Tag - Lorenzo Woodrose

Vi tog en snak med Lorenzo Woodrose efter hans solokoncert på Gloria torsdag kl. 12.30. For første gang optrådte han akustisk og solo på Roskilde Festival, og snakken centrede sig omkring forholdet mellem de ydre og eksplicit politiske sange og de indre mere personlige sange. I bund og grund handler det dog om at være ærlig. Og så afslørede Lorenzo Woodrose, at der er et soloalbum på vej.

Den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX har som altid musikfilm og koncerter på programmet. Nogle navne var allerede offentliggjort, men nu er sløret løftet for endnu flere. Festivalen præsenterer bl.a. Godspeed You! Black Emperor, Lower og Perfume Genius.

Lorenzo Woodrose viser på sit sjette studiealbum med resten af Baby Woodrose-medlemmerne, at tiden også har været brugt på andre projekter. Og det klæder faktisk Third Eye Surgery.

Hallo, du der! Ja, dig. Stop lige med at stirre ind i den der lava-lampe. Jeg har et tip til dig. Ja, medmindre du skal til firmajulefrokost. Nej, ved du hvad, drop det. Det her er vigtigere. På fredag er der nemlig psykedelisk pow wow i Studenterhuset i København med tyske The Blue Angel Lounge og danske The Telstar Sound Drone. »Tyskland!?«, tænker du. »Hvad ved de om syretrip?« I hvert fald nok til at de imponerede Anton Newcombe fra Brian Jonestown Massacre til deres debutkoncert i Berlin i 2009. Faktisk i en sådan grad at han tilbød at hjælpe med produktionen på deres debutalbum, Narcotica, der er ude nu. Sådan blev det. Så hvis du vil høre, hvad der imponerede den kontroversielle herre, så er det bare ind i Studenterhuset nu på fredag den 3. december. Så får du også mulighed for at høre Danmarks syrekonge nr. 1, Lorenzo Woodrose, vende plader. Koncerten er arrangeret af Psychotic Reactions, der er en ny bookinggruppe i København med fokus på psykedeliske koncerter, i samarbejde med Smash! Bang! Pow!. Så kan du godt vende tilbage til lavalampen. Besked slut.«

Selvom Lorenzo Woodrose er et stærkt livenavn som en drivende kraft i Baby Woodrose, Dragontears og Spids Nøgenhat, så er han faktisk også en ganske stor oplevelse, når han en sjælden gang spiller solo. Og hvis man ikke har set det før, kan det anbefales at slå vejen forbi Drone Bar på Nørrebro i morgen torsdag den 8. april, hvor han netop spiller et live solosæt kl. 21. Det er ganske gratis, og Fuzz Daddy og Onkel Ralph har endda den fornøjelse at spille spraglet psych før og efter koncerten. Næste gang man kan se Lorenzo med Baby Woodrose bliver i Amager Bio den 7. maj, hvor Highway Child og Thee Attacks varmer op.