Er man i humør til en vaskeægte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst går op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver.
Udstillingen, der …
Mark ’E’ Everett laver musik for at granske sine følelser. Siden hans familie døde, har E på kynisk-humoristisk vis bearbejdet sit privatlivs forfærdelige kendsgerninger i sine sangtekster. Målet er den indre ro.
Wavves vandt bloggernes hjerte, og de kvitterede ved at dække Nathan Williams’ Primavera-nedbrud fra alle vinkler. Nu er han tilbage med en renere lyd og en flok ligefremme poppunk-sange.
Den amerikanske lo-fi-troubadur Mike Hadreas debuterer som Perfume Genius. Han har nørklet bag hjemmets fire vægge, og resultatet er Learning, hvor vi har mulighed for at møde denne følsomme særling.
En lille cool og rummelig popplade fra The Morning Benders. Her er alt, du behøver, når promillen har været for høj, og du dagen derpå ikke kan overskue lyd og billeder på samme tid.
Da Pavement entrede scenen i Arena-teltet, var det tid til et nostalgitrip af rang: tilbage til start-90′erne for at hænge ud med et af datidens allervigtigste indierockbands.
Dagslyset var i vejen, da Fontän slap orgasmerne løs med deres blanding af kraut, baleariske toner og lo-fi dreampop.
Los Angeles er efterhånden ved at erstatte Brooklyn som center for ny spændende, amerikansk musik. Lige p.t. synes det, som om New York-bydelen er ved at stagnere. Der er ved …
Fra dansk hus & have-poesi over koreansk trommeshow til bastung London-electronica og legender med stort P: Søndagsprogrammet stritter ud over hele genrepaletten.
Med hård fornægtelse af alt, hvad der hedder glæde, leverer Sofa Surfers et genresikkert og verdensfjendsk udspil, der hverken vil blive hurtigt glemt eller sent husket.
Small Black placerer sig solidt i sommerens lydlandskab af lo-fi synthpop. Det akustiske udtryk er blevet erstattet med en gennemarbejdet maskine, som spyr sløret støj ud – for derefter at samle sig i skramlende popmelodier.
Sidste år lancerede Jacob Faurholt sit nye projekt, Why Write?, der erstatter hans gamle band Sweetie Pie Wilbur, som lukkede ned for deres aktiviteter i 2006. Sammen havde de udgivet …
Woods rammer ned midt i en lo-fi-tidsånd af båndeffekter og knasende guitarer. De er konstant på jagt efter skønheden, men alligevel lyder det mest af alt håbløst umoderne. At Echo Lake vil i al sin naive enkelhed også vil være relevant om 10 år.
Amerikanske Bethany Cosentino var oprindeligt tv-stjerne i sit hjemland, hvor hun i barndomsårene havde en række roller i diverse reklamer og tv-serier. Da hun blev teenager vendte hun ryggen til …
Den notorisk ustabile lo-fi-musiker Daniel Johnston har indspillet en række gamle numre sammen med et stort orkester med strygere og blæsere. Her kommer Johnstons univers desværre slet ikke til sin ret. I stedet minder det lidt om Anders And.
Amerikanske Dum Dum Girls, med Dee Dee i front, udgav tidligere på året deres fremragende debutalbum med titlen I Will Be. Albummet, der er produceret af producerlegenden Richard Gottehrer, hvis …
Sikke da et produkt! Her er virkelig tale om noget unikt – på den dårlige måde. Den danske boy/girl-duo Straight from the Harp spiller mystifistisk mundharpemusik, der mangler coolness, attitude, genrebevidsthed og strategi.
Noisepopbandet Wavves, med Nathan Williams i forgrunden, udgav sidste år den anmelderroste Wavvves, der indholdt surfrocklydende popsange badet i et sandt støjinferno. Til sommer udgiver gruppen så deres tredje album, …
I de sidste par dage er en række stærke navne blevet føjet til Vegas koncertprogram for de kommende måneder, og i går blev endnu et kompetent navn tilføjet. Denne gang …
Engelsk/sri lankanske Mathangi “Maya” Arulpragasam, som er bedre kendt som M.I.A., er i de seneste par år gået hen og blevet lidt af et kulturelt ikon. Det hele startede tilbage …
Jeg tror bare, jeg lader titlen svæve. Så kan du selv bestemme, om du vil læse en anmeldelse, der måske (ikke) giver mening…
Indiepop pakket ind i fuzz og lo-fi-æstetik er det, de unge vil have. Og det er præcis, hvad de får på Hippies. Det virker dog ikke, som om Harlem på nogen måde fedter for lytteren. De kan bare godt lide at spille popmusik.
Normalt plejer amerikanske musikere fra den alternative musikscene at brokke sig over deres hjemland. Men Dom gør det modsatte. De hylder Amerika, fordi det er så sexet at bo i …
Transient Songs spiller Pavement-inspireret, klassisk indierock med psykedeliske indslag. Der er godt skruet sammen, men dybest set lidt kedeligt.
Rangers spiller en proper og noget anakronistisk indiefunk, der især taler til alle os med barneår i 80′erne. Men er der mere end dét i det?
