Tag - melankolsk

Plader

Sumie: s.t.

Af et debutalbum er det oplagt at forvente noget uslebent, utæmmet og sprudlende af kreativitet. Men har man disse forventninger til svensk-japanske Sumies debutplade, bliver man nok overrasket. Sumies selvbetitlede første album er langsomt, modent, velproduceret - og en smule ufarligt.

Plader

Nils Frahm: Spaces

Nils Frahms nye plade er et kludetæppe af små øjeblikke fra den tyske komponists koncerter de sidste to år. Og hvilke øjeblikke. Spaces er improvisatorisk og impressionistisk - og et meget passende soundtrack til en regnfuld efterårsdag.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: Black Pudding

Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.

Plader

The Veils: Time Stays, We Go

The Veils er tilbage med deres fjerde udspil, som byder på endnu en potent omgang storslået og melankolsk rockmusik. Der er masser mainstreampotentiale at spore, og hvem ved, måske er fjerde gang lykkens gang for Finn Andrews og co.?

Plader

Mire Kay: A Rising Tide Lifts All Boats

Den svenske duo Mire Kay har i folkens og melankoliens tegn udgivet sit første fuldlængdealbum. Der er tale om en række stemningsmættede og velkomponerede sange, men i sin helhed tenderer albummet lidt til spænde ben for sig selv.

Plader

The National: Trouble Will Find Me

Den er god nok. The National kan stadig ikke skrive popsange. Til gengæld kan de så meget andet. Som for eksempel at skrive sig helt ind i hjertet på denne anmelder. Jeg tager hatten af, bøjer mig i støvet og sender alle slags cadeaux og street creds til de fem sørgmodige mænd fra Ohio.

Plader

Betting on the Mouse: s.t.

Godt to år efter deres debut-ep, er Betting on the Mouse tilbage med deres albumdebut. Et album, der har meget at leve op til - og sådan set lykkes ganske godt med det.

Plader

Temple: s.t. EP

Det forholdsvist grønne danske band Temple har trodset forårsfjant og solskinsvejr og netop udgivet deres debut-ep med et kvarters langsom, dvælende melankoli. Og det slipper de ganske godt af sted med.

Plader

Hayden: Us Alone

Den canadiske alternative singer/songwriter Hayden har efter en kortere pause udgivet sit syvende fuldlængdealbum. Us Alone hedder det, og selvom flere af sangene på direkte vis er skrevet ud fra et personligt ståsted, er der god plads til fordybelse.

Plader

Nils Frahm: Screws

Med fire skruer i sin gipsindsvøbte venstre tommelfinger indspillede den tyske pianist ni enkle kompositioner til ære for de fingre, han ikke havde brækket. Resultatet er en fin lille plade, der veksler mellem smuk følelsesgranskning og letbenede strøtanker.

Plader

Stubborn Heart: s.t.

På sit debutalbum lægger London-duoens fusion af minimalistisk dubstep og soul sig i slipstrømmen på kunstnere som James Blake og Jamie Woon. Lyden er in og rummer stort potentiale, men som værk er albummet hverken særlig selvstændigt eller varierende i dets udtryk.

Plader

My Beloved: Soil

Uden at være hverken revolutionerende eller verdensklasse formår københavnske My Beloveds fjerde udspil dog alligevel at være en solid og veludført postrockplade, som sagtens kan sættes på repeat flere gange.

Plader

Luftkastel: s.t. EP

Et nyt kuld af dansksprogede rockbands imponerer, og nu er der kommet et nyt medlem i flokken ved navn Luftkastel. Bandet fænger og fanger med drømmevævede guitartoner og masser af sindsuddrivende rumklang, og dets debut-ep er intet mindre end fantastisk.

Plader

Aesop Rock: Skelethon

Den alternative rapper Aesop Rock har udgivet en ny plade. En udgivelse, hvorpå Aesop med sine hårde produktioner, karakteristiske stemme og krøllede tekster udfordrer sine lyttere på vanlig vis.