Tag - Local Natives

Koncerten i Store Vega i København den 22. november er den sidste i en lang række af koncerter, Local Natives har spillet over hele verden de sidste tre måneder. Og det er også et punktum på deres album-triologi-rejse. Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, har der været præsidentvalg i USA med et (desværre) meget orange resultat. I forbindelse med valget, gjorde indierockerne fra Los Angeles et forsøg på at trække folk til stemmeurnerne. Bandet gav nemlig sangen “Fountain of Youth” væk til dem, der stemte. Den nye sang kunne hentes, hvis man mødte op på valgstederne. Guitarist, Kelsey Ayer, har endda også tapet »make America afraid again« på sin guitar (og ja, bange kan vi vist roligt være). Bandets seneste plade, Sunlit Youth, som altså er den tredje i en triologi, handler om at udfordre sig selv og ikke tænke så meget på konsekvenserne, der ellers kan holde en tilbage. De har ladet sig inspirere af alt fra Jon Hopkins til Kendrick Lamar og Vince Staples og har endda forsøgt at lave en D’Angelo sang. Og de er også gået så langt i deres udfordring af sig selv, at de har lavet deres eget cover for første gang. Albummet er i øvrigt også stykket sammen af lydbidder indspillet i hele verden (Malaysia, Nicaragua, Ojai, Hawaii) og er indspillet bl.a. på iPhones på hotelværelser og med laptop i skødet på fly. Bandets album-trilogi fortæller tre historier: Fortællingen om at blive voksen (1. album), fortællingen om at miste (2. album – Kelsey Ayer mistede sin mor, og bassist på daværende tidspunkt, Andy Hamm, forlod bandet), og fortællingen om at komme tilbage til livet (3. album). Du kan vinde to billetter til denne hel specielle aften! Du skal svare på: Hvad er titlerne på de tre album i trilogien? Konkurrencen er slut, vinderen har fået besked!

De folkelige børn af tiden skal på deres andet udspil bevise, at de ikke kun er et produkt af andre bands. Det gør de på en både dyster og harmonisk måde.

Så oprandt dagen endelig, hvor programmet for sommerens Roskilde Festival blev afsløret. Blandt de mest prominente tilføjelser kan nævnes punkdronningen Patti Smith og Van Dyke Parks, der nok er bedst kendt som Brian Wilsons mangeårige arrangør, men som under alle omstændigheder ligger inde med en række fine soloudgivelser i eget navn. Af nyere navne kan nævnes crossover-successen Vampire Weekend, hvis to stærke albums nok skulle være garant for en fin koncert. Desuden gæster de Pitchfork-hypede amerikanske bands Local Natives og Titus Andronicus også årets festival. Fra USA kommer ligeså The National, hvis kommende album High Violet er blandt årets mest imødesete udgivelser. Lindstrøms space disco-protegé Prins Thomas lægger minsandten også turen forbi Roskilde Dyrskueplads til juli sammmen med landsmændende fra Kings of Convenience. Desuden er de svenske neo-krautrockere Fontän blevet føjet til programmet. Af danske tilføjelser kan nævnes Kristian Leths Baron Criminel-projekt, Kashmir samt Den Sorte Skole. Tjek det fulde program på Roskilde Festivalens hjemmeside.