Tag - lofi

Plader

Devendra Banhart: Ape in Pink Marble

På sit niende album når den venezuelsk-amerikanske boheme-hippie højere musikalske luftlag, når han viser sig som en mester i underspillet vellyd. Men på albummets anden halvdel mister han fokus.

Plader

Jimmy Whispers: Summer in Pain

På sit debutalbum Summer in Pain åbenbarer Jimmy Whispers sig for alvor i identiteten som Chicagos undergrunds allernyeste, sære musikalske snegl. Albummet er en samling dybt personlige sange, der skramler afsted i et nænsomt sammenskruet univers. Den musikalske variation er lille, men Whispers indlevelse skaber et ganske unikt nærvær i samtlige kompositioner, som mere end kompenserer.

Plader

Alex G: DSU

Alex G dyrker 90'er-nostalgi, slackerrock, shoegazer og sovekammerromantik på en plade, der indeholder et væld af numre og trækker på et væld af genrer. I en grad, så det trods skæringernes kvaliteter hver for sig bliver i overkanten på 15 numre.

Plader

Saturday Looks Good to Me: One Kiss Ends It All

Med One Kiss Ends It All har SLGTM begået et lydmæssigt noget rodet, men ikke desto mindre ganske charmerende lydtapet til sommerens strandture. Udtrykket er let nostalgisk og ikke videre kompliceret, og gruppen overlever langt hen ad vejen på, at et popalbum jo heller ikke nødvendigvis behøver at være originalt, så længe melodierne sidder i skabet.

Plader

Deerhunter: Monomania

På deres sjette album finder Deerhunter tilbage til de støjende rødder og mere til. Der er igen kommet gang i distortion-pedalen, mens lo-fi-kærligheden er bibeholdt. Resultatet er fængende og har sine chok-momenter, men som albummet skrider frem, savner man alligevel lidt overraskelser.

Plader

Martin Hall: Phasewide, Exit Signs

Martin Hall tager os med fra det skurrende og dissonante til det næsten viskende afdæmpede på sit seneste udspil. Resultatet er funklende flot, og det anbefales at forberede sig på en længere rejse - for Phasewide, Exit Signs er et stærkt vanedannende bekendtskab.

Plader

Kurt Vile: Wakin on a Pretty Daze

På sit femte soloalbum fortsætter Kurt Vile sin umiskendelige afslappede stil - på både godt og ondt. For godt nok besidder manden nogle evner med en guitar, som er de færreste forundt, men samtidig kunne man som lytter i løbet af 69 minutters spilletid ønske sig en smule flere overraskelser.

Plader

Male Bonding: Endless Now

Endless Now er faktisk et udmærket Dinosaur Jr.-album - hvis det da var lavet af Dinosaur Jr. Og i stedet føler man desværre bare, at man hørt Male Bondings andet album utallige gange før.

Nyheder

Marts, Århus: Times New Viking

Billedet her til højre er en slags fortids-fremtid. I og med at det er et helt almindeligt foto, er det i sagens natur taget engang i fortiden, men der er nu noget fremtid over det. Geografisk set er det nærmere bestemt en ganske nær fremtid, der vil kunne opleves i Århus. Her vil denne nyhed nemlig få alskens musikfans til som Converse-klædte lemminger at valfarte mod byens apoteker, musikbutikker og andre steder, hvor man kan købe ørepropper. Kødannelserne vil antage et imponerende omfang, og det giver sig selv. For lige så vel som det er godt nyt for det århusianske musikpublikum, at amerikanske Times New Viking d. 31. marts spiller på Musikcaféen, er det en nyhed, der gør det nødvendigt at tage hensyn til ørerne. Det temmelig smadrede støjpopband har nemlig ry for at spille højt, og når man tænker på, hvor diskante og skramlede smadrede deres albums – herunder dette års Born Again Revisited – er, forekommer det svært sandsynligt, at det bliver en heftig onsdag i Århus. Og så er bandnavnets indbyggede skrifttype-joke i øvrigt stadig sjov.

Nyheder

Times New Viking genføder en ny plade

Times New Viking er forgangsmænd/kvinder indenfor den nye stil, de kalder ‘shitgaze’, som i virkeligheden bare er lo-fi med endnu dårligere lyd. Det demonstrerede de til manges store glæde på sidste års Rip It Off. Nu er de allerede klar til at følge op, men har åbenbart til dels droppet deres principper. Ifølge bandet selv er albummet nemlig med 25% mere hi-fidelity. Til gengæld er masterbåndet leveret på en videokassette. Nå, men albummet kommer til at hedde Born Again Revisited og bliver udgivet den 22. september på Matador. Og hvis man vil høre deres nye, “rene” lyd, så kan man lytte til “No Time No Hope” her: [audio:]

Plader

Little Joy: s.t.

Mens verdensnavnet The Strokes holder en længerevarende siesta, debuterer trommeslager Fabrizio Moretti med sideprojektet Little Joy. Ud af det er der kommet et ualmindeligt charmerende og tilbagelænet folk-inspireret album, som kun enkelte gange leder tankerne hen på The Strokes.

Plader

Surf City: s.t. EP

Medlemmerne af Surf City puster og puster på havet. De vil gerne have bølgerne til at gå højt. Vandet skal være helt ustyrligt og meget levende. Men lige meget hjælper det: De kommer ikke til at surfe i dag. Det skvulper kun lidt.

Plader

Rogue Wave: Asleep at Heaven’s Gate

Tilforladeligt. Det er det første ord, der popper op, når man sætter Asleep at Heaven's Gate i cd-afspilleren. For selv om der er nogle gode sange på pladen, mangler der saft og kraft i næsten samtlige de 56 minutter, pladen varer. Derfor bliver den aldrig mere end en middelmådig indierockplade fra et ambitiøst band.

Plader

Sleeping States: There the Open Spaces

Markland Starkie var tidligere en del af noisepopbandet Kaito, men hans debutalbum under navnet Sleeping States er bestemt ikke larmende. Og gudskelov for det, for det rolige lofi-univers, der pryder hans debutalbum There the Open Spaces klæder ham egentlig ganske godt.