Tag - lo-fi

Plader

Sumie: s.t.

Af et debutalbum er det oplagt at forvente noget uslebent, utæmmet og sprudlende af kreativitet. Men har man disse forventninger til svensk-japanske Sumies debutplade, bliver man nok overrasket. Sumies selvbetitlede første album er langsomt, modent, velproduceret - og en smule ufarligt.

Jacob Faurholt lyder på sit andet fuldlængdealbum under Crystal Shipsss-aliasset som det samarbejde mellem den maniodepressive Daniel Johnston og Sonic Youth, der desværre aldrig blev til noget grundet Johnstons sygdom. Det er depressivt, støjende og utrolig ærligt.

14 år er der gået, siden de legendariske indierockere Sebadoh sidst udgav nyt. Pausen til trods er Defend Yourself lige så frisk og fersk i kødet, som bandet var i sin storhedstid i 90'erne. Albummet er på mange måder en tur tilbage til rødderne, men heldigvis gjort på en måde, hvor det ikke lugter af genbrug. Et vellykket og kærkomment gensyn.

Ifølge Crystal Shipsss skal deres selvbetitlede ep betragtes som et selvstændigt værk såvel som en 'taster' forud for efterårets fuldlængdeudgivelse. Ep'en bliver dog ikke til mere end en forsmag og en noget ligegyldig affære, der trods gode takter ikke for alvor formår at komme under huden.

Den københavnske punk-supergruppe Vårs debutplade er en afstikker fra deres tidligere lo-fi-eurodance-klingende singler. Det er et forrygende ambientsynthpop-album, der elegant håndterer det kontrastfyldt sammenspil mellem industriel musik og følsomme vokaler og lyrik.

"The mission was to make the kind of rock'n'roll record I would want to listen to myself," siger Harper Simon om sit andet album. Her er han gået fra country-folk til støvet, skramlet og energisk lo-fi rock’n’roll.

Plader

FIDLAR: s.t.

På deres debut-lp spiller FIDLAR en bunke sange om at slacke. En gang imellem er de fantastiske, og andre gange er de blot okay.

Eels har over nu ti plader været fortabt i alverdens sorte huller, fundet glæden i de små fugle på foderbrættet, og nu er det, der startede som et enmandsprojekt, blevet til et sammenspillet band. Det er uden tvivl godt for E’s mentale tilstand, men er det godt for kunsten?

Få bands har så travlt med at udsende materiale som den danske lo-fi-trio Helmet Compass. London er bandets sjette ep udsendt i deres første leveår, men der er lang vej igen, før deres psykedeliske poprock bliver interessant.

Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.

På sit andet soloalbum nægter Jason Lytle til stadighed at vige fra lyden fra de gamle Grandaddy-dage. Det er der blevet et behageligt album ud af, som dog ikke udfordrer lytteren i særlig grad.

På The Mountain Goats' 14. studiealbum bliver der ikke skrevet ret meget om gruppens yndlingsformular. Dog berører frontfigur John Darnielle nogle mere positive emner, end han plejer.

Nogle gange skal der ikke mere end én stemme til for at fylde et helt rum med kærlighed og eufori. Dette talent tilfalder kun få mennesker i verden. En af de mennesker er Tom Krell. Med en stemme som fløde og flere følelser end hjernen kan fatte, viste How to Dress Well torsdag hvor skabet skulle stå.

Ved hjælp af slæbende beats, en smadret elektronisk lyd og komiske samples skaber Craig M Clarke på Here I Go Again et univers, der er mørkt og uhyggeligt. Men også lidt ynkeligt.

The Black Keys, alias Dan Auerbach og Patrick Carney, beviste foran et veloplagt publikum i den gamle tappehal hvor simpel vellydende rockmusik kan være og leverede samtidig en koncertoplevelse i absolut verdensklasse.

Han lignede en gennemsnitlige morfar, da man lige trådte ind af bagindgangen af Gloria-scenen. Lange, tynde, hvide lokker som de sørgelige minder om fordums hårpragt, et ordentligt julemandsskæg samt solbriller og kasket, der vækkede minder til pensionister på charterferie i Mallorca. Men så fik man ormet sig gennem menneskemængden, kom tættere på og hov! Hvad er det? Er hans skæg blåt!? Og er det lyserøde pyjamasbukser med Æsel fra Peter Plys, han har på?