Tag - minimalisme

Der er to ting, der skal siges: 1) Colin Stetson og Sarah Neufeld har med Never Were the Way She Was lavet et fedt album. Deres individuelle ekspressivitet og effektklang, der klinger postrocket og avant-jazzet, går flot i spænd med kompositionernes repetitive minimalisme. Det er struktureret kompositorisk arbejde og virtuos instrumentbeherskelse. 2) Jeg synes, det er lidt træls, at vi skal kalde det indie-classical.

The Cloisters, det seneste projekt fra britiske Michael Tanner, er en utroligt smuk og velkonstrueret plade, der kombinerer en unik tilgang til komposition med et godt øre for lyd.

Suk. Håbløst forsinket anmeldelse af samarbejdet mellem den elektroniske minimalismes koryfæ, Thomas Knak, og superguitaristen Jakob Bro, der jo har fortjent så meget mere.

The Devil's Walk har ikke så meget djævelsk over sig. Hvis den havde haft det, havde der nok været mere af den kant, der mangler på Apparats seneste udspil.

Adam Wiltzie fra den ikoniske droneduo Stars of the Lid har slået sig sammen med pianisten Dustin O'Halloran. Det er en drømmekonstellation, og deres debutplade er betagende smuk – og lyder helt som forventet. Også lige lidt for meget.

Plader

Jatoma: s.t.

To danske teenagere slår pjalterne sammen med etableret dansefyr og skriver kontrakt med tysk selskab. Ret eksotisk. Og debutalbummet er faktisk ikke så skidt endda.

Plader

Marnie Stern: s.t.

Østrogenbomben Marnie Stern er tilbage med mere svulstig guitartapping og transcendental indierock.

Hauschka tager på sit nye album endnu et skridt væk fra den rene lyd af sit prepared piano. 12 klassiske musikere ledsager nu instrumentet og skjuler desværre de mekaniske pianolyde.