Kellermensch er kendt for et dystert metalunivers, sÃ¥ nÃ¥r deres seneste udspil af bandet selv beskrives med ord som ‘smuk’ og ‘opløftende’, er man tvunget til at løfte et øjenbryn.
»Det kan du ikke beskrive med ord,« sagde en mand, samtidig med at han lagde hånden beroligende på min skulder. Måske, men forsøget skal gøres.
Fra dansk hus & have-poesi over koreansk trommeshow til bastung London-electronica og legender med stort P: Søndagsprogrammet stritter ud over hele genrepaletten.
I formiddags blev de sidste tre navne til Roskilde Festivalens Pavilion Junior offentliggjort. Og det bliver en noget blandet landhandel rent musikalsk. De tre navne er By the Patient, Ignug og …
Lis Er Stille er på den nye plade langtfra stille. De har puttet den drømmende, Sigur Rós-inspirerede postrock på hylden til fordel for en tungere lyd, der flittigt benytter sig af inspiration fra postmetallens mørke dybder.
Den nye klub Teori & Praksis, arvtageren fra Klub Adorno pÃ¥ Lades Kælder, melder nu rent ud med et program, der i den grad matcher Adorno-tidens eksperimenter og excesser, som …
Baroness viste publikummet på The Rock fundamentet for deres succes med et yderst kompetent og overbevisende sæt.
ISIS’ strukturelle tilgang til deres musik afspejler sig bÃ¥de i tilblivelsesprocessen og deres albums’ tematikker. Men informationen ligger ikke lige for, og man kan godt forvente at skulle arbejde for den.
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
Wolfmother kender deres rockhistorie, og selvom de i uhørt grad lever højt på andres meritter, så lyder de stadig ganske charmerende på dette tungrockende album med syng med-omkvæd.
Denne skive kræver en kærlig hånd. En kontemplativ stund, hvor man dissekerer den fuldstændig og med et kirurgisk indgreb adskiller de plagende tumorer fra den innovative organisme, således at der stadig er håb for patienten.
Ja, det ligner utrolig meget coveret til Oms Conference of the Birds
SÃ¥ er der metal til folk, der ikke kan lide metal. Pelican udgiver nemlig deres næste album, What We …
Så er der dømt social omvæltning, bål i gaderne og brostenskast mod kampklædt politi. Eller skal vi holde en fest? Rage Against the Machine-lyd møder håndklap og fællesskrål.
ISIS træder et skridt tilbage på deres nye plade for at forfølge deres progressive sider i en ny retning, hvor der igen er plads til råbevokal og sludgy riff.
Fra det værste til det bedste. Sådan forløb onsdag eftermiddag og aften for Undertoners anmeldere.
Pavilion Junior bød mandag aften på både overbevisende disco, ikke-tilstedeværende støjrock og glædesspredende indiepop.
De sidste musikalske baduner er spændt ud over festivalpladsen søndag. Klar til at falde over. Læs Undertoners guide til festivalens sidste dag.
Det er ærlig talt ikke meget opmærksomhed, vi giver metallen her pÃ¥ Undertoner, og det er logisk nok, for vi hører ikke sÃ¥ meget af den slags. Men lidt hører …
Undergrundens talentmasse er udvalgt
For lidt over en måned siden berettede vi om et nyt awardshow, der vil fokusere på at få undergrundens talentmasse frem i lyset.
CallmeKat er i den syvende …
Masser af math og eksperimenterende indierock på Lades Kælder
Mi Ami sanerer lejligheder.
Den københavnske bookinggruppe Klub Adorno, som holder til pÃ¥ Lades Kælder, stod for nogle af efterÃ¥rets bedste koncerter med …
Medlemmer fra Neurosis, Melvins, Saint Vitus og OM har lavet en ny gruppe
Scott Kelly har en følsom side.
Nu er det jo ikke fordi Undertoner normalt er samlingssted for …
De tidligere medlemmer af Tiger Tunes brager ud i en flok dansable og fængende sange i krydsfeltet mellem højstemt hardrock og dansabel electro. Girls syder af energi og ironi, så man skal være i et bestemt humør, før man begiver sig ud i dansen.
Ud over momentan voyeuristisk interesse er onani kun spændende for én person ad gangen. Med en massiv metallyd og konsekvent og demonstrativt skæve taktarter holder Oceansize tungen lige i munden igennem maratonalbummet Frames. Den musikalske virtuositet er i fokus på bekostning af det vedkommende.
Med en samlet spilletid på kun 32½ minut lykkes det faktisk schweiziske Shora at få lytteren til at kede sig. Schweizisk postrock kunne måske nok se spændende ud på et musikalsk menukort, men smagen udebliver i dette tilfælde. Lidt mindre dysterhed ville gøre underværker.
