Roskilde Festivalen og Undertoner er ikke de eneste, der kører musikrelateret jule/adventskalender i december. Ovre hos Play/Rec offentliggører de en sang om dagen med den herboende irer Adam McCormack. Sangene er demoversioner af nogle sange, der egentlig skulle være udgivet med Imagine I Had Hands som backup, men indspilningerne lød ikke som McCormack havde intenderet dem, og i mellemtiden havde Play/Rec forelsket sig i demo-versionerne. Desværre blev de ved en fejltagelse slettet, men nu er de blevet samlet op fra internettet og venner, og der er sjovt nok 24 sange optaget fra 2006 til 2009. Derfor bliver der nu udgivet en sang om dagen på Play/Recs myspace, og når der er offentliggjort seks sange, bliver de samlet på en digital ep, der kun koster 10 kr. stykket. Og for at holde juleånden i live, har Play/Rec også valgt at nedsætte priserne på alle formater, og enhver vinyl- og cd-ordre i december får tilmed Play/Recs 5 års jubilæums-cd Five Years med i købet. Så kan man da mærke, at det er jul.
Tag - lo-fi
She Keeps Bees: Nests
Jens Blendstrup savner bier fra Naturcenter Vestamager, men alligevel forbistrer She Keeps Bees på fremragende vis med deres mørktflydende indiepop.
Jookabox: Dead Zone Boys
Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.
Ariel Pink’s Haunted Graffiti på 4AD
4AD er rigtig ude at købe nye spillere ind til forårssæsonen. Først var det Efterklang, der blev hijacket til det store engelske selskab, der efterhånden har 30 år på bagen og en hel række klassikere. Nu er det Ariel Pink’s Haunted Graffiti, der har fået kontrakt med selskabet. Efterklang kan man jo godt forstå med deres svulstige, melankolske musik, men Ariel Pink’s Haunted Graffiti er alligevel lidt en overraskelse, når man tager bandets diehard lo-fi-æstetik i betragtning. 4AD er jo trods alt mest kendt for deres detaljerige lydbilleder. Ikke desto mindre er det sandt, og der er en plade på vej i 2010. Nu må vi så håbe, at pladeselskabet ikke ødelægger deres stil.
Tutankamon: s.t.
Sverige barsler for gud ved hvilken gang med et stærkt hold, og det er er svært at modstå Tutankamons impulsive indierock, der sætter en tyk streg under landets evner inden for det musikalske.
Devendra Banhart: What Will We Be
Devendra Banhart rejser ind i Santanas lysestage og begejstrer igen med sin nedbarberede lo-fi-folk.
Kurt Vile: Childish Prodigy
Ambient-troubadouren Kurt Vile har med to uhørt lovende plader på under to år skabt det perfekte udgangspunkt for sin Matador-debut. Lyden af amerikansk landevej har aldrig lydt mere indbydende.
Lou Barlow: Goodnight Unknown
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
Jarvis Cocker: Further Complications
Rock'n'roll! Ungdommens idol er blevet voksen, og i stedet for at dyrke freden giver Jarvis Cocker den fuld gas på Further Complications. Det klæder ham godt.
Simon Gylden: Stoopid Love Songs
Stoopid Love Songs er det første album i en trilogi, der kredser om kærlighed, død/sex og ensomhed. Om det ikke er tre sider af samme eksistentialistiske sag, kunne man nok diskutere, men albummet tager i hvert fald sit emne ganske let.
The Mountain Goats: The Life of the World to Come
På sit nyeste album har The Mountain Goats taget et grundigt tag i Biblen, og det er der kommet et lille, stille, underfundigt og underspillet konceptalbum ud af. Her skal lyttes godt efter, så er man advaret, men det er bestemt umagen værd.
The Skygreen Leopards: Gorgeous Johnny
Skal man male et billede af Gorgeous Johnny, må det blive af et folkevognsrugbrød med et kæmpe peace-tegn på siden. Det var muligvis det helt store for 40 år siden, men The Skygreen Leopards kommer altså aldrig på Woodstock.
Times New Viking: Born Again Revisited
På fjerde plade, Born Again Revisited, har Times New Viking fået en lidt renere lyd. Men Ohio-trioen er stadig et smadret, kompromisløst og charmerende foretagende, der ikke glemmer de gode melodier i deres – objektivt set – dårligt producerede sange.
Firekites: The Bowery
I en flydende bevægelse fører Firekites' debutalbum lytteren på en tur ud i efteråret. En refleksiv og charmerende oplevelse, der leger med elementer af twee, jazz og electronica på en yderst dragende facon.
Girls: Album
Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.
Volcano Choir: Unmap
Ambient folk? Psykedelisk kormusik? Glem alt om genrer, og tag med Volcano Choir på musikalsk opdagelsesrejse.
V/A: Saluting The Crunchy Frog-a-Logue
Til tider deciderede fremragende momenter redder ikke helt Crunchy Frogs fejring af sig selv fra at lyde en kende ufokuseret, men pladen er en underholdende og passende fejring af et af Danmarks mindst konforme pladeselskaber. Tillykke Crunchy!
Sleeping States: In the Gardens of the North
Sleeping States bruger forholdsvis simple virkemidler til at brede sig over hele følelsesregistret. Udgivelsen er spændende, men en frasortering af nogle af de stille numre ville have hævet albummets kvalitet.
Jacob Faurholt undrer sig i nyt projekt
Den århusianske singer/songwriter Jacob Faurholt har startet et nyt projekt op. Det hedder Why Write? og til trods for det lidt opgivende bandnavn, så har de faktisk skrevet nogle sange. Hele fem endda. Og ikke nok med det. De er også blevet indspillet og udkommer på en ep. En ep, der endda er mixet af Kramer, der bl.a. har arbejdet sammen med Daniel Johnston, Galaxie 500 og danske Kloster. Albummet er planlagt til at blive udgivet i Canada, USA og Frankrig, men der er endnu ingen aftale om en dansk udgivelse. Men mon ikke det kommer, for det er da bestemt nogle charmerende lo-fi indierocksange, Why Write? har fået skruet sammen. Døm selv på sangen her: Burning Holes
Hør numre fra Kyp Malones solo-projekt
Det er vel ikke ligefrem nogen nyhed længere, at Kyp Malone fra TV on the Radio snart udsender sin debut med sit soloprojekt. Tunde Adebimpe har jo sit projekt kørende med Doseone og Mike Patton, så det er vel fair nok at Kyp også får luftet sine ideer andre steder. Den 22. september udkommer debuten under navnet Rain Machine, og Stereogum har fået lov til at give smagsprøver på nogle af sangene. Først var det den temmelige energiske, nærmest ustyrlige “Give Blood”, og nu kan man høre den noget mere sjælfulde og rolige “Smiling Black Faces”. Der er ingen tvivl om, at de begge lover godt for albummet. Hør dem her: Rain Machine: “Give Blood” [audio:] Rain Machine: “Smiling Black Faces” [audio:]