Efteråret har indfundet sig. Både udenfor og på danske Antophones' debutalbum. Selv om stemningen er mørk og trist, er der dog rigeligt at glædes over på Happy Failure. Albummet er spækket med flotte melodier, der suppleres af en betagende vokal.
Tag - melankolsk
The Magic Numbers: s.t.
Hyggelig musik med masser af heartbreak. Modhager er der ikke så mange af, men giv albummet tid til at sætte sig fast – så bliver det svært at give slip på de melankolske popsange, hvor fremragende vokalharmonier er i høj kurs.
Kå: Sammenbidt blidt
Hvor er det skønt at få afkræftet sine fordomme om dansksproget musik! Men Kå er også helt sin egen; selv kalder de det indiefolk, vi kan bare nøjes med at konstatere, at det er forbandet godt. Deres debut emmer af en særlig kraft og elegance, og symbiosen af tekst og musik er overordentlig vellykket.
Iron and Wine/Calexico: In the Reins
Sommeren er tiden for det ubekymrede og dansable: dét, der får en fest i gang. Når efteråret melder sig med vejrændringer, må der andre ting til. Én af disse ting kunne være samarbejdet mellem Iron and Wine og Calexico, der skaber en herlig sonisk bastard.
Utah: Break the Mould EP
Som en forløber for et kommende album har Utah, et dansk band hidrørende fra Århus, leveret en ep, der fremstår som en god appetitvækker og indgyder håb om mere. Specielt en stærk vokal og en varieret række af numre er medvirkende til at skille bandet ud fra mængden.
Pernice Brothers: Discover a Lovelier You
Der er mange velkomponerede britisk-inspirerede popsange på dette album, der trods et par fejlskud holder et ganske pænt niveau. Der er utallige referencer i musikken, og spørgsmålet er, om Pernice Brothers får kludetæppet til at varme. Svaret må være: delvist.
Washington: A New Order Rising
Denne unge norske trio spiller, som om de har 25 år bag sig som band, og trækker på inspirationer fra både The Doors og countrygenren. Det resulterer i en del gribende og melankolske lofi-perler samt deciderede popnumre, der sagtens kan vinde fodfæste hos et større publikum.
L’altra: Different Days
L’altra har på deres tredje album skiftet selskab og fået en elektronisk producer til at skrue på knapperne. Det er desværre gået lidt ud over det ellers så følelsesmæssigt intense og intime, melodiske lydbillede. Men indimellem klæder det elektroniske islæt musikken.
Magnolia Electric Co.: Trails & Errors
Jason Molinas seneste projekt tilbyder en 72 minutters liveoptagelse fra Belgien, der minder mere om Neil Young end Songs: Ohia. Sangene om kærlighed, de åben vidder og små byer er rockede og langt tungere end tidligere Molina-udgivelser, men det er stadigvæk den rastløse melankoli, der driver værket.
Kevin Tihista’s Red Terror: Wake Up Captain
Tredje album fra amerikanske Kevin Tihista beviser, at fremragende singer/songwriter-pop sagtens kan være både melodiøs og dybt melankolsk.
One Hundred Years: Lindenow EP
Australsk kulde og regntung rock. Kan du lide danske Amber, vil One Hundred Years så afgjort falde i god jord.
The Lyndsay Diaries: Midwestern EP
Hovedmanden bag The Lyndsay Diaries, Scott Windsor, har følelserne uden på tøjet. Han leverer melankolske, semi-akustiske numre, der i sine forsøg på at virke oprigtige og ærlige svæver et sted mellem det geniale og det banale.På sin vis er det med vemod, man lytter til Midwestern, for efter sigende er dette udspil det sidste, der udgives fra The Lyndsay Diaries.
Künnecke & Smukal: s.t.
Den halvvemodige, tyske indie-duo, Künnecke & Smukals debutalbum består af små rundtenommer med akustisk guitar og melankoli oven på. Tonerne er behagelige, men smagen af Künnecke & Smukal forsvinder hurtigt efter sidste bid – det er simpelthen ikke interessant nok.
Mikael Simpson: De ti skud
Mikael Simpson fortsætter med De ti skud, hvor han slap med den fremragende Os 2 + lidt ro 2002. Stemningen er sat midt om natten i en poetisk og melankolsk hybrid mellem sangskrivning og minimalistisk elektronik.
Autumdivers: s.t.
Amerikanske bands, der spiller stærkt britisk-lydende musik, har det med at falde i en andenrangssortering med melodier, arrangementer og det generelle udtryk, der bare ikke er lige så stærkt. Autumdivers er ingen undtagelse.
Summer at Shatter Creek: Sink or Swim EP
En yderst lovende ep med fem melankolske, intense og ekstremt smukke klaverbaserede sange.
Homesick Hank: Hey
Debutalbummet Hey fra danske Homesick Hank er et ganske overbevisende stykke arbejde, som er udført meget stilsikkert, og produktionen er i top. Den stille eftertænksomhed og det sørgmodige udtryk bliver dog for omklamrende flere steder, men den smukke og harmoniske atmosfære redder de fleste numre sikkert i havn.
Flying Virgins: Lazy EP
Flying Virgins lyder stadig meget interessante, men samtidig er det, som om de ikke helt får forløst deres potentiale.
Josh Haden: Light of Day
Josh Haden er kendt og savnet som den dybe, følsomme stemme i forgrunden for det nu opløste band Spain. I efteråret udkommer hans solodebut, og at dømme efter denne ep-forløber bliver det et ganske poppet og tilbagelænet album.
Eskobar: A Thousand Last Chances
Til tider smukt, til tider alt for anonymt. Det er rent ud sagt en blandet fornøjelse at lytte til svenskernes seneste album.