Tag - Mikael Simpson

Indtil nu er det ikke lykkedes Mikael Simpson at udgive et decideret dårligt album. Det gør han heller ikke med Slaar skaar. Lyrisk har han været skarpere, men lyden og produktionen har næppe være bedre.

Jeg stoler ikke på min hukommelse; det er udgangspunktet. Man er nødt til at skrive ned for at fange den tanke, man har, i flugten. Ellers forsvinder den, ellers er den bare færdig, den kommer ikke igen, den er væk, hvis den ikke er noteret.« Jørgen Leth taler, jeg lytter og noterer. Nogle mænd spiller noget musik. Det hele foregår på en café. Velkommen indenfor.

2006 er ved at være parat til at blive pakket ned, så vi kan stille det i kælderen, på loftet eller hvor man nu gemmer arkivkasser. Men inden vi overlader året til sit støvede otium, er det på sin plads at opsummere årets højdepunkter.

Mikael Simpson dyrker stadig det minimale i sine elektronisk funderede popsange. På denne tredje plade i eget navn søger Simpson et overvejende elektronisk udtryk. Afvigelsen er ikke stor fra de øvrige plader, men så længe melodierne er stærke... og det er de oftest.