Betting on the Mouse: s.t.
Godt to år efter deres debut-ep, er Betting on the Mouse tilbage med deres albumdebut. Et album, der har meget at leve op til – og sådan set lykkes ganske godt med det.
Temple: s.t. EP
Det forholdsvist grønne danske band Temple har trodset forårsfjant og solskinsvejr og netop udgivet deres debut-ep med et kvarters langsom, dvælende melankoli. Og det slipper de ganske godt af sted med.
Hayden: Us Alone
Den canadiske alternative singer/songwriter Hayden har efter en kortere pause udgivet sit syvende fuldlængdealbum. Us Alone hedder det, og selvom flere af sangene på direkte vis er skrevet ud fra et personligt ståsted, er der god plads til fordybelse.
Jacob Faurholt: Geek Love is the Best Love EP
På sin nye ep har Jacob Faurholt masser af udtryk og karakter, men hans skævhed kommer indimellem til at skubbe sangskrivningstalentet til side.
Nils Frahm: Screws
Med fire skruer i sin gipsindsvøbte venstre tommelfinger indspillede den tyske pianist ni enkle kompositioner til ære for de fingre, han ikke havde brækket. Resultatet er en fin lille plade, der veksler mellem smuk følelsesgranskning og letbenede strøtanker.
Stubborn Heart: s.t.
På sit debutalbum lægger London-duoens fusion af minimalistisk dubstep og soul sig i slipstrømmen på kunstnere som James Blake og Jamie Woon. Lyden er in og rummer stort potentiale, men som værk er albummet hverken særlig selvstændigt eller varierende i dets udtryk.
My Beloved: Soil
Uden at være hverken revolutionerende eller verdensklasse formår københavnske My Beloveds fjerde udspil dog alligevel at være en solid og veludført postrockplade, som sagtens kan sættes på repeat flere gange.
Luftkastel: s.t. EP
Et nyt kuld af dansksprogede rockbands imponerer, og nu er der kommet et nyt medlem i flokken ved navn Luftkastel. Bandet fænger og fanger med drømmevævede guitartoner og masser af sindsuddrivende rumklang, og dets debut-ep er intet mindre end fantastisk.
Aesop Rock: Skelethon
Den alternative rapper Aesop Rock har udgivet en ny plade. En udgivelse, hvorpå Aesop med sine hårde produktioner, karakteristiske stemme og krøllede tekster udfordrer sine lyttere på vanlig vis.
Kitty Wu: Carrier Pigeons
Kitty Wus femte album har sine smukke, melankolske øjeblikke, men er samtidig en fragmenteret størrelse, der trækker tråde til de tidlige 00′erne.
Lyt til ni nye numre fra Nils Frahm
Komponisten Nils Frahm har netop færdiggjort ni nye numre, som du nu har mulighed for at få fingrene i ganske gratis.
Marie Fisker: So, Hoes and Heroes
Sangskrivning i den melankolske ende af humørskalaen og et pift af 60′er-syre. Det synes at være basiselementerne på Marie Fiskers andet album, So, Hoes and Heroes, der ligesom det første både er indadvendt, smukt, poetisk – og nu også anmelderrost.
![rr_front3[1]](http://www.undertoner.dk/wp-content/uploads/2012/08/rr_front31-300x300.jpg "rr_front3[1]")
Glen Hansard: Rhythm and Repose
Store følelser, stormvarsler og x-kæresten på kor. The Frames-frontmand Glen Hansard har netop kastet endnu melankolsk og folket plade af sig til glæde for alle med hang til hjerteknusende lyrik og nostalgiske ballader. Denne gang står han alene, dog uden at skille sig synderligt ud fra sine tidligere projekter.
Jaill: Traps
Kombinationen af dansende surf – og sommerrock og dystre melankolske tekster fungerer godt på Jails tredie albumudspil. Revolutionerende er det dog ikke.
Artificial Brothers: Make Our Hearts Sway
Der er ikke meget kunstigt og unaturligt over Artificial Brothers debutplade. Det er derimod melankolsk og dyster alternativ rockmusik i sin reneste form.
Landing: s.t.
Efter seks år er Landing tilbage med en gedigen omgang sløv rock baseret på en grundflade af støjende guitarer og elektroniske beats. Udtrykket er melankolsk, men værket er særdeles troværdigt.
Mount Eerie: Clear Moon
Lyse synthesizere kaster et ildevarslende skær over Phil Elverums seneste plade, der emmer af isolation. Elverum har svært ved at trænge igennem tågen, og det er heller ikke helt let for lytteren at komme tæt på amerikanerens musik.
Spillemændene: Spillemandsbogen EP
Den danske sekstet gav med sit navn Jens Blendstrup fantom-svedeture, men frygten var helt ubegrundet. I konvolutten med Spillemændenes debut-ep fandt han nemlig en muteret ost fra Riberhus Saltmine, et Johannes V. Jensen-afløb og Thomas Winding på mescalin.
Will Stratton: Post-Empire
Indløs billet til en blid togtur, hvor destinationen er drømmeland. Sanger og komponist Will Stratton holder en plads. Han har sin guitar med og spiller følsom folk til tiden.
Daniel Rossen: Silent Hour/Golden Mile EP
Daniel Rossen fra Grizzly Bear er både sanger, sangskriver og musiker – og læg så oveni, at han er en decideret dygtig tekstforfatter. Han skriver ægte sange og leverer dem med tilsvarende ægthed. Og nu er han klar med en ny solo-ep. Om han kan holde niveauet? Også i dén grad.
Perfume Genius: Put Your Back N 2 It
Narkotika, homoseksualitet, frygt og foragt. På sit andet album under navnet Perfume Genius skildrer Mike Hadreas fortsat livets dystre, tabu-tyngede sider med kolossal ærlighed. Denne gang er han imidlertid modigere og mere sikker, og Put Your Back N 2 It er en strålende plade.
Dirty Three: Toward the Low Sun
De tre australiere i Dirty Three leverer på Toward the Low Sun deres bud på, hvordan en punk-avant-garde-art-jazzplade lyder – og det er ikke helt dårligt.
Big Bombastic Collective: Refug
Galskaben tøjles en smule mere på den skandinaviske sektets andet album, der dog stadig byder på legesyge, melankolske melodier og bandets kendetegnende råbekor.
Mike Patton: The Solitude of Prime Numbers
Mike Patton har skabt et sammenhængende og stemningsfyldt album, der på mange måder er medrivende. Alligevel mangler man som lytter hans kendetegnende vokal til at fuldende aftrykket på pladen.
Aidan Moffat & Bill Wells, 27.10.11, Loppen, København
Alt for få mennesker oplevede torsdag aften to af skotsk musiks helt store profiler i en smuk forening af modne tekster om livet og blå pianotoner.
