19-årige Dylan Baldi debuterer som Cloud Nothings med en overbevisende skive møgbeskidt pop.
Tag - lo-fi
Endnu et projekt fra folk fra Chimes and Bells, Valby Vokalgruppe etc.
Nogle musikere i det danske musikmiljø er tydeligvis utrættelige og flyder over med idéer. Det gælder i hvert fald personerne i det nye projekt Pinkunoizu, som består af folk, der ellers laver musik i bands som Selvhenter, Howl Baby Howl, Chimes and Bells, Kostcirklen og Valby Vokalgruppe. At idéerne flyder over kan man forvisse sig om ved at læse den pressemeddelelse, bandet har sendt ud, der minder om et manifest, da de grundigt beskriver konceptet og tilgangen til musikken. Der bliver nævnt, at kompositionerne er skabt ud fra en montagetankegang med en fortløbende struktur uden gentagelser af det samme stykke, og at bandet er en cyborg ved at spille delvist improviseret, delvist maskinelt. Om nummeret “Dairy Queen” skriver de: »En fast food kæde. En fager mælkedronning der svæver rundt oppe i skyerne. Et fantasifoster der efterlader en determineret entertainer uden en klink på lommen og uden en drøm at drømme.« Musikken beskriver de som »et eksotisk mix af lo-fi, high-life, moderne kompositionsmusik, folkemusikalsk sangskrivning, asiatisk 60ʼer pop og fremtidig post-apokalyptisk undervandsrock«. Det lyder under alle omstændigheder lovende. Pladen udkommer den 8. november, i første omgang kun digitalt, og hedder Free Time Volume One. I marts 2011 vil vol. 1 og 2 udkomme samlet i fysisk format. Se live-optagelsen af “Dairy Queen” her:
Ariel Pink’s Haunted Graffiti, 24.10.10, Loppen, København
Ariel Pink's Haunted Graffiti var det perfekte antiklimaks, kunne man fristes til at sige, men ikke desto mindre var der nok til, at alle kunne gå hjem med noget.
Vind det nye album med The Malpractice
Har du styr på Johannes Gammelbys fortid? Så kan du vinde I Am Bones-mandens nye album med The Malpractice. Klik!
No Age: Everything In Between
No Ages seneste værk lyder meget, som man kunne forvente, men det er også en god ting. Indierock, punk og støjflader smelter sammen i et på én gang varieret og stramt tøjlet udtryk.
A Scream in the Dark 2 i Ungdomshuset
Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.« Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende. Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt. Programmet er som følger: Torsdag (30 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark) 22.00: The Eudaimonia Collective 23,00: I, Mountain 24.00: Moonless Fredag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet) 22.00: Mok Nok 22.45: Town Portal 23.30: Rising 00.15: Sexdrome 01.00: Iceage 01.45: Trust Lørdag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet) 22.00: Fossils 22.45: Papir 23.45: Melting Walkmen 00.30: Chainsaw Eaters 01.15: De Høje Hæle 02.00: Mig og Min Ven 02.30: Double Space
Fredagsvideo: Cloud Nothings: “Hey Cool Kid”
Det er fredag, så vi har lov at fjolle lidt. Lade det blive lidt useriøst. Derfor denne video med Cloud Nothings, der er et studie i kitsch. Den naive og temmelig lamme historie om en nørd, der skaber en superbasketrobot ud af en hjemløs, de udknaldede farver, de japansk inspirerede, fuldstændig tilfældige tegn, der flyver ind over skærmen. I det hele taget minder videoen om japansk eftermiddagstv. Ikke fordi jeg nogensinde har set det, men det er sådan her, jeg forestiller mig, det ville se ud. Cloud Nothings er 19-årige Dylan Baldi fra Cleveland, og han udgiver sin debut, Turning On, på Wichita den 25. oktober. Pladen er tidligere udgivet på Bridgetown Records som CD-R, men nu rykker knægten altså op i en større liga. “Hey Cool Kid” her er nummeret, der skal hjælpe ham på vej.
US Girls i Osram-huset
København har fået et nyt spillested: Osram-huset. Det ligger på ydre Nørrebro lige op og ned af Tagensvej og er indrettet i en gammel industribygning oprettet for Nordisk Glødelampeindustri i 1953. Men nu er det et kulturhus for borgerne, og det er der nogle borgere, der har udnyttet. Den første koncert var med Snöleoparden og finske Circle, og nu får huset besøg af U.S. Girls, der udkommer på amerikanske Siltbreeze, som gør sig i psykedelisk, lo-fi og støjende rock. Som support optræder danske Family Underground, der ofte gæster de danske koncerter med deres støjende droner, samt to belgiske acts, hvor den ene, Ignatz, er solo, mens den anden, Sheldon Siegel, er en trio. At dømme ud fra Myspace er vi ovre i en eksperimenterende ødemark. Ignatz lyder som Captain Beefheart solo, hvilket noget nær er den største kompliment, jeg kan give en kunstner. Med andre ord er der god mulighed for lige at få lettet overtrykket i kabinen på sådan en almindelig tirsdag i Osram-huset. Det foregår nemlig 19. oktober og koster kun 50 kr. Her er adressen: Osramhuset Valhalsgade 4 2200 Kbh. N. Nå ja, hvad pokker, I får også lige en video med Ignatz: Ignatz: The water from Sami Sänpäkkilä on Vimeo.
Jacob Faurholt & Kasper Rønberg Schultz: Utyske
Man må lede forgæves efter de musikalske kvaliteter på Utyske, som mest alt lyder som resultatet af en tilfældigt eftermiddag i hjemmestudiet. Et uværdigt udspil fra de to eks-medlemmer af Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.
The New Pornographers + The Morning Benders, 16.09.2010, Loppen, København
Nogensinde læst "Den uendelige historie"? The New Pornographers bød på koncertudgaven. 20 numre blev det til, men serveret i et fængende setup med powerpophits skudt af til højre og venstre.
Eels: Tomorrow Morning
Alle gode ting er i tre, siger gamle ordsprog - og reklamer for Kinder-æg. Men er Eels' afslutning af sin albumtrilogi et velkendt gammelt produkt, eller gemmer der sig en overraskelse under skallen?
Rose Eken sammensmelter kunst og musik
Er man i humør til en vaskeægte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst går op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver. Udstillingen, der kan opleves fra den 4. september til den 31. oktober i Overgaden, består af videoværket, Because the Night (Belongs to Us), der i vaskeægte Velvet Underground-stil fremvises til tonerne af ni forskellige soundtracks fra en lang række danske musikere, der blandt tæller Maria Køhnke og Gry Bagøien. På udvalgte aftener vil de forskellige musikere desuden spille live, og forneden ses de respektive datoer. Fredag d. 3 september kl. 18.00 – 18.30 Ferniseringskoncert med Straight From the Harp bestående af Jarno Varsted og Signe Lützen Torsdag d. 23 september kl. 18.30– 20.00 Koncerter med Mads Hyhne, Jacob Dinesen & Kresten Osgood og Gry Bagøien Torsdag d. 7 oktober kl. 17.00 – 20.00 Koncerter med Kresten Osgood, Morten Svenstrup og Oliver Hoiness Torsdag d. 21 oktober kl. 17.00 – 20.00 Koncerter med Maria Kønkhe, Gustaf Ljunggren og Mads Mouritz
Undertoner introducerer: Eels
Mark ’E’ Everett laver musik for at granske sine følelser. Siden hans familie døde, har E på kynisk-humoristisk vis bearbejdet sit privatlivs forfærdelige kendsgerninger i sine sangtekster. Målet er den indre ro.
Wavves: King of the Beach
Wavves vandt bloggernes hjerte, og de kvitterede ved at dække Nathan Williams' Primavera-nedbrud fra alle vinkler. Nu er han tilbage med en renere lyd og en flok ligefremme poppunk-sange.
Perfume Genius: Learning
Den amerikanske lo-fi-troubadur Mike Hadreas debuterer som Perfume Genius. Han har nørklet bag hjemmets fire vægge, og resultatet er Learning, hvor vi har mulighed for at møde denne følsomme særling.
The Morning Benders: Big Echo
En lille cool og rummelig popplade fra The Morning Benders. Her er alt, du behøver, når promillen har været for høj, og du dagen derpå ikke kan overskue lyd og billeder på samme tid.
Roskilde ’10: Pavement, 04.07.10, Arena
Da Pavement entrede scenen i Arena-teltet, var det tid til et nostalgitrip af rang: tilbage til start-90'erne for at hænge ud med et af datidens allervigtigste indierockbands.
Roskilde ‘10: Fontän, 30.06.10, Pavilion Junior
Dagslyset var i vejen, da Fontän slap orgasmerne løs med deres blanding af kraut, baleariske toner og lo-fi dreampop.
Nyt album fra No Age
Los Angeles er efterhånden ved at erstatte Brooklyn som center for ny spændende, amerikansk musik. Lige p.t. synes det, som om New York-bydelen er ved at stagnere. Der er ved at komme så meget opmærksomhed på områdets kreative scene, at horder af nye håbefulde bands valfarter dertil for at tage del i den magi, der igennem de sidste par år har skabt den ene mageløse gruppe efter den anden. Men sådan er udviklingen jo desværre. Kraftcentre bliver for etablerede, de fanger bred interesse, og dermed går der inflation i kreativiteten. Desuden stiger huslejen langsomt, og lige pludselig opstår det mondæne. Lige nu ser det dog ud, som om Los Angeles er et kreativt kraftcenter i rivende udvikling. Allerede for to år siden så man så småt eksempler på dette forhold, da en ny spændende noisepunk-scene bestående af HEALTH, Abe Vigoda og ikke mindst No Age begyndte at markere sig på det musikalske verdenskort. Og lige netop sidstnævnte gruppe er den 27. september klar med albumopfølgeren til deres anmelderroste debutalbum Nouns fra 2008. Albummet får titlen Everything in Between og kommer til at bestå af 13 numre. Om det kommende udspil siger No Age: »Det er ikke meget anderledes end det, vi tidligere har lavet. Men den kreative proces er blevet udviklet endnu mere.« Forneden ses tracklisten. Everything in Between 1. Life Prowler 2. Glitter 3. Fever Dreaming 4. Depletion 5. Common Heat 6. Skinned 7. Katerpillar 8. Valley Hump Crash 9. Sorts 10. Dusted 11. Positive Amputatio 12. Shred and Transcend 13. Chem Trails
Undertoners guide til Roskilde ’10: søndag
Fra dansk hus & have-poesi over koreansk trommeshow til bastung London-electronica og legender med stort P: Søndagsprogrammet stritter ud over hele genrepaletten.