Tag - M.I.A.

Plader

M.I.A.: Matangi

M.I.A.’s fjerde udspil rammer hårdt, men bliver aldrig rigtig relevant. Et overrumplende lydbillede reddes langtfra af en uengageret tekstside. En blanding, der efterlader en kedelig og noget tarvelig eftersmag.

M.I.A.'s natteoptræden var, efterhånden traditionen tro for kl. 01-navnene på Orange, udmærket clubbing i mørke, men en dårlig koncert. Et andet setup, måske om dagen, havde ydet M.I.A.'s musik langt større retfærdighed.

Onsdag er dagen, hvor Roskilde Festival offentliggør nye navne. Denne onsdag er temaet det store kontinent i syd, idet festivalen præsenterer, hvad de selv beskriver som en afrikansk gadefest.

Hvor M.I.A. perfektionerede sit udtryk på KALA, er hendes tredje album et skridt til en side, hvor sangene og produktionerne mangler gennemslagskraft.

I april fik verden den første forsmag på M.I.A.’s kommende album i form af nummeret “Born Free”, hvis lo-fipunkede lyd mildest talt kom som noget af en overraskelse. Men i går løftede BBC 1 sløret for albummets nye single, “XXXO”, der desuden udkommer i dag på Itunes. Og til alle jer, der efter at have lagt øre til “Born Free”, frygtede det værste, så kan I nu ånde lettet op. For “XXXO” er vel nok noget af det mest catchy, M.I.A. har udgivet til dato og ville på ingen måde være malplaceret på The Voice! Ja, I hørte rigtigt, The Voice!  Nummeret kan streames via hypem, og ifølge pålidelige kilder har M.I.A. hyret Hype Williams til at instruere musikvideoen. Det endnu ubetitlede album udkommer den 29. juni. UPDATE: Det blev i går bekræftet, at det kommende M.I.A.-album har fået titlen / \ / \ / \ Y / \. Desuden er albummets udgivelsesdato blevet rykket til den 13. juli.

Engelsk/sri lankanske Mathangi “Maya” Arulpragasam, som er bedre kendt som M.I.A., er i de seneste par år gået hen og blevet lidt af et kulturelt ikon. Det hele startede tilbage i 2004, da en række sange fra hendes første album Arular begyndte at florere på diverse musikblogs. Siden da er det gået stærkt for M.I.A. Hun har udgivet to eminente albums, hun er blevet optaget på Time Magazines liste over de mest toneangivende personligheder i verden, hun er blevet mor, og ja, så er hun, som førnævnt, blevet et kulturelt ikon af dimensioner. Den 29. juni udkommer så den længe ventede opfølger til Kala fra 2007. Albummet er endnu ikke navngivet, men der er ikke desto mindre blevet frigivet tre pressefotos i 3D! Desuden er det allerede nu muligt at lytte til nummeret “Born Free”, der med sin lo-fipunkede stil indikerer, at M.I.A. på ny har opdateret sit musikalske udtryk. Nummeret kan streames via hypem.

Så er der old skool-hiphop på en fredag Ok, så er det vist tid til noget feelgood hiphop her på en fredag. Og hvad er bedre end en omgang hiphop af den gamle skole, der endda snakker om hiphop? Leverandørerne er en producerduo ved navn N.A.S.A., der på forunderlig vis har fået samlet en imponerende række gæsteoptrædende til deres nye album The Spirit of Apollo, hvorfor det er et af årets mest ventede. Altså, vi taler Tom Waits, Spank Rock, Kanye West, David Byrne, Gift of Gab fra Blackalicious og The Mighty Underdogs, Kool Keith, M.I.A., halvdelen af Wu-Tang Clan, Karen O fra Yeah Yeah Yeahs og mange flere. Se bare tracklisten: 1. Intro 2. The People Tree (ft. David Byrne, Chali 2na, Gift of Gab & Z-Trip) 3. Money (ft. David Byrne, Chuck D, Ras Congo, Seu Jorge & Z-Trip) 4. NASA Music (ft. Method Man, E-40 & DJ Swamp) 5. Way Down (ft. RZA, Barbie Hatch & John Frusciante) 6. Hip Hop (ft. KRS-One, Fatlip & Slim Kid Tre) 7. Four Rooms, Earth View 8. Strange Enough (ft. Karen O, Ol’ Dirty Bastard & Fatlip) 9. Spacious Thoughts (ft. Tom Waits & Kool Keith) 10. Gifted (ft. Kanye West) 11. A Volta (ft. Sizzla, Amanda Blank & Lovefoxxx) 12. There’s a Party (ft. George Clinton & Chali 2na) 13. Whachadoin? (ft. Spank Rock, M.I.A., Santogold & Nick Zinner) 14. O Pato (ft. Kool Kojak & DJ Bãboa) 15. Samba Soul (ft. Del Tha Funkee Homosapien & DJ Qbert) 16. The Mayor (ft. The Cool Kids, Ghostface Killah, DJ AM & Scarface) 17. N.A.S.A. Anthem Albummet udkommer 16. februar. Her er det KRS-One, Fatlip og Slim Kid Tre, der folder sig ud i en charmerende, animeret video:

Anbefalet

Overgangsplader

Indimellem i et musikfyldt liv er der vendepunkter, hvor ens smag tager en markant drejning, hvorefter man aldrig kigger sig tilbage. Disse vendepunkter er typisk markeret ved plader, der står musikelskeres hjerter nær. Vi kigger tilbage på ni af dem.

2007 blev lidt af et comeback-år. Og her refererer vi ikke til, at Karen Jespersen fik sig en ny ministerbil efter at have lært at lægge trykket i ordet ‘vensteorienteret’ anderledes. Vi hentyder ikke til DR’s tilbageerobring af titlen som landets mest omstridte nyhedsmedie, og vi har endda heller ikke Andrea Elisabeth Rudolphs tilbagevenden til såvel Vild med dans som Se & Hørs glittede sider i tankerne. Nej, vi tænker såmænd bare på, at der har været rigtig meget snak om musikalske comebacks i årets løb. Smashing Pumpkins vendte tilbage med en plade, vi af hensyn til alle parter lader stå uomtalt. Dinosaur Jr. genopstod for alvor med et nyt album og bl.a. en buldrende høj Europa-turné. Ja, minsandten om ikke også Led Zeppelin for ganske nylig spillede en koncert sammen i London. Som om det ikke var nok, kan vi næste år vente os nye plader fra Breeders (sølle seks års ventetid), triphoplegenderne Portishead (11 år) og, nå-ja, efter alt at dømme også selveste My Bloody Valentine, der efter 17 år slipper en opfølger til deres omtrent helgenkårede album Loveless. Dem lytter vi nærmere til næste år. Lige nu er det 2007, det gælder. Redaktionen har nemlig traditionen tro været ved stemmeurnerne, og der er en hel del comebacks at hæfte sig ved – både på og uden for listen. Hvis vi starter med det sidstnævnte, kan det allerførst nævnes, at Anne Linnets tilbagevenden til den danske musikscene ikke overraskende har prellet helt af på Undertoner-anmelderne. Anderledes interessant er det, at to af dette års ellers stort opslåede genhør med amerikanske indie-mastodonter ikke har resulteret i en top 20-placering på listen. Både Modest Mouse og Interpol underpræsterede åbenbart så meget, at de ikke fik lov at komme ind i det fine selskab – hvilket for sidstnævntes vedkommende er noget af et formdyk efter topplaceringen i 2004. Clap Your Hands Say Yeah leverede ligeledes lidt af en uoplagt maveplasker med deres andet album. Animal Collectives relativt lave placering på listen sætter vel også kvaliteten af Strawberry Jam lidt i relief – i hvert fald når man medtænker fjerdepladsen forrige år. Til gengæld var AC-medlemmet Panda Bears soloplade så overrumplende god, at redaktionen har været nødt til at skulderklappe den så meget, at den efterhånden må være helt øm. Mens nogle bands altså ikke nåede tidligere tiders storhed, viser listen, at Arcade Fire var i stand til at leve op til de enorme forventninger, de tre års ventetid siden debutpladen nåede at generere. På de hjemlige kanter lod Efterklangs andet fuldlængdealbum vente på sig lige så længe – og udløste samme store tilfredshed blandt Undertoners skribenter. Men hvor især den danske liste ellers er præget af nye, unge bands som Death by Kite og Odense-triumviratet Rumskib, Causa Sui og Skøtt, Rasmussen & Munk (alle tre bands har nære relationer til hinanden) samt en af årets mest positive danske overraskelser, Slaraffenland – ja, så er der dømt comeback i den øverste ende af både den hjemlige og den udenlandske liste. At Speaker Bite Me ville vende tilbage i foråret, havde været en kendt sag længe – og at forhåbningerne til Action Painting således blev næret i fuld offentlighed, gør det ikke mindre imponerende, at kvartetten ikke blot kunne kapere dem, men også oversteg dem. Helt anderledes uventet var Radioheads genkomst. Ja, man kunne nærmest tro, at det ikke var deres, men Kristi, der blev varslet den mandag i starten af oktober. Musikpressen gik i al fald i totalt selvsving over, at Thom Yorke & co. halvanden uge efter ville udgive deres syvende album, In Rainbows, i digital form uden om hele pladebranchen – og uden at kræve anden betaling end dén, som brugerne måtte finde rigtig. 0 pund ville være lige så okay som de sædvanlige 13-14 stykker. At dømme efter de første danske anmeldelser af albummet havde den omtrent hysteriske fokusering på distributionsmodellen fået alt og alle til at glemme, at de der mp3-filer, som man kunne hente hos Radiohead, rent faktisk indeholdt musik, som man kunne lytte til og mene noget om – også uden at tage musikken som gidsel i en lang udredning om, hvordan denne nye distributionsform er et pistolløb mod pladebranchens tinding. Men det gjorde de altså, mp3-filerne. Indeholdt musik. Og mens musikindustriens fremtid stadig ligger, hvor den hele tiden har ligget – i det kaffegrums, der netop går under navnet ‘fremtiden’ – har Undertoners skribenter lyttet intenst og efter fire års plademæssig tavshed fra Oxford-bandet katapulteret Radiohead tilbage til den placering, de gennem årene har indtaget så mange gange før: helt fremme i feltet. Det er, hvad man kalder et rigtigt comeback. De danske 10 I Got You on Tape: 2 9 Jakob Skøtt, Rasmus Rasmussen og Jonas Munk: September 8 Causa Sui: Free Ride 7 Olesen-Olesen: Kain og Abel 6 Death by Kite: s.t. 5 Rumskib: s.t. 4 Raveonettes: Lust Lust Lust 3 Efterklang: Parades 2 Slaraffenland: Private Cinema 1 Speaker Bite Me: Action Painting De udenlandske 20 Electrelane: No Shouts, No Calls 19 Spoon: Ga Ga Ga Ga Ga 18 Battles: Mirrored 17 Animal Collective: Strawberry Jam 16 Twilight Sad: Fourteen Autumns and Fifteen Winters 15 M.I.A.: Kala 14 Stars of the Lid: And Their Refinement of Decline 13 Burial: Untrue 12 Iron & Wine: The Sherperd’s Dog 11 Bright Eyes: Cassadaga 10 Of Montreal: Hissing Fauna, Are You the Destroyer? 9 Caribou: Andorra 8 Jens Lekman: Night Falls Over Kortedala 7 Marissa Nadler: Songs III: Bird on the Water 6 PJ Harvey: White Chalk 5 The National: Boxer 4 Okkervil River: The Stage Names 3 Arcade Fire: Neon Bible 2 Panda Bear: Person Pitch 1 Radiohead: In Rainbows

Plader

M.I.A.: Kala

"Åh nej," må de, der står for at skaffe rettigheder til samples hos XL Recordings, have tænkt, da M.I.A. varslede et nyt album. Og hun låner da også fra højre og venstre. Resultatet er ikke desto mindre særdeles helstøbt og helt sit eget: et af årets hidtil bedste album.