennem minimalistisk rockplade. Velovervejet naivisme der musikalsk er spændende uden at være varieret, men som lyrisk bliver svækket af en insisteren på at skære alt overskydende fra.
Frankie Cosmos: Vessel
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Ariel Pink: Dedicated to Bobby Jameson
Den feterede lo-fi-stjerne Ariel Pink har begået en rodet plade, der drukner i musikhistoriske referencer.
Björn Magnusson: Almost Transparent Blue
I en hvirvelvind af forvirrede og eventyrlystne instrumenter står Björn Magnusson i centrum og prøver at holde styr på det hele. Det lykkes momentvis, men han ender for det meste med at fortabe sig i uinteressant ligegyldighed på albummet Almost Transparent Blue.
Outdoor Fun: Oysters & Nightingales
En ungdommelig huskekage. Outdoor Funs debutalbum sender tankerne fluks tilbage i ungdommens ubekymrede, glade sommerdage. Men den mangler det sidste tryllestøv.
Communions: Blue
Med en farvepalet af pop-elementer, lo-fi-lyd og to guitarer skaber Communions lydtapetet til et teenagerum, i et parallelt univers, hvor man kan holde i hånd med den man elsker.
Other Houses: Fabulous Dates
Californiske Morgan Enos skriver barokpop, garagerock og noget midtimellem med spøjse emner som bregner og hvordan man udtaler »tarot«. Det er samlet set ganske charmerende, men albummet indeholder også et af de værste numre, anmelderen har hørt.
To My Green Lands: How to Store Memories
På How to Store Memories hvirvles man gennem melankolske erindringer, der bærers af en hæs stemme og et skramlet guitarriff.
Spain: Carolina
Joshua Haden har efter nogle famlende år atter fundet et musikalsk ståsted med Spain i en nyere inkarnation. Carolina er det første album, som Joshua Haden udgiver efter sin fader og mentors død og det er, selvsagt, med denne hændelse i bagagen, at tonerne farves albummet igennem.
Jacob Faurholt: Super Glue
Efter en musikalsk afstikker med projektet Crystal Shipsss er danske Jacob Faurholt tilbage under eget navn med et overbevisende album fyldt med lo-fi-collager og knuste hjerter.
Nyt kassettebånd hylder danske lo-fi-artister
Mikropladeselskabet Vortexas Records samler sange med danske lo-fi-artister på nyt kassettebånd.
Helen: Original Faces
Selv om det til tider kan fremstå en anelse anonymt, minder pop ala Liz Harris lidt om at bo i kælderen ved siden af sin brors fede bands øvelokale. Man kan roligt presse øret mod væggen og lade sig blive trukket med af Harris nye, ukarakteristisk kåde, udfoldelser.
Parquet Courts, 10.09.15, Pumpehuset, København
De texanskfødte slackerpunkere fra indiebandet Parquet Courts leverede onsdag aften en hæsblæsende koncert i Pumpehuset, der efterlod publikum stakåndede og med hvinen i ørerne.
Courtney Barnett: Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit
Den australske singer/songwriter Courtney Barnett er ude med sit første album, Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit, der langsomt vokser og viser, at hun mestrer fortællingens kunst. Alt i alt en rammende debut, som med garanti vil cementere Barnetts urokkelige lyriske talent.
Ariel Pink: Pom Pom
Ariel Pink står igen på egne ben og leverer uden sit Haunted Grafitti-band et herligt miskmask af weirdopop og små milepæle af ørehængere.
Undertoner og Stengades adventskalender: Højspændt Højtid 3. del
Undertoner udlodder 2x2 billetter til Speaker Bite Me på Stengade den 12. december. Og hvem ved: Måske er du den heldige vinder?
Amen Dunes: Love
Love er næsten en helstøbt psychfolk-perle, der med sin velovervejede produktion skaber et rigtig godt univers til Damon McHanons velskrevne sange.
Jacob Faurholt: Corners
På sit seneste udspil kombinerer Jacob Faurholt nogle noget ærgerlige tekster med et mestendels rocket og singer/songwriter-præget lo-fi-udtryk. Corners efterlader en lidt flad fornemmelse, men også en lyst til at søge videre.
Frk. Jacobsen: Lobsters EP
Der bygges broer i Frk. Jacobsens smeltedigel. Synthesizere, saxofoner, afrikanske balofoner og flerstemmige harmonier forener det avantgardistiske og melodiske, afrikanske og vestlige, intellektuelle og dansable. Det er både fantasifuldt, skizofrent og skidemusikalsk.
Sumie: s.t.
Af et debutalbum er det oplagt at forvente noget uslebent, utæmmet og sprudlende af kreativitet. Men har man disse forventninger til svensk-japanske Sumies debutplade, bliver man nok overrasket. Sumies selvbetitlede første album er langsomt, modent, velproduceret - og en smule ufarligt.
Crystal Shipsss: Dirty Dancer
Jacob Faurholt lyder på sit andet fuldlængdealbum under Crystal Shipsss-aliasset som det samarbejde mellem den maniodepressive Daniel Johnston og Sonic Youth, der desværre aldrig blev til noget grundet Johnstons sygdom. Det er depressivt, støjende og utrolig ærligt.
Sebadoh: Defend Yourself
14 år er der gået, siden de legendariske indierockere Sebadoh sidst udgav nyt. Pausen til trods er Defend Yourself lige så frisk og fersk i kødet, som bandet var i sin storhedstid i 90'erne. Albummet er på mange måder en tur tilbage til rødderne, men heldigvis gjort på en måde, hvor det ikke lugter af genbrug. Et vellykket og kærkomment gensyn.
Crystal Shipsss: s.t. EP
Ifølge Crystal Shipsss skal deres selvbetitlede ep betragtes som et selvstændigt værk såvel som en 'taster' forud for efterårets fuldlængdeudgivelse. Ep'en bliver dog ikke til mere end en forsmag og en noget ligegyldig affære, der trods gode takter ikke for alvor formår at komme under huden.
Vår: No One Dances Quite Like My Brothers
Den københavnske punk-supergruppe Vårs debutplade er en afstikker fra deres tidligere lo-fi-eurodance-klingende singler. Det er et forrygende ambientsynthpop-album, der elegant håndterer det kontrastfyldt sammenspil mellem industriel musik og følsomme vokaler og lyrik.
The Beardy Durfs: A Ton of Bricks
De københavnske debutanter i The Beardy Durfs støjer og brager på debutpladen A Ton of Bricks, og det slipper de meget godt af sted med.
Harper Simon: Division Street
"The mission was to make the kind of rock'n'roll record I would want to listen to myself," siger Harper Simon om sit andet album. Her er han gået fra country-folk til støvet, skramlet og energisk lo-fi rock’n’roll.
FIDLAR: s.t.
På deres debut-lp spiller FIDLAR en bunke sange om at slacke. En gang imellem er de fantastiske, og andre gange er de blot okay.
Eels: Wonderful, Glorious
Eels har over nu ti plader været fortabt i alverdens sorte huller, fundet glæden i de små fugle på foderbrættet, og nu er det, der startede som et enmandsprojekt, blevet til et sammenspillet band. Det er uden tvivl godt for E’s mentale tilstand, men er det godt for kunsten?
Jacob Faurholt: Geek Love is the Best Love EP
På sin nye ep har Jacob Faurholt masser af udtryk og karakter, men hans skævhed kommer indimellem til at skubbe sangskrivningstalentet til side.
Helmet Compass: London EP
Få bands har så travlt med at udsende materiale som den danske lo-fi-trio Helmet Compass. London er bandets sjette ep udsendt i deres første leveår, men der er lang vej igen, før deres psykedeliske poprock bliver interessant.
Taiga Taiga: A House Made of Straw EP
Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.
Jason Lytle: Dept. of Disappearance
På sit andet soloalbum nægter Jason Lytle til stadighed at vige fra lyden fra de gamle Grandaddy-dage. Det er der blevet et behageligt album ud af, som dog ikke udfordrer lytteren i særlig grad.
The Mountain Goats: Transcendental Youth
På The Mountain Goats' 14. studiealbum bliver der ikke skrevet ret meget om gruppens yndlingsformular. Dog berører frontfigur John Darnielle nogle mere positive emner, end han plejer.
How to Dress Well, 25.10.12, Pumpehuset, København
Nogle gange skal der ikke mere end én stemme til for at fylde et helt rum med kærlighed og eufori. Dette talent tilfalder kun få mennesker i verden. En af de mennesker er Tom Krell. Med en stemme som fløde og flere følelser end hjernen kan fatte, viste How to Dress Well torsdag hvor skabet skulle stå.
Craig M. Clarke: Here I Go Again
Ved hjælp af slæbende beats, en smadret elektronisk lyd og komiske samples skaber Craig M Clarke på Here I Go Again et univers, der er mørkt og uhyggeligt. Men også lidt ynkeligt.
Lyt til How To Dress Wells totale tab
Den ranglede Tom Krell med den fine stemme lægger hele sit andet album op til fri rotation.
The Black Keys, 13.08.12, Tap1, København
The Black Keys, alias Dan Auerbach og Patrick Carney, beviste foran et veloplagt publikum i den gamle tappehal hvor simpel vellydende rockmusik kan være og leverede samtidig en koncertoplevelse i absolut verdensklasse.
Stream Ariel Pink’s Haunted Graffitis nye album
Om en uges tid udgives en ny plade med den krøllede hjerne Ariel Pink. Tag et smuglyt her.
Roskilde Festival 2012: R. Stevie Moore, 08.07.12, Gloria
Han lignede en gennemsnitlige morfar, da man lige trådte ind af bagindgangen af Gloria-scenen. Lange, tynde, hvide lokker som de sørgelige minder om fordums hårpragt, et ordentligt julemandsskæg samt solbriller og kasket, der vækkede minder til pensionister på charterferie i Mallorca. Men så fik man ormet sig gennem menneskemængden, kom tættere på og hov! Hvad er det? Er hans skæg blåt!? Og er det lyserøde pyjamasbukser med Æsel fra Peter Plys, han har på?
Roskilde Festival 2012: Perfume Genius, 05.07.12, Gloria
Mike Hadreas leverer en inderlig og følsom koncert, der imidlertid er svær for alvor at fortabe sig i under publikums snakkeri.
Roskilde Festival 2012: Shiny Darkly, 03.07.12, Pavilion Junior
En lys sommeraften og mørk, støjende rock viste sig desværre ikke at være et favorabelt match i Shiny Darklys tilfælde. Det tog noget tid, før bandet havde rystet eventuelle nerver af sig, og før de afslutningsvis heldigvis formåede at fremstå som det lovende rocknavn, de i virkeligheden er.
Download gratis ep fra jj
Svenskerne giver sommergaver
Stream nummer fra Ariel Pink’s Haunted Graffitis nye album
Ny ballade fra det californiske psychpop-fænomens kommende album Mature Themes.
Maj-koncerter II: Poprevolutionen er ikke ræd for Vesterbro når tronen indtages med ung magi
Live-anbefalingerne til resten af maj indeholder både festivaler i København og Aarhus, svenskere, hiphop og Brooklyn-coolness.
Burning Hearts: Extinctions
Den finske duo Burning Hearts' nye album står i både livets og dødens – eller det uddødes – tegn. Extinctions balancerer mellem blødhed og brutalitet, harmoni og dissonans, og albummet forærer os en poesi, der sætter dybe spor i hjerte og sind.
Perfume Genius: Put Your Back N 2 It
Narkotika, homoseksualitet, frygt og foragt. På sit andet album under navnet Perfume Genius skildrer Mike Hadreas fortsat livets dystre, tabu-tyngede sider med kolossal ærlighed. Denne gang er han imidlertid modigere og mere sikker, og Put Your Back N 2 It er en strålende plade.
Dirty Beaches, 28.02.12, Stengade, København
Taiwanske Alex Zhang Hungtai plus livemusikere spillede kun to numre fra sit mest kendte og nyeste album Badlands, men den eksperimenterende rockkoncert og det psykedeliske åndemageri, publikum fik på Stengade, var til 5 U'er. Inden da leverede danske Marching Church en fin opvarmning.