Tag - minimalistisk

Det er med foden gevaldigt af speederen, at Wooden Shjips kaster sig ud i deres femte fuldlængdeudgivelse, der har fået den logiske titel V. Kompositionerne er heldigvis blevet længere, end tilfældet var på de seneste forgængere, men der træffes alt for mange sikre valg, hvilket hæmmer slutproduktet.

For femte gang på få år gæstede Moon Duo Danmark. Og til deres første, danske festivalkoncert løftede de atter arven fra Suicide og gav en fabelagtig optræden - med visse forbehold.

»Sold out, but never sell outs.« De nottinghamske samfundskritikere i Sleaford Mods fyldte og begejstrede Den Grå Hal. Havde man forventet mere end en stort set 1:1-leverance af englændernes bagkatalog, måtte man dog nok gå skuffet hjem.

Sleaford Mods er blevet mere polerede og professionelle på English Tapas, men produktionen mangler for det meste den nerve og ægthed, der skinnede igennem på duoens tidligere udgivelser.

Efter 23 år udgiver Damon Albarn sit første soloalbum på XL Recordings. Her inviterer manden med de mange ansigter for første gang lytteren indenfor. Spørgsmålet er så: Hvem er Damon Albarn?

På Back To Land fortsætter de ellers så spacerockende Wooden Shjips med at udforske popgenren. Og turen fra San Franciscos trygge rammer nordpå til Oregon, har resulteret i gruppens måske mest helstøbte udgivelse til dato.

Der var engang, hvor klaver var for nørder og børn af overklassen, og jazz var forbeholdt selvsmagende intellektuelle med rødvinsblå tænder og højhalsede bluser. Mine damer og herrer, den tid er forbi. Det ulmer i den danske jazz-undergrund, og pianisten August Rosenbaum er en af frontløberne.

Cold Spring Fault Less Youth synes Mount Kimbie til tider på flugt fra den lyd, som de for tre år siden selv var med til at skabe. Udviklingen sker heldigvis med overvejende succes, og det fremgår tydeligt, at den britiske duos evner spænder langt bredere end avantgarde-postdubstep.

Et møde mellem klassisk og elektronisk musik får det dansk-tyske samarbejde aldrig etableret til fulde. Kun momentvis viser de styrken af de to musikalske genrers møde.

Sangerinden fra Wildbirds & Peacedrums drypper drævende blodspor på sit soloalbum, og blodsporet danner et omrids af Nina Simone i et abstrakt øjeblik.

Plader

Stubborn Heart: s.t.

På sit debutalbum lægger London-duoens fusion af minimalistisk dubstep og soul sig i slipstrømmen på kunstnere som James Blake og Jamie Woon. Lyden er in og rummer stort potentiale, men som værk er albummet hverken særlig selvstændigt eller varierende i dets udtryk.

Koncerten med The xx begyndte først for alvor at blive rigtig interessant i løbet af den sidste tredjedel efter i lang tid at have testet ens tålmodighed med mangel på egentlige højdepunkter og et unødvendigt sidespring fyldt med især pulserende clubbeats.

Seneste udgivelse fra det altid eksperimenterende Yoyooyoy-kollektiv er en dogmepræget opvisning i de lyde, seks musikere og et tilsvarende antal elektriske guitarer kan fremkalde. På papiret konservatorienørdet og tørt. På plade konservatorienørdet og fabelagtigt charmerende, iørefaldende og velskruet.

Med en minimalistisk lyd, der til tider kan forveksles med fænomener som James Blake og the XX, blander Iori's Eyes falset-vokal, varme synths og lækre basgange over dejligt tilbagelænede beat. Det er følsomt. Og det bliver aldrig corny.

Plader

The xx: Coexist

For tre år siden lagde britiske The xx verden ned med deres debut. Nu er de tilbage, og spørgsmålet er, hvad der har ændret sig i trioens intense, minimalistiske elektropop. Svaret har bl.a. noget at gøre med kærlighed.